Det er fuldstændig essentielt, at reduktionerne opnås lineært. Det vil sige, at grafen for udledningerne skal falde støt – ikke være hockeystav-formet, som Regeringen lægger op til. 

Hvorfor er faconen på grafen dog vigtig? Er det ikke ligemeget, så længe den ender i nul? Nej, den støt faldende graf er vigtig af to årsager: 

Først og fremmest skal vi huske, at det er arealet under grafen, der viser Danmarks samlede udledninger. Det vil sige, at der er kæmpestor forskel på, hvor meget vi totalt set har udledt, alt efter hvor hurtigt vi får knækket grafen over vores udledninger. 

Det svarer til at hælde vand i et badekar: Lige nu fosser vandet hurtigt ud af hanen, og vi har godt nok en målsætning om, at den skal være slukket på et bestemt tidspunkt engang i morgen. 

Men kan vi så lade hanen stå på højeste indstilling indtil fem minutter før deadline? Nej vel, for så ville der være vand ud over hele gulvet. Hvis vi derimod begynder at skrue støt ned for hanen nu, så bliver gulvet nok stadig vådt, men der bliver markant mindre at tørre op. 

Regeringen klynger sig til deres hockeystav

For det andet er der hele spørgsmålet om, hvad vejen til et bedre klima kommer til at koste det danske samfund i kroner og ører.

Regeringen klynger sig til et håb om, at der kommer et teknologisk fix og redder os, så den grønne omstilling bliver meget billigere, mens vi udskyder handling.

Ideen skulle være, at morgendagens løsninger bliver så meget billigere, at vi kan spare penge på at vente på dem. Det er et farligt gamble med vores fremtid. 

Men det er højest usikkert, hvorvidt teknologien kommer i tide, og så får vi endnu mere travlt med at knække kurven. Hvis man tror, at det er svært og dyrt at skabe en lineær graf, hvad så med prisen på et endnu stejlere knæk senere, fordi vi nølede for længe? 

Derudover er teknologi-overoptimismen farlig på grund af den ovennævnte pointe om, at CO2’en p.t. fosser ud i atmosfæren med bekymrende hast hver eneste dag. 

Så selv hvis der kommer et magisk teknisk fix, der medfører, at vi stadig kan nå netto-nul udledninger ved at gå sent i gang, så kommer vi altså til at skulle rydde op efter alle de gasser, vi udledte, mens vi ventede. 

Godt nok er teknologi til at suge carbon ud af atmosfæren på vej, men det er næppe smart at satse på, at dette ikke bliver langt dyrere end at lade være med at udlede det til at starte med. 

Der skal investeres i kendte løsninger

Det er ikke fordi vi er imod ny teknologi. Der er masser af kommende ingeniører i Ungeklimarådet, herunder adskillige, der studerer bæredygtig energi. 

Vi er pjattede med vindmøller og elektrificering. Vi synes, at carbon capture, electrofuels, geotermi og nye effektive landbrugsmetoder med droner alt sammen er meget spændende og bør undersøges nærmere. 

Men i modsætning til regeringen mener vi, at alle de løsninger, der allerede er kendte, skal investeres i hurtigst muligt.

Her ligger vi altså på linje med Klimarådets anbefaling om at gøre begge dele: der skal investeres massivt i forskning, så vi kan få gang i de teknologier, der er nødvendige for at opnå de sidste svære procentdele af drivhusgas-reduktionerne.

Men mens vi gør det, skal vi altså stadig have alle de kendte redskaber op af skuffen. 

Det nytter ikke at lade beviseligt effektive løsninger ligge i skuffen, bare fordi man har et håb om, at der muligvis kommer en bedre løsning i morgen. 

Desuden vil øgede investeringer i implementeringen af allerede kendte løsninger sandsynligvis puste til udviklingen af endnu bedre løsninger.

Vi fik jo heller ikke de bedste vindmøller i verden blot ved at forske i årtier, men ved at gå i gang med at bruge dem i praksis. Så myldrer der erfaringer og ideer frem, som ikke var kommet med kun forskning og teknologi-optimisme. 

Både-og tilgangen til kendte og nye løsninger er vejen frem. Gør vi kun det ene, når vi ikke målet.

Afgifter skal komme klimaet til undsætning

Vejen mod 70 %-reduktion er ikke mulig indenfor de nuværende rammer. Prisen for at forurene er for lav. P.t. er det næsten gratis at forurene og dermed sendes regningen for den skade, forureneren gør på vores fælles ressourcer, videre til resten af samfundet. 

Det gør det svært at konkurrere, hvis man som virksomhed gerne vil investere i at passe på klimaet - for konkurrenterne sviner bare videre uden konsekvenser. 

Derfor er det så vigtigt, at der kommer en grøn skattereform hurtigst muligt. Vi er ret bekymrede over, at den nuværende politiske aftale om en fremtidig grøn skattereform er for vag.

Spørgsmålet om, hvordan reformen skal se ud, er udskudt på en måde, der hurtigt bliver en syltekrukke. 

Ungeklimarådet mener, at klimaafgiften skal være høj nok til at modsvare samfundsskaden, og den skal vedtages så hurtigt som muligt.

For jo tidligere det bliver varslet, at der snart bliver indfaset en støt stigende pris på CO2, des hurtigere begynder virksomhederne at indregne det i deres planlægning.

Hvis de ved, at de snart ikke længere kan forurene gratis på resten af samfundets bekostning, bliver det langt mere attraktivt at investere i bæredygtig teknologi.

Vi har stadig et håb om, at Danmark kan nå at komme op i gear og tage vores fair del af det globale ansvar for klimaet.

Om 10 år håber vi at kunne se tilbage og være glade for, at vi kom tidligt i gang. Det alternative scenarie, hvor målet mislykkes, er ikke til at holde ud at tænke på.