Fotokredit: Colourbox 

Til lands, til vands og i luften: Grønne teknologier skal transformere transportsektoren

af: Andreas Ebbesen Jensen

Power-to-X-teknologier skal gøre det muligt at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri i stor skala. Og arbejdet er allerede godt i gang.


Hvis Danmark skal komme i mål med den grønne omstilling og indfri ambitionen om nul CO2-udledning i 2050, skal der nye brændstoffer i tankene på flere af vores større transportmidler.

El er nemlig ikke i stand til at dække behovet inden for langdistance-transport, tung trafik som skibsfart og flyrejser. Her skal der tænker i andre teknologiske løsninger. 

I juni 2021 afsatte Regeringen og et bredt flertal i Folketinget derfor intet mindre end 850 mio. kroner til udviklingen af såkaldte Power-to-X-teknologier (PtX). 

PtX skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri. Disse brændstoffer kaldes også electrofuels eller bare eFuels.

En af de mange konkrete teknologiske løsninger, som der arbejdes på at udbrede i stor skala i transportsektoren, er eFuels. 

eFuels er en fællesbetegnelse for bæredygtige brændstoffer produceret ud fra dels indfanget CO2 og dels brint. 

Nature Energy, Biogasclean, SDU og DTU tester lige nu produktionen af eFuels af i pilotskala på et biogasanlæg herhjemme.

Projektet blev igangsat i 2019 og løber frem til 2023. Formålet med det fireårige projekt er at udnytte den CO2, der udvikles i biogasanlæg, og som i dag bare sendes ud i atmosfæren, til at udvikle et robust og klimavenligt metan – elektrometan, eller bare eMetan. 

Det nye metan vil være klimaneutral, fordi den er baseret på CO2, som ellers ville være endt i atmosfæren. 

Via velkendte kemiske processer kan eMetanen efterfølgende danne de energiholdige kulbrinter, man finder i jetbrændstof, nafta, benzin og diesel. Og voila, så er fremtidens grønne fossilfri brændstoffer og plastik født. 

I de efterfølgende afsnit kan du læse om, hvordan ikke blot eFuels, men også elektrificerede motorveje er godt i gang med at bane vej for en mere bæredygtig transportsektor. 

Skibsrederiet Mærsk har bestilt otte nye containerskibe, der sejler på bæredygtig metanol og dermed bliver verdens første CO2-neutrale containerskibe. Fotokredit: Wikipedia.

Mærsk skal sejle på metanol

I sommer bestilte Mærsk otte nye metanoldrevne containerskibe hos Hyundai Mipo Dockyards i Sydkorea til levering i 2023. 

Det kommer til at kræve 360.000 tons grøn metanol om året, hvis skibsrederiet skal leve op til planen om at have de otte containerskibe sejlende på det klimavenlige brændstof om to år.

En del af produktionen af eMetanol sikrede Mærsk sig i august måned i år, da de indgik et samarbejde med Aalborg-virksomheden REintegrate, der er en del af den danske energivirksomhed European Energy. 

REintegrate og European Energy skal udvikle og etablere det anlæg, der skal producere 10.000 tons CO2-neutral eMetanol til rederiets kommende metanol-drevne containerfeeder, der bliver verdens første CO2-neutrale containerskib. 

De resterende syv nyindkøbte metanolskibe mangler Mærsk stadig at finde samarbejdspartnere til. 

På den svenske ø Gotland åbnede 1,6 kilometer elektrificeret landevej i december 2020. Formålet er at oplade batterierne i store transportmidler som lastbiler, mens de kører på strækningen. Fotokredit: SmartRoad Gotland.

Elektriske veje skal gøre tung trafik mere bæredygtig

I december 2020 blev 4,1 kilometer vej indviet på den svenske Østersø-ø Gotland. Vejen går fra hovedbyen Visbys lufthavn og ind til centrum af købstaden. 

Det lyder i sig selv måske ikke så opsigtsvækkende, men faktisk kan den nye strækning blive en game changer i vejen mod en mere bæredygtig fremtid for tung transport. 

1,6 kilometer af strækningen af den nye landevej er nemlig blevet elektrificeret med en usynlig opladningsstruktur, der er begravet otte centimeter under asfalten. 

Når det drejer sig om tung godstransport på op mod 90 tons vægt, er det nemlig ikke nok at oplade batterierne på ladestationer langs vejen. 

Her er man nødt til at tænke i alternativer, og den innovative elektrificerede landevej på den svenske ø er en oplagt løsning. 

Opladningen på den korte strækning sker ved, at en mekanisk arm under køretøjet griber fat i en skinne lagt ned i toppen af vejbanen. 

Den elektriske strøm overføres til transportmidlet via såkaldt induktion, som er en gennemprøvet teknologi, de fleste nok kender fra moderne komfurer.

I dag bruger man den samme teknologi i flere vellykkede projekter i Tyskland. På en 60 kilometer lang motorvejsstrækning i nærheden af Frankfurt Am Main er en fem kilometer lang sektion blevet udstyret med en køreledning. 

Køreledningen oplader lastbilerne under kørslen og sparer dermed store mængder fossilt brændstof. 

I den tyske by Karlsruhe er man efter inspiration af den elektrificerede vej på den svenske ø Gotland i gang med at bygge en trådløs elektrisk vej til en buslinje. 

Det lyder måske ikke af meget, men beregninger viser, at elektrificering af en tredjedel af Tysklands motorveje vil være nok til at drive hele 80 procent af landets tunge vejtransport af elektricitet. 

I Sverige sigter man også efter at elektrificere flere af landets veje. Regeringen har givet det svenske transportministerium til opgave at udarbejde en plan for, hvordan 2.000 km af landets travleste veje kan blive elektrificeret inden 2030. 

SAS satser på at få hybrid og el-fly på vingerne inden for en overskuelig fremtid. Men en rigid lovgivning spænder ben for udviklingen herhjemme. Fotokredit: Wikipedia.

SAS satser på bæredygtige brændstoffer

Et stort EU-projekt ved navn ‘Take-Off’ arbejder på at lave klimaneutrale eFuel-brændstoffer til flysektoren i Europa. 

På trods af navnet på EU-projektet, har eFuels dog endnu ikke fået luft under vingerne i flyindustrien herhjemme. Det skyldes, at en række rigide regler spænder ben for udviklingen. 

I 2019 foreslog Dansk Luftfart at oprette en national klimafond, som skal gå direkte til en grøn omstilling af flysektoren i form af bl.a. bæredygtige brændstoffer som eFuels. 

Da afgiftspålægninger ikke må øremærkes til bestemte formål, men skal gå direkte i statskassen, har politikerne dog indtil videre nægtet flybranchen at oprette fonden. 

Hos SAS har man dog ikke fuldstændig parkeret den grønne dagsorden i flyhangaren. I 2019 indgik Skandinaviens største flyselskab en fælles aftale med den franske flygigant Airbus om at forske i hybrid- og elfly. 

Samarbejdet mellem SAS og Airbus indebærer, at hybrid- og elfly i kommerciel trafik med op til 100 sæder kan blive en realitet om 10-15 år. 

Håbet er, at størstedelen af al indenrigsflyvning i Danmark og flere andre steder i verden kan foretages med mindre elfly i fremtiden.  

Når man skal tilbagelægge store afstande og krydse flere landegrænser, rækker elflyene dog ikke. På længere distancer er fossile brændstoffer stadig nødvendige. 

Eksperter vurderer, at omkring halvdelen af al flytransport i fremtiden er afhængig af flybrændstoffet kerosin til at drive motorerne. 

Derfor er det også vigtigt, at politikerne giver plads til grønne alternativer som eFuels i form af bæredygtig kerosin. Kun sådan kan flysektoren for alvor få luft under vingerne mod en mere bæredygtig fremtid.