Der er ingen tvivl om, at en bygnings energieffektivitet påvirkes af brugernes adfærd. Når du skruer op for rumtemperaturen, tager lange bade eller lader lyset stå tændt i alle rum, boner det ud på energiforbruget.

Det betyder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at have en opgørelse af energieffektiviteten, som påvirkes af brugernes adfærd – hverken i bygningsreglementet eller energimærkningsordningen.

Reglerne i bygningsreglementet og energimærkningsordningen er udformet på baggrund af EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, EPBD. Så alle lande i Europa har implementeret regler i deres bygningsreglement og energimærkningsordning efter samme princip som de danske regler.

Dette indebærer blandt andet, at opgørelsen af en bygnings energibehov skal baseres på en standardiseret benyttelse af bygningerne.

For energimærkningsordningen er det desuden væsentligt, at opgørelsen af energieffektiviteten kan sammenholdes for bygninger opført i forskellige perioder, så mærket kan anvendes ved huskøb.

Formålet med både bygningsreglementet energibestemmelser og energimærkningen er selvfølgelig ikke bare at kunne opgøre bygningernes energieffektivitet, men også at motivere til høj energieffektivitet.

Beregninger for energieffektivitet

Bygningernes energieffektivitet opgøres med beregningskernen i beregningsprogrammet Be18.

Det er beskrevet i SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov, hvordan beregningen skal udføres ved eftervisning af bygningsreglementets energikrav i energirammen og energimærkning af nye bygninger.

Ved energimærkning af eksisterende bygninger anvendes reglerne i Håndbog for Energimærkning.

SBi-anvisning 213 og EMO-håndbogen indeholder de samme standardbetingelser fx om rumtemperatur, ventilation og brugstid.

Forskellen på SBi-anvisning 213 og EMO-håndbogen er alene, at håndbogen indeholder en række tabelværdier, som konsulenten kan vælge mellem ved energimærkning af eksisterende bygninger. Dette gør arbejdet med mærkningen lettere og resultatet mere entydigt. 

De fælles standardbetingelser er til for at sikre, at det alene er selve bygningens og installationernes samlede energieffektivitet, som indgår i opgørelsen, og at der er sammenlignelighed på tværs af hele bygningsmassen.

Målet med beregningen er således ikke at gennemføre en præcis beregning af det forventede energiforbrug, men at give en samlet indikation for, hvor energieffektiv bygningen er.

Nye bygninger har højere energiforbrug end beregnet

Brugerne har stor indflydelse på det faktiske varmeforbrug gennem deres adfærd. I nedenstående figur fra SBi-rapport 2016:09 ses det, at der er en gennemsnitlig forskel på beregnet og faktisk forbrug, som afhænger af bygningen (parcelhusets) energimærke:

Sammenligning af gennemsnitligt faktisk forbrug og gennemsnitligt beregnet forbrug for hver type energimærke. Desuden er vist spredning (standardafvigelse) i forbruget. Fra SBi-rapport 2016:09 Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug til opvarmning af parcelhuse.

Nye bygninger med et godt energimærke (fx A2010) har typisk højere forbrug end beregnet, mens ældre bygninger med et dårligt energimærke (fx F eller G) har lavere forbrug end beregnet.

Forskellen hænger formodentligt sammen med forskellig brugeradfærd i bygningerne. I nye bygninger med et godt energimærke holdes der formodentlig generelt en højere rumtemperatur, end de 20 ^oC der regnes med i energirammeberegningen.

I bygningerne med et dårligt energimærke har brugerne ofte en mere energibesparende adfærd og holder lavere rumtemperatur for at spare på varmeregningen.

For bygninger med et gennemsnitligt energimærke (D) er der i gennemsnit god overensstemmelse på beregnet og faktisk forbrug.

Standardbetingelserne ved opgørelse af energieffektiviteten (fx 20 ^oC rumtemperatur) passer således godt for bygningsmassen i gennemsnit.

Det ses også i figuren, at der er store individuelle forskelle på det faktiske forbrug i huse med samme energimærke.

Det giver således god mening for en bygningsejer både at fokusere på bygningens energieffektivitet og på brugernes energimæssige adfærd.

Der er desværre nogle, som ikke skelner mellem de to elementer, og mener, at bygningens energieffektivitet er dårlig, fordi brugerne fx holder en højere rumtemperatur.

Bygningsreglementet og energimærkningsordningen kan og skal kun fokusere på bygningens energieffektivitet.