Omkring 200 lande deltog i klimatopmødet COP26 i Glasgow i november. Formålet var at finde globale løsninger til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader og derved begrænse klimaskaderne. 

Og der er da også grund til at tage en alvorlig snak om klimaindsatsen. Stort set alle lande i verden er bagud i forhold til egne mål, og der tales om en realistisk temperaturstigning på 2,7°C, hvilket vil få store konsekvenser både økonomisk og menneskeligt og for planeten som helhed. 

Herhjemme har den danske regering heldigvis sat barren højt med målet om 70%-reduktion af CO2-udledningen. Og minister Dan Jørgensen har med store armbevægelser fortalt danskerne og resten af verden, at vi allerede er halvvejs og har god tid til at klare resten. 

Set fra sidelinjen er fremskridtene dog meget svære at få øje på. Herfra ser det ud som om, at Regeringen er halvvejs med at lave en plan om at lave en plan for at indfri målet. De spiser de danske borgere af med hensigtserklæringer, oplæg til rammebetingelser, øremærkning af penge, som man allerede har øremærket tidligere, osv. 

Som en vittig økonom fra tænketanken CEPOS forleden formulerede det til værten Jonatan Spang i satireprogrammet ‘Tæt på sandheden': Hvis klimarejsen svarer til en taxatur herfra og til Nepal, svarede Dan Jørgensens erklæring om, at “vi er nået 50% af vejen” til, at vi stadig sad hjemme i stuen, men havde ringet og bestilt taxien.

Og billedet er desværre ikke unikt for Danmark. Ja, der sættes penge af, og EU låner milliarder til den grønne omstilling, men konsensus synes at være, at vi liiiige venter lidt længere med rent faktisk at gøre noget. For i morgen lander en ny teknologi, som gør den grønne omstilling både billigere, bedre og lettere at implementere.

Men hvorfor vente? Teknologierne findes allerede nu. Som du kan læse i indeværende magasin, så vrimler det med løsninger, der allerede i dag ville kunne reducere vores energiforbrug med op til 40%. 

Teknologier som Power-to-X fungerer allerede i mindre skala og har potentialet til at transformere transportsektoren. CO2-lagring er ikke længere en gakket idé. Som man kan læse i artiklen ‘CO2-fangst får en central rolle i klimakampen’ er der oprettet et helt nyt forskningscenter, som bruger særlige enzymer til at indfange den giftige kuldioxid. 

Men hvorfor har disse teknologier endnu ikke taget skridtet fra laboratorierne til virkeligheden i stor skala. Svaret er ganske simpelt, at der mangler mod og vilje til at åbne markedet op for disse innovative værktøjer.  

Afgifter og bureaukrati gør det ofte umuligt at adoptere teknologier som disse i stor skala. I offentlige udbud er det stort set altid den laveste pris og den laveste kvalitet, der vælges. At en ny teknologi eller et energieffektivt produkt kan spare CO2 på langt sigt, er ligegyldigt. Hvis teknologien ikke samtidig er billigere end de billigste løsninger, der allerede findes i dag, så bliver det sjældent valgt. 

I dag er det f.eks. ok at brænde træer fragtet på skib fra Sydamerika, fordi lovgivningen slår fast, at fjernvarme er vores foretrukne opvarmningsform og træflis er CO2-neutralt. 

Men hvorfor er det et krav, at man skal tilsluttes fjernvarme, hvis der findes et bedre og grønnere alternativ i et lokalområde eller i den enkelt ejendom, der rent faktisk også er CO2-neutralt i virkeligheden? 

Svaret er, at energiafgifter er nødvendige for, at statens husholdningsbudgetter kan hænge sammen. Problemet er, at det kun bliver dyrere at vente. Jo mere CO2, vi får lukket ud, jo større bliver omkostningerne for at imødegå klimaforandringerne.

Lad os i stedet gøre det muligt at anvende solceller, geotermi, solvarme og overskudsvarme afgiftsfrit, uanset hvor i landet, vi bygger. 

Lad CO2 og energiforbrug blive udslagsgivende for løsningerne i byggeriet. Fokuser på at bygge kvalitet, der ikke skal rives ned om 30 år. Vælg den dygtige og seriøse entreprenør i stedet for altid at vælge den billigste. 

Så kære politikere: tænk nu lidt langsigtet, drop de tomme taler om, at vi har en plan, om at lave en plan – og sæt os fri til at anvende de teknologier, der allerede findes i dag.