Et år efter folketingsvalget i 2019 står vi med en bred politisk opbakning til klimadagsordnen. I december 2019 fik Danmark sin første klimalov, og i juni blev den fulgt op af en klimaaftale for energi og industri.  

Klimaaftalen for energi og industri er afsættet for denne artikel. For dem, som arbejder professionel med energi og energieffektivisering kan og bør aftalen læses som både ledestjernen for vores kommende arbejde og en anerkendelse af tidligere indsatser. 

I aftaleteksten står der bl.a: “Danmark skal bane vejen for globalt lederskab, sikre en ambitiøs grøn omstilling og fortsat være ledende inden for udvikling af bæredygtige teknologier herunder for energieffektivisering.” 

Enormt potentiale

Energieffektivisering og dets bidrag til den grønne omstilling er kendt, og det er efterhånden velkendt, at den billigste energi er den, vi ikke bruger. Men det betyder det ikke, at potentialet for energieffektiviseringer er udtømt. Tværtimod.

Potentialet er fortsat enormt – både for kommuner og industrien, men også for virksomheder og større bygningsejere fx. Og hvis vi skal nå målene i klimaloven, er der behov for en indsats, hvor alle virkemidler tages i brug. 

Her kan bl.a. fremhæves:

• tilskudspuljer til boligejere og erhverv.
• målrettede informationsindsatser.
• partnerskaber, der kan udbrede erfaringer,
• business-cases og metoder
• bedre brug af data og digitalisering. 

Hos Energistyrelsen har vi kunnet konstatere en væsentlig stigning i såvel anvendelsesmulighederne af bygnings- og energiforbrugsdata samt efterspørgslen på data. 

Efterspørgslen er blevet bekræftet af både klimapartnerskaberne, vækstteamet for grøn energi- og miljøteknologi – samt alle de løsninger, der er udviklet, som er baseret på energimærkningsdata, BBR-data, energiforbrugsdata, indeklimadata mv. 

Sæt dataen fri

Disse databaserede løsninger er nu blevet en fast del af værktøjskassen inden for energieffektiviseringsområdet. 

Den udvikling har Energistyrelsen haft mulighed for at bidrage til, ved at give tilskud til en række udviklings- og demonstrationsprojekter inden for både databaserede løsninger samt energiledelse i kommuner og regioner. 

Resultaterne herfra understreger, at der er væsentlige gevinster ved brugen af data og digitalisering, men også at der er et uforløst potentiale.

Energistyrelsens fremtidige indsats skal sikre, at det eksisterende momentum og den igangværende udvikling fortsætter – samt bidrage til at understøtte fremtidens muligheder inden for kunstig intelligens og IoT. 

Vores mål er så vidt som muligt at sætte datoen fri og gøre den lettilgængelig, så innovationen inden for for energieffektivisering og fleksibelt forbrug fortsat kan blomstre. 

Det er dog vigtigt, at vi ikke sætter kurs mod nye destinationer, før vi har høstet gevinsterne af de eksisterende muligheder for at effektivisere ved brug af data- og digitalisering. 

Der findes nemlig masser af gevinster, som kan realiseres allerede i morgen ved at anvende eksisterende løsninger. En indsats, der vil bidrage til at effektivisere den eksisterende bygningsmasse, som fortsat står for cirka 40 pct. af Danmarks energiforbrug. 

Energistyrelsen vil derfor fremadrettet arbejde for at:

• Fremme databaseret energiledelse i kommuner og regioner
• Undersøge mulighederne for at frisætte forbrugsdata for el- og varme
• Undersøge mulighederne for at samle eksisterende bygningsdata (BBR, energimærkningsdata)
• Understøtte kommuner, regioners og virksomheders indsats på data- og digitaliseringsområdet via partnerskaber og information
• Fremme udvikling og demonstration af nye databaserede løsninger inden for bygningsdrift, bygningsscreening, fleksibelt forbrug mv.
• Videreudvikle og styrke energimærket