Interview med klimaordfører om COP26-klimatopmødet i Glasgow

af: Andreas Ebbesen Jensen

Den 1. til 12. november afholdes den 26. FN-klimakonference, også kendt som COP26, i Glasgow. Vi har interviewet klimaordførerne Mona Juul (K), Marie Bjerre (V) og Søren Egge Rasmussen (Ø) om deres forventninger til det skelsættende klimatopmøde.


Efter afslutningen på COP25-klimatopmødet i Madrid i 2019 var der udbredt utilfredshed med resultatet. 

Mod forventning kunne der ikke opnås en aftale, ligesom der heller ikke kunne etableres en markedsmekanisme for at gøre brug af køb og salg af CO2-kvoter. 

COP26-klimatopmødet i Glasgow i november er sidste udkald for verdens lande til at efterleve Parisaftalen. Og selv om mange lande ligger milevidt fra løfterne, er der store forventninger til, at politikerne denne gang skruer klimaambitionerne i vejret. 

Energiforum Danmark har interviewet Konservatives klimaordfører Mona Juul, Venstres klimaordfører Marie Bjerre og Enhedslistens klimaordfører Søren Egge Rasmussen om deres forventninger til COP26 forud for topmødet. 

Klimaordfører Mona Juul (K), fotokredit: Steen Brogaard

Klimaordfører Mona Juul (K): “Jeg ser frem til at flere lande tager mere grønt ansvar”

Hvad ser du mest frem til ved det kommende klimatopmøde i Glasgow? 

Jeg ser rigtig meget frem til at flere lande tager mere grønt ansvar. I Danmark står vi kun for 0,1 procent af de globale udledninger, og derfor skal der internationale aftaler til at gøre en forskel. Vi har i Danmark et ambitiøst reduktionsmål, og vi skal have påvirket resten af verden til at følge med, så vi opfylder Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til to grader og helst til 1,5 grader. Jeg mener, at vi skal tage et grønt lederskab, men det er også afgørende for dansk konkurrenceevne, at vi ikke er de eneste, der stiller krav og mål for vores virksomheder. 

Hvilke konkrete tiltag forventer du, at klimatopmødet kaster af sig? 

Jeg håber, at vi kommer på rette kurs! Det bliver det absolut vigtigste. Noget af det afgørende bliver også at få mere transparens i opfyldelsen af Parisaftalen. Helt konkret er det meget vigtigt, at vi nordiske lande presser på for at mobilisere de 100 mia. US dollars, som er en del af aftalen i 2020. Danmark leverer allerede en stor del af Bruttonationalindkomsten (BNI) i klimafinansiering hvert år, og det skal vi også have andre til at gøre.

FN’s nye rapport ‘Climate Change 21: The Physical Science Basis’ udgør en del af det faglige grundlag for det kommende COP-26 klimatopmøde i Glasgow. Hvad var din reaktion, da du læste rapporten? Og hvordan håber du FN’s analyse af klodens tilstand kommer til at farve klimatopmødet? 

Rapporten viser med al tydelighed, at vi har travlt. Der er virkelig behov for, at alle forpligter sig på at arbejde for at opfylde Parisaftalens målsætning. Det er slående, at temperaturstigningen de sidste fire årtier har været varmere end noget årti siden 1850. Konsekvenserne er skræmmende. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at skribenterne mener det er nødvendigt at starte med at slå fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte. 

Topmødet er sidste udkald for verdens lande til at efterleve Parisaftalen, men mange lande ligger milevidt fra løfterne. Forventer du, at vi kommer til at se en mere ambitiøs klimaplan fra nogle af verdens største nationer som Kina, USA og Storbritannien?

Pyha, jeg er ikke meget for at gætte, og prøver bare at bevare optimismen. Men vi skal godt nok presse på, for at andre lande følger trop nu. Jeg håber meget, at de store nationer hæver ambitionen. Ellers kan det få konsekvenser for andre landes opbakning og indsats. Og resultatet er i så fald uanset, at vi hverken når mål og aftaler med de konsekvenser, det så medfører.

Det siges ofte at Danmark spiller en vigtig rolle som rollemodel, men vi er i toppen hvad angår udledning pr. borger, tager det ikke lidt af glansen af det danske eksempel?

Næh, tværtimod bliver vi målestokken for om den grønne omstilling kan lykkes. De høje udledninger pr. borger skyldes, at vi har en høj levestandard. Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi kan bevare den høje levestandard. For vi får ikke tredjeverdenslande til at give afkald på velstanden, bare fordi den ikke er grøn. Lande som Danmark er eksperimentet – vi skal bevare levestandarden og sænke udledningerne. Hvis vi i morgen fik de samme udledninger pr. borger, som de fx har i Etiopien, så ville vi kun gøre noget godt for den grønne omstilling på meget kort sigt – vi ville have afviklet levestandarden, og dermed ikke vist vejen for andre.

Klimaordfører Marie Bjerre (V), fotokredit: Steen Brogaard

Klimaordfører Marie Bjerre (V): “Omstillingen til et klimaneutralt samfund er vores generations største styrkeprøve”

Hvad ser du mest frem til ved det kommende klimatopmøde i Glasgow?

Jeg ser mest frem til og håber virkelig på, at COP26 kan være med at sætte gang i klimaambitionerne globalt. Den seneste IPCC rapport har vist, hvor alarmerende situationen er, og det er, når størstedelen af verdens lande samles, at vi kan sikre, at der bliver sat ambitiøse målsætninger, som vi kan holde hinanden op på efterfølgende.

Hvilke konkrete tiltag forventer du, at klimatopmødet kaster af sig?

Det står klart, at vi meget hurtigt skal sikre kraftige reduktioner for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Jeg tror, at rapporten vil få direkte betydning for evalueringen af de langsigtede målsætninger om at holde temperaturstigninger under 1,5 og 2 grader, og hvad der skal til for at opnå det. Derfor er min store forventning, at de utvetydige konklusioner forhåbentligt kan skubbe verdens lande mod hinanden, så de største udeståender i forhandlingerne om at færdiggøre Parisaftalens regelsæt kan overkommes, og helt konkret lede til mere ambitiøse målsætninger fra de store lande.

FN’s nye rapport ‘Climate Change 21: The Physical Science Basis’ udgør en del af det faglige grundlag for det kommende COP-26 klimatopmøde i Glasgow. Hvad var din reaktion, da du læste rapporten? Og hvordan håber du FN’s analyse af klodens tilstand kommer til at farve klimatopmødet?

Jeg tager de tydelige konklusioner i FN’s klimarapport meget alvorligt. Klimarapporten efterlader intet rum for tvivl. Klimaforandringerne kan ikke ignoreres, og det bliver vores generations største styrkeprøve at gennemføre en omstilling til et klimaneutralt samfund. Det skal vi lykkes med – der er ingen vej udenom. Jeg tror og håber på, at FN’s klimarapport gør, at COP26 bliver præget af en stemning af, at vi har travlt, og at det er vigtigt, at vi handler nu. Men samtidig at alt håb ikke er ude, og vi har de løsninger, der skal til.

Topmødet er sidste udkald for verdens lande til at efterleve Parisaftalen, men mange lande ligger milevidt fra løfterne. Forventer du, at vi kommer til at se en mere ambitiøs klimaplan fra nogle af verdens største nationer som Kina, USA og Storbritannien?

Sommerens vejr og FN’s rapport viser, at vi skal handle nu, hvis vi skal nå at vende udviklingen. Men det kræver politisk vilje, også fra de store udledere. Jeg håber, at FN’s rapport kommer til at skubbe på forandringsvilligheden, også blandt de store udledere som Kina, USA og Storbritannien – til gavn for klimaet og til gavn for de grønne virksomheder.

Det siges ofte at Danmark spiller en vigtig rolle som rollemodel, men vi er i toppen hvad angår udledning pr. borger, tager det ikke lidt af glansen af det danske eksempel?

Årtiers energipolitiske beslutninger har fået os langt, og vi har vedtaget en ambitiøs klimalov med målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Når det er sagt, så går den grønne omstilling for langsomt, også i Danmark. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om, særligt i lyset af FN’s klimarapport. 

Men det er rigtigt, at selvom vi gør meget, der bidrager til reduktioner – både herhjemme og ude i verden, så har vi som et rigt land med et højt forbrug et højt klimaaftryk per indbygger. Derfor er det også helt centralt, at vi bidrager til et grønnere forbrug både med mere oplysning om produkters klimapåvirkning, og også sikre mere genanvendelse, så vi bruger og genbruger materialerne klogere.

Klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL), fotokredit: Steen Brogaard

Klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL): “Nu er det sidste udkald for at redde kloden”

Hvilke konkrete tiltag forventer du, at klimatopmødet kaster af sig? 

Jeg forventer at topmødet fastlægger klare regler for, hvordan de enkelte lande skal leve op til Parisaftalen. Desuden håber jeg, at topmødet medfører, at flere landes repræsentanter tager hjem med en forståelse og vilje til, at der skal leveres væsentlig flere CO2-reduktioner.

FN’s nye rapport ‘Climate Change 21: The Physical Science Basis’ udgør en del af det faglige grundlag for det kommende COP-26 klimatopmøde i Glasgow. Hvad var din reaktion, da du læste rapporten?

En meget stor bekymring for, at de menneskeskabte klimaforandringer accelererer og kommer helt ud af kontrol. Store stigninger for klodens temperatur, verdenshave, der stiger, og tipping-points, som kan gøre det endnu værre – og det er ændringer, vi kun har 10 år til at forhindre.

Og hvordan håber du FN’s analyse af klodens tilstand kommer til at farve klimatopmødet? 

Jeg tror det vil gøre det klart, at det nu er sidste udkald for at redde kloden. Og jeg håber, at de folkelige bevægelser vil være synlige og præge topmødet i Glasgow. 

Topmødet er sidste udkald for verdens lande til at efterleve Parisaftalen, men mange lande ligger milevidt fra løfterne. Forventer du, at vi kommer til at se en mere ambitiøs klimaplan fra nogle af verdens største nationer som Kina, USA og Storbritannien? 

Jeg håber, at USA og Kina på klimadagsordene kan samarbejde og være med til at drive flere klimahandlinger frem. Lomborg-agtige klimafornægtere som Donald Trump er der ikke længere plads til.

Det siges ofte at Danmark spiller en vigtig rolle som rollemodel, men vi er i toppen hvad angår udledning pr. borger, tager det ikke lidt af glansen af det danske eksempel?

Danmark har en al for højt CO2-udledning, og det vil være endnu værre, hvis CO2 fra importeret biomasse reelt blev talt med. Danmark har meget at tilbyde, når det gælder velfungerende fjernvarmesystemer, håndtering af høje andele af vedvarende energi i energisystemerne, arbejdet med energibesparelser, de kommende energiøer samt beslutningen om at stoppe med olie- og gasudvinding. Derudover er klimaloven med 70 % CO2-reduktioner i 2030 samt den årlige opfølgning politiske beslutninger, som bør kopieres i andre lande.