Allerede i disse år sker der en hastig udbygning med vedvarende energi. som i dag udgør 66% af fjernvarmeproduktionen. I 2030 er det sektorens erklærede målsætning at blive CO2-neutral.

Det betyder også, at fjernvarmen i løbet af ganske få år vil undergå væsentlige forandringer. Fjernvarmens unikke evne til at opsamle overskudsenergi og gøre det til grøn boligopvarmning vil ikke ændre sig, men sammensætningen og tilførslen af nye energikilder vil i stigende grad tage sig anderledes ud. 

Udvikling i elektrificering

Med sidste sommers klimaaftale for energi og industri satte Christiansborg retningen for fremtidens fjernvarmeproduktion.

Med aftalen ophævede man blandt andet kraftvarmekravet. Den beslutning baner vejen for en omkalfatring af fjernvarmesektoren, som vil gå fra at være nettoproducent af el til at blive nettoforbruger af strøm – endda som den næstmest strømforbrugende sektor, kun overgået af datacentre. 

Allerede nu ser vi en stigende elektrificering i form af en hastig udbygning med kollektive varmepumper, der i løbet af 2020 blev firdoblet, så den samlede kapacitet i dag er 374 MW og formentlig allerede i 2021 når at runde 500MW. 

Med klimaaftalen for energi sænkede man samtidig elvarmeafgiften, der har gjort det endnu mere konkurrencedygtigt at anvende el i både store varmepumper og i elkedler. 

Muligheder i nye teknologier

Fjernvarmen bliver således den største bidragsyder i den omfattende elektrificering, vi som samfund skal igennem frem mod 2030.

Derfor er det også vigtigt, at beslutningstagerne har for øje at sikre adgangen til rigelige mængder grøn strøm i fremtiden og samtidig være bevidste om, at vi ikke kan bruge den grønne strøm to gange. 

Og der bliver stor efterspørgsel på den grønne strøm fra mange dele af samfundet. Derfor kan elektrificeringen heller ikke stå alene, men skal suppleres af mange andre teknologier.

Fjernvarmen skal fortsætte med at udnytte sin store styrke ved at kunne anvende en bred vifte af energikilder til at skabe fleksibilitet og billigst mulig grøn varme til forbrugerne. Derfor har vi som sektor også øjnene rettet mod nye teknologier og energikilder.

Den forventede udbygning med Power-to-X (PtX) rummer store muligheder for fjernvarmen, som kan aftage de enorme mængder overskudsvarme, som opstår i PtX-produktionen. 

Et godt billede på dette er Esbjerg, hvor overskudsvarme fra Copenhagen Instrastructure Partners’ nye fabrik med ammoniakproduktion på Esbjerg Havn skal indpasses i fjernvarmesystemet. Det skal i 2026 kunne levere varme svarende til en tredjedel af Esbjergs borgere.

Varme som biprodukt kan på den måde indpasses de mange andre steder i landet, hvor PtX-produktionen etableres. Det bør Christiansborg og regeringen ligeledes have for øje, når de sidst på året skal fremlægge en national PtX-strategi.

Samtidig ser vi tegningerne til etableringen af en anden spændende teknologi som CO2-fangst og udnyttelse af CO2’en, også kendt som CCS og CCU. 

I Storkøbenhavn barsler flere partnere – herunder en række af Dansk Fjernvarmes medlemmer – med at etablere et CCS-anlæg på Amager Bakke, der kan indfange tre millioner ton CO2 årligt fra 2030.

Overskudsvarmen herfra kan indpasses i fjernvarmesystemet i hovedstaden – en øvelse der ligeledes kan udbredes til andre steder i landet også. Også dette kalder på en national strategi for teknologien.

Sammen med indpasning af overskudsvarme fra øvrige kilder som supermarkeder, datacentre og industrien vil overskudsvarmen ligeledes bidrage til fremtidens grønne fjernvarme.

Industrien i Esbjerg havn er et godt eksempel på hvordan overskudsvarme kan indgå i fjernvarmen. Foto: Esbjerg Havn

Enormt potentiale for geotermi

Også varme for jordens indre skal spille en rolle.

Politisk afventer sektoren på at få afklaret de fremtidige rammevilkår for geotermi, som vil spille en kæmpe rolle i varmeforsyningen til landets store byer. 

Men for at komme videre kræver det snarlig politisk handling og i lighed med andre VE-teknologier som f.eks. vind, sol og biogas, kræver det også finansiering til opstart og udvikling. 

Lige nu afventer Aarhus at sætte gang i sit store geotermi-projekt, og det samlede potentiale for teknologien i Danmark er enorm. 

I 2030 kan den således udgøre 30 procent af fjernvarmeproduktionen, som dermed også vil skubbe det sidste kul ud af produktionen.

Sammen med bæredygtig biomasse, mere solvarme og en øget digitalisering af fjernvarmesystemerne går sektoren derfor en grøn fremtid i møde, der er CO2-neutral, og som hjælper Danmark mod en klimaansvarlig fremtid.