På trods af en ihærdig indsats siden 1970’erne på at spare på varmen er vores varmeforbrug pr. person status quo.

Vi har tre lags energiruder med varmkant og Argon og 455 mm rockwool på loftet, efterisoleret gavle og smart regulerede varmeinstallationer – men det samlede resultat er det samme som for 50 år siden. 

Med fare for at lyde som en gammel sur mand, ville det det se rigtig slemt ud, hvis ikke klimaskærme og varmeanlæg løbende er blevet forbedret gennem tiden.

Det høje forbrug af varme og energi skyldes, at vi breder os ud over mere plads. Siden 1986 er antallet af sommerhuse ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit steget med 1200 om året (fra 185.000 styks i 1986 til omkring 220.000 i dag). 

Og nu vi er ved sommerhuse, så koster det altså på klimakontoen, at lade varmepumpen blæse derudaf nonstop. Mange lader varmepumpen køre, så det ikke lugter fugtigt, når de kommer. 

Men hvis vi skal løse vores enorme varme- og energiforbrug, er løsningen i hvert fald ikke at holde termostaten i sommerhuset på 15 grader året rundt. Hvis der lugter i dit sommerhus, så fiks hullet i taget, optimer ventilationen eller tøm din skraldespand i tide. 

Kaster vi blikket på helårsboliger er problemet, at vores boliger i gennemsnit er blevet større de seneste årtier. Danskerne bor i dag i gennemsnit på 52,5 kvadratmeter per person mod 43 kvadrater i 1980. 

Boligens komforttemperatur er langsom kravlet op fra 20 - 21 C, og med indeklimaet i fokus lufter vi flittigt ud - hvilket er godt, hvis der lukkes for varmen samtidigt. Da jeg læste til maskinmester, sad jeg selv på mit gamle børneværelse i en alder af 24 år – det er der ikke mange unge, der vil i dag – de skal ha’ en studiebolig. 

Da jeg læste til maskinmester, sad jeg selv på mit gamle børneværelse i en alder af 24 år – det er der ikke mange unge, der vil i dag.

Bortset fra i 2001, 2012 og 2013 har det klimakorrigerede energiforbrug til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) ligget mellem 0,2% og 6,7% over 1990-niveauet.
I 2019 lå energiforbruget stort set på samme niveau som i 1990. Dette skal ses i sammenhæng med, at det opvarmede areal i perioden fra 1990 til 2019 er vokset 25,7%. Energiforbruget til opvarmning pr. m2 er i perioden 1990 til 2019 faldet 20,4%. Faldet kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at krav til nye boliger i henhold til bygningsreglementet medfører, at de har et lavere energiforbrug pr. m2 end eksisterende boliger. I modsat retning trækker en stigning i den mindre effektive anvendelse af biomasse. Kilde: Danmarks Statistik.

Jo mere indsigt jeg får i CO2-emisioner, erkender jeg, at det ikke er energiforbruget i den enkelte husstand, der ændrer så meget ved det store billede, men lidt har også ret, og det gør ikke ondt på levestandarden at slukke for varmen, lyset og vandet, når det ikke bruges. 

Det, som virkelig batter, er dog vores forbrug af varer og ydelser. Og det hjælper ikke at pege fingre af naboen, fordi han er i Thailand tre gang om året, kører rundt i en tre tons tung Range Rover og konstant har 40 C i sit vildmarksbad. I stedet skal vi pege på de politikere, der ikke løfter et øjenbryn over den livsstil og anspore dem til at sætte rammerne for en levevis, hvor vores forbrug balancerer med den impact det har på planeten.

Der er dog strømninger, som går imod at bo større og forbruge mere. Siden finanskrisen ramte i 2007 har en bevægelse mod at bo i små, bæredygtige huse – også kaldt Tiny Houses – taget til i særligt USA. De senere år er de klimavenlige mikroboliger også skudt op herhjemme. 

Vi sætter fokus på den nye boligform i dette magasin, og går generelt i dybden med, hvordan man med fordel kan bruge kvadratmeterne klogere i kampen mod et mere bæredygtigt samfund. 

At udnytte kvadratmeterne klogere er ikke den eneste positive tendens, der falder i øjnene for tiden: forbrugerne holder i stigende grad øje med virksomhedernes CSR. Finanssektoren prioriterer at fremme den grønne omstilling – hvilket ud også kan læse mere om på de efterfølgende sider – og generelt set stormer den grønne agenda stormer frem i meningsmålingerne. 

Viljen til at turde tage de nødvendige grønne beslutninger er med andre ord til stede blandt mange danskere. Får vi politikerne mere på banen, kigger vi forhåbentligt ind i en fremtid, som ser mere grøn end sort ud.