På overfladen så alt ud til at køre for Anders Boisen, da han i 2015 flyttede ind i en nyrenoveret lejlighed på Trøjborg i Aarhus med sin daværende kæreste. Han var netop blevet færdiguddannet som cand.mag. i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet og landede kort efter et job som borgerinddrager hos Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune. Men bag den traditionelle tilværelse lurede en eksistentiel krise.

“Jeg følte, at livet var blevet en spændetrøje. Jeg kunne ligesom se, hvordan hele mit liv kørte ned af et spor, som allerede var blevet gravet for mig. Og det kedede mig på et eksistentielt plan. Jeg ville ikke købe ind på noget, jeg følte var en færdig pakkeløsning. Jeg ville selv skabe rammerne for mit liv”, fortæller Anders Boisen. 

På et tidspunkt faldt han over en YouTube-video af en amerikaner, der boede i et Tiny House. 

Et Tiny House er et lille hus, som typisk er på hjul og måler op til 40 kvadratmeter og helt ned til 10 kvadratmeter. Mens trenden i årtier har været at boltre sig på mere plads – i følge Danmarks Statistik bor hver dansker i 2021 på gennemsnitlig 53,3 m2 mod 43 m2 i 1981 – går Tiny House-bevægelsen i den modsatte retning. Her handler det om at skære al overflødig plads fra og bo så småt som muligt med alle vigtige funktioner i et hjem intakt. 

“Jeg blev mere og mere forelsket i konceptet og besluttede mig for at bygge mit eget Tiny House. Mit første hus blev stjålet, mens jeg byggede det, men i sommeren 2019 begyndte jeg arbejdet på det Tiny House, jeg nu bor i fast hele året rundt”, fortæller Anders Boisen. 

Huset er 14 m2 i grundplanen og har kostet omkring 100.000 kr. og består udelukkende af bæredygtige materialer. Hele ideen med at flytte i Tiny House var at gå forrest i den grønne omstilling og leve på en måde, der skåner naturen mest muligt, fortæller Anders Boisen. 

Husets facade består af lærketræ, som Anders Boisen har købt fra et lokalt savværk i Danmark. Lærketræ indeholder naturlige olier, som gør det selvpræserverende og derfor ikke gør det nødvendigt at beklæde træet med maling eller andre giftige behandlingsformer.

Indvendigt er huset isoleret med træfiber produceret af CO2-neutral vandkraft i Norge, som er biologisk nedbrydeligt og derfor kan genoptages i naturen, når det engang har aftjent sin værnepligt. Gulvet består af egetræ, som Anders Boisen har fået af en gammel kollega, og vinduerne og dørene er også genbrugs- eller restprodukter, som bare stod og samlede støv på et lager. 

Driften af huset er også baseret på bæredygtige principper. Naturen forsyner Anders Boisen med alt, hvad han har brug for. Regnvand bliver indsamlet fra taget, som bliver ledt ned i en stor vandtank bag huset, der er forbundet til køkkenet og badeværelset.

Fordi Anders Boisen udelukkende bruger bionedbrydeligt sæbe, kan spildevandet fra min håndvask og bad sendes direkte tilbage til naturen. Varmen får han fra en lille brændeovn, der optændes med dødt træ fra skoven, og strømmen produceres af solceller og en lille vindmølle. Al madaffald ryger i en kompostbeholder i nogle grønne, nedbrydelige majsposer, så det kan optages i naturen igen. 

Anders Boisens Tiny House er bygget udelukkende af bæredygtige materialer og har netop fået fast grund under fødderne på Djursland. Fotokredit: Anders Boisen.

“Alt er bygget og driftet ud fra et cirkulært designprincip med brug af genanvendelige og bæredygtige materialer. Det er enormt vigtigt for mig, at mit Tiny House fortæller en historie, som kan inspirere andre til at leve mere bæredygtigt”, siger Anders Boisen. Derfor har han fra dag ét af også lagt billeder og videoer ud af tilblivelsen af huset og den daglige drift i sin Facebook-gruppe ‘Hjem på hjul’, der har 2100 følgere. 

“Jeg besluttede mig helt fra starten af, at det her skulle være et oplysningsprojekt, der kunne inspirere andre til at leve mere bæredygtigt”, siger han. 

Tiny Houses er i fremgang

Siden oprettelsen af Facebook-gruppen ‘Hjem på hjul’ har Anders Boisen oplevet en løbende tilstrømning af nye medlemmer. Og en hurtig søgning på Facebook afslører, at interessen for Tiny Houses generelt er støt stigende herhjemme. 

På det sociale medie findes der et væld af grupper dedikeret til den bæredygtige boligform. Størst er grupperne ‘Tiny House Projekt’ og ‘Dansk Tiny House’ med henholdsvis 11.000 og 6700 medlemmer. 

Hos en lang række kommuner mærker man også en stigende interesse for den nye boligform. I Vejle Kommune er man dialog med kommunens borgere om at etablere op til 50 Tiny Houses og andre off-grid boliger.

Ved Ebeltoft Færgehavn er det bæredygtige initiativ Grobund i gang med at etablere et økosamfund i en tidligere stålfabrik. Planen er, at foreningen med tiden vil købe den nærliggende jord til beboelse af off-grid Tiny Houses.

Og i Køge Kommune er man i færd med projektet Tiny Varigheden, som skal blive til 11 bæredygtige Tiny Houses og et fælleshus på Køge Fælles Jord.

“Tiny Houses er helt sikkert i fremgang herhjemme, men det er svært at vurdere, hvor stort fænomenet er. Det skyldes, at langt størstedelen lever under radaren, fordi de eksisterende regler på boligområdet spænder ben for den alternative boligform”, fortæller Anne Winther Hedegaard, som netop har skrevet en Ph.d. ved Aalborg Universitet og Fonden for Billige Boliger om at bo småt – eller ”Compact Living”, som hun kalder det.

De danske byggeregler er med andre ord ikke gearet til at rumme de klimavenlige mikrohuse, som skyder op herhjemme. 

“Hvis det lille hus ikke har hjul under, så skal det følge kravene fra bygningsreglementet, hvor der fx er høje isoleringskrav med tykke vægge, som der ikke rigtig er plads til i et tiny house”, forklarer Anne Hedegaard Winther. Hun fortsætter:

“Hvis huset er er på hjul og altså ikke er sokkelfast, må man ikke have fast adresse der. De danske bygningsregler kræver, at man skal have en grund for at have fast adresse. Reglerne er i sin tid lavet for at sikre ordentlige boligforhold, men tiny houses har jo bevist, at man godt kan have gode boligforhold, selvom husene er små”, siger hun. 

Bæredygtighed kommer ind ad bagdøren

Når mange alligevel omgår reglerne og flytter i mobile Tiny Houses skyldes det først og fremmest et ønske om større økonomisk frihed, vurderer Anne Hedegaard Winther. 

“Af de mennesker, jeg har snakket med, har den økonomiske frihed vejet tungest. De vil ikke føle sig bundet af høje, faste udgifter. I sammenhæng med det kommer bæredygtigheden ofte ind ad bagdøren. Ved at bo mindre ændrer boligejerne typisk også deres vaner og lever mere bæredygtigt ved at købe færre ting og omfavne genbrug i højere grad”, siger hun. 

Den økonomiske frihed det giver at vende de stigende huspriser ryggen og i stedet designe sit eget minihus på hjul, var også katalysatoren for hele Tiny House-bevægelsens opståen. D

et vurderer Katarina Michelsen, der er uddannet antropolog ved Københavns Universitet. Hun har lavet feltarbejde om Tiny Houses i USA, hvor hun har interviewet en række personer i Portland, Oregon, som har bosat sig i de små, mobile hjem. 

“Den økonomisk frihed er den primære drivkraft bag bevægelsen i USA. Den typiske amerikaner, der bosætter sig i tiny houses er fra lav- og middelklassen og har ikke råd til at købe almindelige boliger. Tiny Houses giver dem mulighed for at eje deres eget hjem og giver dem samtidig en økonomisk frihed, som de ikke kan få i det gængse boligmarked”, fortæller hun. 

Tiny Houses har sine rødder i USA, hvor den nye boligform for alvor fik luft under vingerne efter finanskrisen i 2007, der tvang millioner af amerikanere fra hus og hjem. Det seneste årti er bevægelsen vokset i USA og har bredt sig til resten af verden – særligt Australien og New Zealand, men også Europa og herunder altså også Danmark. 

Katarina Michelsen er enig med Anne Hedegaard Winther i, at bæredygtighed også automatisk kommer til at spille en stor rolle for Tiny House-boligejerne. 

“For mange er det en kæmpe bonus, at deres hus automatisk har et mindre klimaaftryk. Når man bor så småt, forbruger man mindre og skaber samtidig rammen for et liv, hvor der er større frihed til at være mere i kontakt med naturen. For mange af dem, jeg har snakket med, har deres nye boligform påvirket deres liv i en positiv retning”, fortæller hun. 

I den amerikanske by Portland er Tiny Houses som boligform i stor fremvækst. Antropolog Katarina Michelsen tilbragte fire måneder i byen, hvor hun interviewede en lang række amerikanere om at bo småt men godt. Fotokredit: Katarina Michelsen.

Vokser som menneske

For Anders Boisen har beslutningen om at bygge en helt ny tilværelse op på 14 m2 også haft en stor positiv indflydelse på hans liv. Hans bæredygtige Tiny House, der netop er rykket ind på en grund i Djursland, som Anders Boisen har købt, har givet ham den økonomiske frihed til at være herre over eget liv.

Følelsen af at være fanget i en spændetrøje er væk, og den 33-årige mikrohus-ejer har fået muligheden for at tilrettelægge sit liv, som han selv ønsker det. 

I dag lever Anders Boisen af at holde foredrag om sin alternative levevis, og inden årets udgang lander hans første bog om det, han selv beskriver som et “livsprojekt”. 

Bogens titel er “Om at bo småt og leve godt”, og det er netop kernen i Anders Boisens projekt. Som den græske filosof Sokrates i sin tid udtrykte det, så skal hemmeligheden til at opnå lykken ikke findes i at søge mere, men i at udvikle kapaciteten til at nyde mindre.

“Jeg ser hjemmet som en slags livets skole, hvor jeg lærer at klare mine egne basale behov i livet helt fra bunden af og løse problemerne på egen hånd, når de opstår. Det giver mig følelsen af at vokse lidt som menneske”, siger han.