Hvad er fjernkøling?

Fjernkøling er en energiinfrastruktur, der udnytter storskalafordele i byerne. I Danmark køler vi ikke private boliger, men der er et betydeligt kølebehov til komfortkøling og proceskøling i kontorer, i industrien og i servicesektoren. 

Ligesom fjernvarme kommer fjernkøling fra et ledningsnet, der cirkulerer vand fra centrale anlæg til kunder i et byområde. Men modsat fjernvarmesystemet, sender fjernkølesystemet koldt vand ud til kunderne.

Fjernkøling kan produceres med lokale naturressourcer som for eksempel grundvand, drænvand og havvand, kombineret med kølekompressorer og varmepumper, som sikrer tilstrækkelig lav temperatur til kølekunderne og tilstrækkelig høj temperatur til brug i fjernvarmen.

I forhold til lokale køleanlæg, kan der være store besparelser at hente med fjernkøling. Først og fremmest sparer man kølekapacitet som følge af samtidighedsforhold, og fordi man med fjernkøling bedre kan tilpasse produktionen til de faktiske målte behov, så man undgår pladskrævende overkapacitet i bygningerne. Dertil kommer storskalafordele, muligheden for kølelagre og fleksibel produktion fra lokale kilder.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, vurderer, at når en ejendom tilsluttes fjernkøling kan det give en reduktion i CO2-udledningen på op til 70 procent i forhold til brug af lokale køleanlæg.

Energikommissionen har anbefalet, at vindenergi skal være Danmarks primære vedvarende energiressource og, at vi derfor skal fremme fleksibelt elforbrug.

En stigende del af opvarmningen skal ifølge Energikommissionen ske med store fleksible varmepumper i fjernvarmen, der kan bruge meget el når prisen er lav, og slet ikke bruge el når prisen er høj.

En af fordelene ved fjernkøling er netop, at den samme varmepumpe kan udnyttes til både fjernvarme og fjernkøling, og at kølelagertanke i fjernkølingen øger det fleksible elforbrug.

Bygningen kan derfor bidrage til smart brug af el og vindenergi, hvis den er placeret i et område med fjernvarme og fjernkøling med mulighed for at optimere driften med termiske lagre og et mix af fleksible produktionsanlæg. 


Hvordan giver fjernkøling mere plads?

Ud over den umiddelbare økonomiske gevinst for energiforbrugerne, betyder den samlede forsyning med fjernvarme og fjernkøling, at der bliver mere plads i bygningernes kældre og på tage.

Hvor et decentralt køleanlæg optager en stor del af pladsen på kælderen og taget, kræver fjernkøling ikke andet end en lille fjernkøleunit i kælderen. Køleanlæg på taget er slet ikke nødvendigt.

Det frigiver selvfølgelig en masse plads, som kan udnyttes til tagterrasser, solcelleanlæg, penthouse-lejligheder eller noget helt fjerde.

Med fjernkøling er der kun behov for en lille fjernkøleunit i kælderen, og det er slet ikke nødvendigt med et køleanlæg på taget. Det frigiver plads, som kan udnyttes til f.eks. penthouse-lejligheder, en attraktiv tagterrasse eller solceller:

Figuren illustrerer, hvordan fjernkøling sparer kvadratmeter i bygningerne, som kan anvendes til andre formål som fx. tagterrasser. Grafik: Rambøll.

Hvorfor er behovet for fjernkøling stigende?

I det danske klima efterspørger alle nye kontorbygninger, butikscentre og institutioner mv. kølekapacitet til komfortkøling, som sikrer et godt indeklima om sommeren.

Der er dog også behov for køling af processer i industrien hele året. Varmepumper, der leverer komfortkøling om sommeren, kan resten af året hente varme fra andre kilder, eksempelvis spildevandsanlæg, grundvand eller datacentre.

Fjernkølingen er først for nyligt kommet i gang i Danmark og potentialet er langt fra indfriet. Det skyldes, at vi først nu har de rette betingelser i energisystemet, samt at øgede krav til indeklima, dagslys og isolering har skabt et behov for køling i flere erhvervs- og servicebygninger.

Potentialet er dog langt større på eksportmarkedet for danske produkter. FN’s klimapanel, IPCC, forventer, at markedet for køling vil overstige markedet for opvarmning. Alene kølebehovet til beboelse i verden vil stige fra 300 TWh i år 2000, til 4.000 TWh allerede i år 2050.

Det stigende globale kølebehov skyldes blandt andet befolkningstilvæksten, urbaniseringen og stigende velstand. Verdens befolkning flytter til storbyerne i de varme klimazoner i takt med industrialiseringen. Det øger efterspørgslen for aircondition, som også forstærkes af den globale opvarmning.