Regeringen og partierne bag energiaftalen fra 2012 indgik i 2015 en aftale om at igangsætte initiativet ”Energieffektive og Intelligente Bygninger”. Aftalen har til formål at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger via udnyttelse af data og databaserede løsninger.

Som led i dette initiativ er der gennemført en indsats til fremme af databaseret energiledelse i kommuner og regioner.

Og der er stort potentiale for at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug på en ny og mere smart måde.

Det vurderer Mads Bülow Sørensen, Favrskov Kommune og Torsten Skoudal Løth, Vesthimmerland Kommune, som i samarbejde har fået støtte til implementeringen af databaseret energiledelse af Energistyrelsen.

Energiledelse på tre niveauer

Inden projektets begyndelse havde Favrskov Kommune etableret automatisk dataopsamling fra kommunens bygninger, men en praksis for håndtering af data eksisterede ikke.

I Vesthimmerland Kommune var der etableret automatisk dataopsamling fra en mindre del af bygningerne.

Med inspiration fra ISO50001 udarbejdede kommunerne en energiledelseshåndbog for, hvordan databaseret energiledelse skulle fungere i praksis.

Begge kommuner ønskede på sigt at forankre energiledelse på tre niveauer: ledelsesniveauet, det operationelle niveau og driftsniveauet.

Det indledende arbejde skete på det operationelle niveau, og gav en bevidsthed om, hvad kommunerne arbejdede hen imod – også selvom håndbogen fortsat skal præciseres, når de gør sig flere erfaringer.

Det er vigtigt at bruge tid på at definere, hvad man vil med data, så man ender med den data, man reelt har behov for, fortæller Mads Bülow Sørensen, Favrskov kommune og Torsten Skoudal Løth, Vesthimmerland kommune.

Som en del af arbejdet med energiledelse har Kommunerne hver især udarbejdet et interaktivt årshjul for at sikre, at der løbende følges op på energiarbejdet, og at de forskellige led i organisationen inddrages på et passende niveau. Årshjulet er interaktivt i den forstand, at ved at trykke på de enkelte felter illustreres uddybende noter om det pågældende felt.

Stor samarbejdsvillighed

For ikke at investere i egen målerudbygning samarbejder Vesthimmerland Kommune med forsyningsselskaberne. Særligt fjernvarmeselskaberne kan levere data med den rette frekvens og opløsning.

Det samme er ikke tilfældet med de mindre vandselskaber, så på bygninger, hvor kommunen har Vandvagt, arbejder de på at få data herfra.

Samarbejdsvilligheden er stor, men det kontraktmæssige har været omfattende. Det sværeste er at fastlægge, hvis ansvar det er, hvis data udebliver:

”Har forsyningsselskabet en it-afdeling, der kan håndtere det, og hvad koster det? De ting skal nøje overvejes”, fortæller Torsten Skoudal Løth fra Vesthimmerland Kommune.

Særligt i starten savnede kommunen en standardskabelon for en dataleverancekontrakt. Når denne først er lavet med ét forsyningsselskab, kan den kopieres til andre, hvilket letter processen fremadrettet.

Energistyringssystemer giver hjælpende hånd

Vesthimmerland Kommune modtager ikke data direkte fra forsyningsselskabet, men fra en ekstern server. Dermed kan de se, hvor i leverancekæden fejlen sker, hvis data mangler, og hvorvidt det er forsyningsselskabets eller kommunens ansvar at udbedre.

Her benytter Kommunen sig dog af energistyringssystemet Dexcell: ”Det har hjulpet os at have et eksternt firma, som håndterer og validerer data, for det er en stor opgave”, fortæller Torsten Skoudal Løth.

Også Favrskov Kommune anvender et energistyringssystem – Omega – til denne del af arbejdet, men supplerer med PowerBI til enkelte funktioner, f.eks. værktøj til dataanalyse og visualisering.

Det har taget tid at få styr på data, og særligt i de mindre kommuner er det svært at sætte ressourcer af, vurderer Mads Bülow Sørensen fra Favrskov Kommune.

Dertil kommer, at flere kompetencer potentielt skal involveres i processen, f.eks. både de bygningsansvarlige og kommunernes it-afdeling.

Konkrete resultater kommer for sent

Databaseret energiledelse bliver først mulig i praksis, når data er tilpasset forskellige led i organisationen.

”At lave rapporter målrettet pedellen og andre til direktøren er en opgave for sig”, fortæller Mads Bülow Sørensen fra Favrskov Kommune.

Kommunen planlægger en intern workshop for at klarlægge de forskellige informationsniveauer og behov:

”Vi skal finde ud af, hvad der er relevant, så vi kan begynde at formidle kort og konkret til de forskellige interessenter”.

Vesthimmerland Kommune har tidligt i forløbet involveret serviceledere gennem kurser, hvor de har gennemgået Energistyringssystemet og Danfoss ECL portal. På sigt skal servicelederne have feedback i hverdagen via ECL’en eller en interaktiv pdf.

Det er paradoksalt, at man først kan vise konkrete resultater til ledelsen så sent i processen, når datagrundlaget på plads:

”Det første hug kan være svært, for hvad bygger man arbejdet på, når man ikke er i gang endnu?”, spørger Torsten Skoudal Løth fra Favrskov Kommune retorisk.

Indeklima skal på dagsordenen

Favrskov Kommune kunne fra start lave et detaljeret overblik over data, og med dette etablerede begge kommuner fælles benchmarkingkriterier og nøgletal.

Som en del af årshjulet fastlægges desuden en erfaringsudveksling kommunerne imellem: ”Jo mere vi kan sammenligne på tværs af kommunegrænser, des bedre”, lyder vurderingen fra begge kommuner.

Arbejdet har hidtil fokuseret på data for el, vand og varme, men kommunerne ønsker i fremtiden at inkludere data om både indeklima og antal brugere af bygningerne, som også er udslagsgivende for forbruget.