I disse år forvandler grønne marker og åbne vidder sig til store solcelleparker med sorte glaspaneler i 3-4 meters højde, så langt øjet rækker. 

Den seneste tid er solceller nemlig blevet så billige, at flere og flere landmænd ser fidusen i at lægge jord til solcelleparker. 

De billige solceller og landmændenes villighed til at byde ind med store landarealer, har betydet, at produktionen af el fra solceller på bare fem år er næsten fordoblet. Og mange flere solcelleanlæg skal efter planen installeres på markerne i den nærmeste fremtid.

Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland har modtaget ansøgninger, som tilsammen svarer til 2900 hektar eller 4.000 fodboldbaner med solpaneler.

I udkastet til Energinets nye analyseforudsætninger regnes der med, at solceller vil bidrage med 15 procent af det samlede elmiks frem mod 2040. Illustration: Energinet

Vi står med andre ord midt i en temmelig vild udvikling, som har potentiale til at forandre, hvordan store dele af Danmark kommer til at se ud. Og det er langt fra alle, som er glade for udviklingen. 

At solcellerne skyder op på marker og i naturområder i stedet for på bygningstage er nemlig til stor frustration for hus- og sommerhusejere, der ser deres landskab og grønne områder blive dækket af solcelleanlæg. For mange er det forbundet med et økonomisk tab, fordi deres hus falder i værdi. Samtidig daler glæden ved at bo i området også for mange, der pludselig bliver nabo til solcelleanlæg.

I efteråret 2020 stiftede borgere på tværs af landet foreningen ‘Bevar Danmarks kulturlandskaber’ for at gøre fælles front mod de store solcelleparker. 

Og borgernes frygt for, at danske naturområder vil forsvinde på grund af solceller, er da også reel nok. 

For selvom solceller er en nøgleteknologi i den grønne omstilling, har de den udfordring, at de fylder. Under danske vejrhold kræver solceller op mod 34 gange så meget plads som vindmøller for at levere samme mængde strøm. 

Solceller vil derfor komme til at konkurrere mere med pladsen med andre ting såsom vild natur, marker og skov.

En opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad for TV 2 i april i år viste, at der er planer om at tilslutte 17 GW solcelleanlæg til det danske elnet. De vil samlet kunne forsyne 5,7 millioner husholdninger med strøm, og de vil fylde et areal på intet mindre 239 km2. 

Til sammenligning er der i dag tilsluttet 0,6 GW store solcelleanlæg til nettet. For at sætte det i perspektiv, er det gule på figuren nedenunder det areal, der er dækket af solceller i dag, mens de grå firkanter er det areal af solceller, som ifølge Energinet er planlagt til at blive bygget. Langt størstedelen vil blive placeret i landområder og på marker, langt fra de større byer og industri, hvor der ellers er det største behov for energi. 

Grafik: Cecilie Holm Arentoft efter idé fra TV2. 

Den grønne omstilling bliver unødigt dyr

Et andet problem med solcellernes placering ude på markerne i stedet for tæt på byerne, er at de i højere grad presser landets elnet. Elnettet har ganske enkelt svært ved at følge med udviklingen og er presset på det yderste af det store boom af solceller der skyder op i massevis. 

Derfor har Energinet offentliggjort et Kapacitetskort, der viser den lokale skævvridning mellem produktionskapacitet fra vind og sol og forbrug.

Grafik: Cecilie Holm Arentoft efter idé fra TV2. Aktuel ledig kapacitet i grænsefladen vises med blå cirkler. Jo mindre og færre cirkler, desto mindre kapacitet. 

Kortet viser, hvor elnettet allerede i dag er presset, samt hvor der de kommende år kan opstå yderligere pres.

Som det ses af kortet har elnettet lige nu i hele den vestlige del af Jylland, på Lolland-Falster samt dele af Sydsjælland udfordringer med at aftage produktion fra vind og sol.

Med den hastige udvikling i solcelleanlæg, forventes det frem mod 2025 at skabe yderligere problemer i store dele nord for og omkring Aarhus, i Vejle/Kolding-området og på hele Sydsjælland.

“Det er en meget bekymrende udvikling, vi ser. Det er selvfølgelig glædeligt, at vi får meget vedvarende energi, men det danske energisystem er slet ikke gearet til så meget solcellestrøm”, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet til TV2.

I dag er det nemlig sådan, at man som solenergiproducent har krav på at blive tilkoblet elnettet – også selv om man vælger at placere solcellerne, hvor der ikke er behov for energi, og hvor elnettet er allermindst udbygget.

Derfor er det også et problem, når mange solceller i dag bliver placeret langt ude på landet og ikke tæt på byerne. Det betyder nemlig, at strømmen skal transporteres, og det koster, når elnettet skal forstærkes. Nogle steder kræver det sågar dyre højspændingsmaster, som skaber protester fra de borgere, der bliver påvirket.

Allerede i en rapport fra 2017 efterspørger Brian Vad Mathiesen og en række andre eksperter på området om nye regler, der tvinger politikerne til på forhånd at tage beslutninger om, hvilke områder, der egner sig til solcelleparker, og hvilke, der ikke gør.

Rapporten gør det klart, at den grønne omstilling bliver langt dyrere for os alle sammen, hvis vi bliver ved med at lægge solcellerne i udkanten af vores elnet, fordi det kræver en dyr udvidelse af vores elnet, som vil være i intet mindre end milliardklassen.

“Det kommer vi alle sammen til at betale for, og det bliver dyrt”, siger Brian Vad Mathiesen i et interview med R4DIO. Han anbefaler, at mange flere solceller i stedet bliver placeret tættere på byerne eller på tage af industribygninger og fabrikker inde i byerne.

Masser af plads på tagene

Og det er ikke fordi vi har for lidt plads på tagene af vores bygninger til, at solcellerne kan komme derop i stedet for ud på markerne.

Hvis man går ind på Google Maps, vrimler det i hovedstadsområdet er med store, tomme, flade tage, hvor der fint kunne stå solceller. Her er for eksempel et lille udsnit af tage i industriparken i Ballerup:

Så faktisk behøver solcellerne slet ikke at stå ude på markerne. Ifølge ekspertanalyser råder vi over rigeligt med store tage, nok til alle de solcelleanlæg, vi har brug for. Det gælder også i en fremtid mod 2050, hvor vi skal kunne klare os med 100 pct. vedvarende energi.

Så hvorfor er det så, at vi ikke tager tagene fra industri, kommunale og regionale bygninger i brug?

At vi vælger ikke at tage tagene i brug er ifølge Brian Vad Mathiesen et spørgsmål om uvidenhed, rå markedskræfter og mangel på en overordnet plan for landets infrastruktur.

Det resulterer i et såkaldt ”gedemarked” siger han til Zetland, hvor der ikke altid er overensstemmelse mellem, hvor al den nye strøm bliver produceret, og hvor der er brug for den.

Her er nogle af årsagerne til, hvorfor de forskellige tag-ejere ikke vælger at installere solceller på deres tage:

Industrien og virksomheder – det handler om uvidenhed på området

For mange virksomheder og for industrien vil det faktisk i langt de fleste tilfælde godt kunne betale sig at installere solceller på deres tage. De fleste ved det bare ikke. Og det er måske også fordi reglerne er lidt snørklede.

Afgiftssystemet er nemlig skruet sådan sammen, at det meget fint kan betale sig at bruge strømmen selv, mens det ikke er økonomisk rentabelt at sælge den overskydende strøm til andre.

At sælge strøm til andre, giver kun en gevinst på 20-25 øre per kilowatt-time. Når du bruger strømmen selv, sparer du derimod op til 100-150 øre per kilowatt-timer i afgifter.

Det kan få virksomheder til at holde sig væk, fordi de tænker, at de ikke selv har et højt nok strømforbrug til, at de kan bruge al den producerede strøm selv.

Hvad virksomhederne ikke ved, er at de faktisk ofte har et højt nok energiforbrug til, at det godt kan betale sig.

Som tommelfingerregel skal man have et forbrug på omkring de 10.000 kWh om året, så har man til gengæld et overskud på investeringen i løbet af seks til ti år.

10.000 kWh er ikke specielt meget – det svarer til et energiforbrug for to gennemsnitlige familier på fire mennesker.

Udlejningsejendomme – det handler om risiko

For udlejningsejendomme er der ekstra benspænd at tage stilling til – der er for eksempel den risiko, at man flytter fra ejendommen før de seks til ti år, er gået, og solcelleinvesteringen har kunnet nå at betale sig hjem.

Derudover er reglerne sådan, at strømmen for solcelleanlæg på taget skal afregnes over huslejen. Det giver en ekstra risiko for udlejeren fordi et fald i strømprisen ude på det åbne el-marked kan få lejeren til at kræve lavere husleje. Samtidig, hvis boligerne i perioder ikke bliver lejet ud, bliver solcelleanlægget ikke betalt gennem huslejen, og så er det udlejeren selv, der står tilbage med regningen.

Offentlige bygninger – det handler om afgiften

For kommunale og regionale bygninger er det nærmest blevet umuligt at opstille solceller på tagene.

De skal nemlig leve op til særregler, som betyder, at anlæggene skal drives som forsyningsvirksomheder og sælge strømmen til de bygninger, de sidder på.

Det betyder, at der skal betales moms og el-afgifter til staten og regninger til revisorer, ligesom der skal etableres en bestyrelse og håndteres det papirarbejde, som det kræver at drive en virksomhed.

Lovgivningen kommer af, at staten er bange for at gå glip af et provenutab, når de går glip af afgifter, fordi bygningerne selv begynder at generere deres egen, grønne strøm decentralt på hustagene.

Som Dorte Nørregaard Larsen, der er sekretariatschef for Energiforum Danmark, udtrykker det:

“Sat på spidsen, svarer det lidt til, at man skulle begynde at betale moms for æblerne fra sine egne æbletræer i haven, fordi man ikke længere betalte moms for at købe æbler i supermarkedet.”

Der er behov for politisk handling

Det er politikerne der selv har været med til at bremse den grønne omstilling på tagene. Det kræver derfor politisk handling at komme tilbage på sporet.

Venstre, Konservative, DF og Enhedslisten presser allerede på for et opgør med den førte politik. De vil tilbage til en overordnet plan, som skal sikre at vores natur ikke bliver til solcelleparker og at presset på elnettet bliver for stort.

Enhedslisten peger på, at der overordnet mangler en holistisk plan for landets fremtidige energisystem for at udnytte pladsen smartere og sikre energiinfrastrukturen bedre:

“Det er godt, der kommer flere solceller, men der burde være mere regulering. Det, der foregår i øjeblikket, er store markanlæg i den vestlige del af Danmark, og det ville være en bedre løsning, hvis vi i højere grad brugte flade tage på eksisterende bygninger til at få flere solceller op. Det ville man kunne gøre i Storkøbenhavn. Så vi har ikke den bedste planlægning i øjeblikket,” siger energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen til R4DIO.

Hos regeringen er man dog tøvende i at åbne op for flere solceller på tagene, da man er bange for at gå glip af den indtjening, der er forbundet med afgifterne.

Til gengæld har Dan Jørgensen og regeringen for nyligt gjort det lettere for naboer til solcelleanlæg at få økonomisk kompensation for generne fra anlægget.

Om det er nok til at sikre, at det igangværende solcelleboom ruller ud over landet på den bedst mulige måde, vil kun fremtiden vise.