Tirsdag den 16. november gik danskerne til stemmeurnerne ved kommunalvalget og ifølge en ny befolkningsrundspørge foretaget af Voxmeter for Momentum havde hele 33 procent af vælgerne klima og miljø som et af de tre mest afgørende emner for, hvor de sætter deres kryds. 

Det er en markant stigning i forhold til de foregående valg, hvor en tidligere Momentum-rundspørge viste 17 procent i 2017 og 12 procent i 2013.

Klima og miljø er i den grad også kommet på dagsordenen ude i kommunerne, og hele 99% af kommunerne har enten en eller flere klimastrategier eller er ved at udarbejde en. 

Hertil er 94 af landets 98 kommuner nu en del af DK2020, der har til formål at sætte konkrete handlinger på kommunernes arbejde med at nå Parisaftalens mål. 

Klimabarometer holder kommunerne i ørene

Kommunernes Landsforening har i 2021 for første gang udgivet et klimabarometer, baseret på besvarelser fra 80 kommuner. 

Klimabarometeret giver et overblik over for kommunernes strategier, indsatser og forankring af klimasamarbejdet. Målet for klimabarometeret er, at det skal opdateres årligt for at se kommunernes udvikling og status for klimaarbejdet. 

Klimabarometeret viser eksempelvis, at klima, ligesom hos vælgerne, er kommet på dagsordenen siden sidste kommunalvalg. Således vurderer 95% af de deltagende kommuner, at der er langt større politisk fokus på klima i dag end for tre år siden. 

En udbredt måde at arbejde med klima på, er netop gennem strategier og handlingsplaner, hvilket altså også understreges af den kommunale tilslutning til DK2020. 

De højest prioriterede klimaindsatser i kommunernes strategier er da også målrettet områder med store reduktionspotentialer:

1. Omstilling til vedvarende energi
2. Energieffektivisering af kommunale bygninger, almene eller private boliger
3. Klimatilpasning
4. Transport og mobilitet
   
   

Kommuner sætter klare mål for klimakampen

Foruden ovennævnte fokusområder for kommunernes strategier, indeholder DK2020-handlingsplanerne også mere konkrete tiltag for CO2-reduktioner og klimatilpasning. 

20 af kommunerne i DK2020-samarbejdet har fået godkendt deres klimahandleplaner og er nu gået i gang med implementeringen. 

Kommunernes Landsforening har lavet et samlet overblik over handlingsplanernes tiltag og opgjort de potentielle CO2-reduktioner ved gennemførslen af udvalgte tiltag.

Et eksempel er i Helsingør Kommune, hvor det fremgår af målene for Transport og Mobilitet, at der skal udarbejdes en plan for el-ladestandere i kommunen. En beregning viser, at hvis 20% personbiler er omlagt til el i 2030, medfører det en reduktion på 8605 tons CO2/år.  

Et andet eksempel er Middelfart Kommune, der har mål for udfasning af naturgas og oliefyr. Denne udfasning af naturgas og oliefyr reducerer emissionen med 30.000 tons CO2 /år.

Hvor de tre største områder for CO2-udledning er energi, transport og landbrug, bemærker Kommunernes Landsforening dog, at der til trods for et stort reduktionspotentiale pt. er få konkrete virkemidler til at reducere udledning for transport og landbrug.