Niels Friis Nielsen i hovedkontoret i Ballerup, hvor Siemens selv har skåret stærkt ned på antallet af arbejdspladser. 

IoT-teknologier driver fremtidens arbejdspladser

af: Jan Kristensen, redaktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne

I kølvandet på corona-pandemien er efterspørgelsen på at nytænke både indretning og drift af kontrobygninger højt på dagsordnen i flere organisationer og virksomheder. Hos Siemens mærker man en stigende interesse i IoT-systemer, som kan tilpasse kvadratmeter til reelle behov.


I slutningen af 2010’erne var IoT-teknologier godt i gang med at sætte sine spor i driften af moderne kontormiljøer.

Med erfaringerne fra hjemmearbejde under coronapandemien er efterspørgslen efter at nytænke både indretning og drift af kontorbygninger højt på dagsordenen i mange store organisationer og virksomheder.  

Nye digitale samarbejdsformer og effektivitet og arbejdsglæde ved hjemmearbejdsdage står derfor til at forandre mange kontormiljøer til mere kompakte og teknik-effektive miljøer. Det fortæller Niels Friis Nielsen, der er slagschef hos Siemens i Danmark.

“Man kan ganske enkelt tale om, at interessen for at arbejde med kloge kvadratmeter er eksploderet. Få har implementeret tilpasning af kvadratmeter og indrettede arbejdspladser, men rigtig mange efterspørger lige nu løsninger og forslag, hvor IoT spiller en stor rolle”, siger han.

Trådløse sensorer giver store besparelser

Fuldt udstyrede arbejdspladser i hovedstadsområdet kan have årlige driftsudgifter på op mod 60.000 kr. Derfor er der også en god businesscase i at tilpasse antallet af fremmødte på arbejdspladsen til antallet af funktionspladser. Nogle virksomheder kan nærmest halvere antallet af skriveborde.

“Her i Siemens-hovedkontoret i Danmark har vi allerede de senere år taget hul på denne proces. I starten var dette alene en bygning for Siemens-ansatte. Efterhånden har vi tilpasset vores kvadratmeter, så der ikke er lige så meget spildplads, når ikke alle møder fysisk ind hver dag”, siger Niels Friis Nielsen.

Et godt eksempel på en efterspurgt effektiv og billig IoT-teknologi er de trådløse sensorer, som ledningsfrit kan etableres i kontorernes lysarmaturer. Sensorerne giver mulighed for at registrere alt fra lys og varme til udnyttelsen af den enkelte arbejdsplads og mødelokaler hen over arbejdsdagen.

Den viden kan også udnyttes til at fokusere eksempelvis rengøring på de områder og de skriveborde, hvor der er behov for intensiv rengøring – og mindre på de ubenyttede pladser. Beslutningerne er gået fra at være fornemmelser til at være datadrevet.

“Trådløs etablering har gjort IoT meget mere tilgængeligt at etablere i eksisterende kontormiljøer som led i en effektivisering. Det er langt billigere. Min anbefaling er dog at sikre, at man ikke ender med en række små billige batteridrevne systemer, der er selvstændige øer”, siger Niels Friis Nielsen. Han fortsætter:

“Systemerne skal være integrerede og nemme at hente data ud fra. Det er ikke så billigt, men husk at målet er, at bygningerne gerne skal køre næsten af sig selv. De gode vaner skal ligge i teknik og automation – ikke i mennesker. Teknologien skal drive bygningen for at gøre det effektivt”.

IoT styrker hospitalerne og reducerer madspild

Sensorer i lofterne kan også bruges til at finde udstyr og grej, der er mobilt og flyttes rundt – eksempelvis på et hospital eller en fabrik. Det sker ved at montere et Bluetooth “tag” på udstyret, som er på størrelse med chippen på et kreditkort.

Via bygningens sensorer i armaturerne kan man på en skærm hurtigt identificere det lokale og den position, hvor objektet ligger. Konceptet kaldes også for ”Asset tracking”.

“På sygehuse benyttes og flyttes senge, scannere og andet livsvigtigt materiale hele dagen. Tidligere måtte man ud at lede, hvilket kunne koste dyrebar tid. Men med asset tracking kan man hurtigt lokalisere den maskine og seng, man mangler. Det er også muligt at etablere en alarm, som går i gang, hvis en maskine forlader et sted, hvor den SKAL være”, siger Niels Friis Nielsen.

Med mere hjemmearbejde øges risikoen også for madspild. Når antallet af kollegaer, der skal fodres af i kantinen, varierer på daglig basis, kan det være svært for kantinemedarbejderne at vide, hvor meget mad de skal lave.

“Jeg kender til en større koncern, hvor kantinepersonalet hver dag må tælle biler på P-pladsen for at tilpasse mængden af mad. De nye tider med hjemmearbejde gør dagene mere uforudsigelige og udgør et reelt problem i mange kantiner”, siger Niels Friis Nielsen.

Heldigvis kan IoT-systemerne få en aktiv rolle i reducering af madspild på arbejdspladserne. Sensorer i loftet kan analysere, hvor mange medarbejdere, der møder op i løbet af en uge eller på specifikke dage. Det kan give kantinen et bedre overblik over, hvor meget mad, der skal laves i løbet af ugen.

“IoT er bare blevet så meget bedre med de trådløse løsninger. Det betyder, at ny teknologi kan indtænkes i eksisterende byggeri og ved renoveringer med besparelser, som kan udregnes ganske minutiøst. Det vil drive udviklingen fremad de kommende år, vurderer Niels Friis Nielsen.

Faktaboks: IoT

IoT står for Internet of Things og dækker i bred forstand over alle enheder, der er forbundet til internettet. Konkret består IoT af flere komponenter, som tilsammen udgør fundamentet for smarte bygninger:

  1. Intelligent enhed: Et netværk af fysiske enheder, som er udstyret med små sensorer, der opsamler og/eller udsender data.
  2. Cloud: Data opsamles i realtid og sendes i skyen, så det nemt kan tilgås og analyseres.
  3. Dataanalyse: En avanceret platform analyserer data og giver praktiske indsigter. 
  4. Mobilt interface: Data og indsigter er tilgængelige hvor som helst og når som helst.