Tis på brættet, dårlig lugt og problemer med at skylle ud.  Forholdene på de danske skoletoiletter har i årevis været notorisk elendige.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet svarer knap halvdelen af alle skoleelever i Danmark, at skolens toiletter er “urene”.

En anden undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viser, at op mod halvdelen af alle skoleelever svarer 'ofte' eller 'altid' til spørgsmålet: "Holder du dig fordi du ikke har lyst til at bruge skolens toiletter?"

Og de manglende toiletbesøg kan ende med at få store konsekvenser for elevernes indlæring.

Når en elev holder sig en hel dag, kan det give en generel følelse af utilpashed og ubehag samt symptomer som hovedpine og mavepine og kan i værste fald føre til forstoppelse og ufrivillig vandladning.

Dette påvirker både elevernes trivsel og læring, da det er svært at koncentrere sig en hel dag, når man ikke kommer på toilettet.

Ændret adfærd er vigtigt

I 2018 lagde Forvaltningen i Børn & Unge i Aarhus Kommune sammen med DCUM grundstenene til pilotprojekt på tre af kommunens skoler, der har til formål at højne toiletforholdene på tre af kommunens skoler.

Projektet er afsluttet for nyligt og arbejdet med at komme de klamme kummer til livs har været en stor succes.

Det var dog ikke blot renoveringen af skolernes toiletfaciliteter, som gjorde eleverne tryggere ved at gå på toilettet i skoletiden.

Øget fokus på elevernes adfærd, kultur og mentale barrierer spillede også en stor rolle. 

Det fortæller Fiona Rubens Stenderup. Hun er proces- og projektleder hos Børn & Unge i Aarhus Kommune og har været bærende repræsentant gennem hele pilotprojektet.

“Vi ønskede at afsøge, hvad der er på spil for eleverne i forhold til at sikre tilfredshed med skoletoiletterne på tværs af alderstrin. Gode toiletfaciliteter drejer sig om andet end de fysiske rammer og rengøringsniveauet.  Ændret adfærd fra eleverne skal også være en del af løsningen”, siger hun.

Resultaterne af de omfattende pilotprojekter er dokumenteret i en ny rapport fra DCUM.

Make-over gav pote

Dårlige lugte, elendigt lys, urin og papir på gulvet og tilstoppede kummer. Det er blot nogle af de kritikpunkter, som eleverne i Aarhus Kommune har haft af skolens toiletter.

Den kritik forsøgte pilotprojektet i Aarhus Kommune at komme til livs ved at investere i integrerede løsninger, gode holdbare materialer og moderne design.

Resultatet var bl.a. væghængte toiletter med automatisk skyllefunktion, nye urinaler, vaske med håndfri betjening, musikanlæg og nye, varmere farver.

I alle tre skoler, som medvirkede i pilotprojektet, blev der desuden lavet nye lofter, vægge og gulve. Ældre installationer blev også dækket til, så der ikke længere var udsyn til radiatorer, ventilation og el.

Alt inventar er udskiftet. Alle fliser er fjernet og erstattet af vægpaneler. Håndvaske er erstattet med hygiejnemoduler, der indeholder alt hvad man skal bruge, som motiverer til håndvask, og som reducerer spild af vand og papir på gulvet. Fotokredit: IWI TECHNOLOGY

På den fredede Skovvang skole i Århus midtby bevarede man de gamle flotte skifergulve. For at undgå lugtgener, blev der omkring alle kummer og urinaler lavet gulvplader i Corian uden samlinger og fuger. Pladerne virker som en flise på 1x1 m. Fotokredit: IWI TECHNOLOGY

Og den store makeover af toiletterne viste sig hurtigt at være en stor succes.

En opfølgende undersøgelse af elevernes tilfredshed med de nye faciliteter på Sølystskolen Egå afslørede, at brugertilfredsheden var ca. syv gange højere end før renoveringen:

“De daglige klager, vi tidligere oplevede, over de sanitære forhold fra forældre til de alleryngste elever, er ophørt efter renoveringen. Både børn og forældre har taget godt imod de nye toiletløsninger, vi har valgt, og vi er allerede i gang med flere renoveringer efter samme koncept”, siger Gitte Hauge Hansen, administrativ leder på Sølystskolen Egå.

Ved siden af de nye initiativer på det praktiske område, tog Aarhus Kommune også fat på undervisning og pædagogiske initiativer, der skulle højne forståelsen for toilettets betydning for fysisk og mental velvære.

Sammen med skolernes trivselsansvarlige underviste sundhedsplejen klasserne i håndhygiejne, menneskets anatomi og det at være en god toiletkammerat mv.

“God toiletadfærd og gode forhold kræver at alle bidrager; også skolens fagvoksne, forældrene, skolens ledelse, rengøring, teknisk personale og naturligvis børnene. Ellers kan vi ikke lykkes uanset hvad vi bygger”, siger Laila Thomsen, der er sundhedsplejerske i Aarhus kommune.

Andre kommuner følger trop

Alle erfaringerne fra pilotprojekterne er samlet i et nyt anbefalingskatalog, som alle kommunens skoler kan tage i brug, når de engang skal bygge nyt eller renovere.

Kataloget er dog også tilgængeligt for alle landets kommuner, hvis de skulle savne inspiration til at forbedre deres egne toiletforhold på skolerne. Og det har flere faktisk allerede planlagt at gøre.

Solrød kommune, Hjørring kommune og Københavns kommune har nye renoveringsprojekter på vej i 2021, som alle tager udgangspunkt i erfaringerne, inventaret og indretningen fra pilotprojekterne i Århus.

Fire nye kommuner har også for nyligt taget erfaringerne fra Aarhus Kommune til sig. Blandt dem er Rødovre kommune og Lyngby-Taarbæk kommune, som har lagt sig tæt op ad pilotprojektet i forbindelse med renovering og nybyg af deres skoler.