Med mere end 9.000 ansatte og knap 40.000 studerende fordelt på næsten en million kvadratmeter bygninger er Københavns Universitet, KU, nærmest en by i byen. 

De fire campusområder i hovedstaden råder ca.  over det samme indbyggertal som Fredericia Kommune. Og det kræver naturligvis en del energi at holde sådan et foretagende kørende. 

Siden 2006 har KU derfor arbejdet for at holde energiforbruget nede og reducere universitetets samlede klimaaftryk. Det var dog først med oprettelsen af bæredygtigheds-initiativet Grønt Campus i 2008, at indsatsen for alvor tog fart. I dag taler resultaterne deres eget tydelige sprog.

Mellem 2006 og 2019 blev CO2-emissionerne fra energiforbrug og transport reduceret med 71 procent pr. ansat og studerende på KU. Bæredygtighedsmålet om at nå en reduktion på 65 procent i 2020, som KU oprindeligt lagde sig fast på, blev altså indfriet før tid.

En del af reduktionen skyldes den grønne omstilling af energiforsyningen med en stadig større andel leveret via vedvarende energikilder. Men universitetet har også skåret direkte ned på sit eget klimaaftryk: Fra 2006 til 2019 blev energiforbruget pr. ansat og studerende reduceret med 30 procent.

En opgørelse over KU's samlede klimaaftryk viser, at klimaaftrykket fra produktion og leverance af produkter og services udgør ca. 85 % af universitetets samlede klimaaftryk. Energiforbrug udgør en mindre del – ca. 10-15%. Credit: KU.

Laboratorier er CO2-tunge

Klimabelastning kommer dog ikke kun fra universitets eget energiforbrug. Der knytter sig en lang række CO2-udledninger i relation til forbrug og aktiviteter på universitetet ligesom enhver anden institution eller virksomhed. Det er emissioner i relation til bygningsdrift, flytransport, forbrugsvarer, produktion af produkter osv. Og det klimaaftryk skal KU forsøge at minimere de kommende år.

"Globalt set har vi en kæmpe udfordring med at reducere udledningen af klimagasser. Vi bliver nødt til at kigge på det samlede aftryk, vi er ansvarlige for på KU. Vi fortsætter indsatsen med at reducere universitetets eget energiforbrug, men nu er tiden kommet til at tage arbejdet med bæredygtighed et spadestik dybere", siger Tomas Refslund Poulsen, der er leder for universitetets bæredygtighedsindsats. Han fortsætter:

"Vi kigger på den samlede livscyklus. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og bortskaffelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier”, fortæller Tomas Refslund Poulsen.

Omtrent halvdelen af universitetets klimaaftryk er knyttet til bygninger og laboratorier. Derfor bliver disse områder også centrale i universitetets fremadrettede indsats på klimaområdet.

"Overordnet kan man sige at vi skal forbruge mindre, og når vi forbruger skal vi sikre os, at vi prioriterer de løsninger og produkter der har mindst muligt ressource og klimaaftryk", siger han.  

Derfor får indkøbspolitikken også større fokus, idet den skal være mere bæredygtig ift. de ressourcer, der bruges – fra indkøb af et nyt produkt til bortskaffelse. 

Der skal også kigges på, hvordan bygningsarealerne kan bruges mere intelligent og effektivt. Øget deling og udnyttelse er et fokus i de kommende campusplaner på KU. Og så skal antallet af årlige flyrejser reduceres betydeligt.

I starten af 2020 stillede KU i en ny rejsepolitik krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog for at begrænse antallet af flyrejser, som før corona-pandemien lå på 42.000 flyvninger om året. Nu har coronapandemien revolutioneret brugen af virtuelle møder, og det skal der bygges videre på. 

Omfanget af flyrejser på KU er i høj grad afhængig af medarbejdernes adfærd. Ved fx. at synliggøre forbruget af flyrejser via en række nøgletal, bliver klimaaftrykket håndgribeligt for de ansatte– og dermed også lettere at forholde sig til og agere på.

“Det er mit klare indtryk, at de ansatte på universitetet over en bred kam gerne vil være med til at nedbringe klimaaftrykket. Men hvis du ikke kan måle problemet, bliver det ofte ukonkret og svært at se resultater af indsatsen. Derfor skal vi levere et datagrundlag, der synliggør forbruget for de enkelte institutter”, fortæller Tomas Refslund Poulsen.  

Brugeradfærd bliver nøglen

Netop arbejdet med brugeradfærd i et bæredygtighedsperspektiv kommer KU til at arbejde en del med de kommende år, fortæller Tomas Refslund Poulsen. 

Fokus bliver bl.a. på at få den enkelte medarbejder til at minimere sit forbrug på arbejdspladsen. 

KU kommer dog ikke umiddelbart til at lave kvotesystemer eller andre specifikke begrænsninger for forskernes udlandsrejser fx.

Universitetet vil arbejde for at støtte institutternes adfærdsindsatser både igennem data for deres klimaftryk, men også vidensdeling om hvordan man lokalt kan handle mere bæredygtigt.

Der er mange ildsjæle i organisationen som skal støttes i at ”nudge” deres kolleger – fx. ved at veksle flybilletten til et zoommøde, slukke udstyr, når det ikke bruges, eller dele udstyr og faciliteter på tværs af afdelinger og dermed optimere udnyttelsen af universitetets kvadratmetre.

“Ambitionen er, at klimaambassadørerne skal hjælpe med at fremme klimaindsatsen ude på de enkelte institutter. De skal hjælpe med at inkorporere universitetets bredere bæredygtighedsinitiativer lokalt”, siger Tomas Refslund Poulsen. 

En af de mest CO2-tunge poster på København Universitet er laboratorierne. I fremtiden vil man forsøge at højne bæredygtigheden ved bl.a. at dele laboratorie-faciliteterne i højere grad.  Foto: Københavns Universitet

Han peger bl.a. på, hvordan de grønne ambassadører fx. kan klæde de ansatte på til de intelligente bygninger, som flere institutter råder over. 

“Man skal passe på med at tro, at de her smarte teknologier, kan løse alle ens problemer. Hvis ikke de bliver brugt rigtigt, risikerer de at blive en form for sovepude, som gør mere skade end gavn. Derfor er det vigtigt at få brugerne på banen og klæde dem på til, hvordan tingene fungerer”, siger han. 

En stor del af KU’s indlejrede klimaaftryk og energiforbrug er som bekendt knyttet til KU’s bygninger. Ambitionen er at reducere antallet af kvadratmeter, men sikre højere kvalitet i dem KU har - måske op mod 20 procent reduktion af universitets samlede areal frem mod 2030. Og det kommer til at kræve en større ændring i hverdagen for mange af universitetets knap 50.000 “beboere”.

“Vi kigger ind i en fremtid, hvor de studerende og ansatte i højere grad skal dele bygninger, undervisningslokaler og måske også forskningsfaciliteter og laboratorier med hinanden.”, siger Tomas Refslund Poulsen og fortsætter:

“Pointen er, at universitetets kvadratmetre og faciliteter skal bruges klogere i fremtiden, hvis vi skal nå i mål med vores klimamål. Det vil betyde at vi skal gøre tingene på nogle nye måder – også helt ude hos de ansatte og studerende - , for hvis vi skal lykkes med at begrænse klimaforandringerne kræver det en omstilling alle steder".

Du kan læse KU’s samlede bæredygtighedsmål for 2030 her: www.baeredygtighed2030.ku.dk