Hvis solcelleanlæg blev installeret på toppen af alle bygninger med ledigt tagareal på mindst 500 kvadratmeter, ville de kunne levere en mængde strøm svarende til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug.

Skal solcelleeventyret for alvor blive til virkelighed i Danmark, skal kommunerne i langt højere grad dog til at høste solens stråler. De danske kommuner er nemlig landets største offentlige bygningsejer.

Kommunerne råder over 82 procent af de i alt knap 17.800 bygninger i Danmark med et grundplan på mindst 500 kvadratmeter, som er den størrelse, hvor det for alvor giver mening at opsætte solcelleanlæg. Staten ejer 11 procent og regionerne 7 procent.

Æstetiske hensyn på ældre bygninger og små og uegnede tagflader gør det dog for dyrt eller praktisk umuligt at placere solcelleanlæg på hovedparten af kommunernes bygninger.

Det viser en analyse fra Aalborg Universitet af solcelleanlæggenes potentiale i Danmark.

Analysen konkluderer, at det samlede tekniske potentiale for solceller på tage af det bebyggede areal i Danmark, ligger på omkring ti procent.

Det gælder også for Aarhus Kommune, hvor blot ti procent af kommunens samlede bygningsmasse reelt set egner sig til energiproduktion fra solen.

En analyse fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune viser dog, at der er et forholdsvist stort uudnyttet energipotentiale i at høste solstråler fra de kommunale bygninger, som egner sig til det.

Bliver samtlige ti procent af de kommunale ejendomme i Danmarks andenstørste by prydet med solcelleanlæg på tagene, vil det kunne dække det årlige elforbrug for ca. 18.000 borgere, eller omkring 6.300 parcelhuse. Desuden vil anlæggene reducere CO2-udledningen med ca. 4.000 ton om året.

Til sammenligning producerer alle de nuværende solcelleanlæg på Aarhus Kommunes bygninger i dag blot 2.300 MWh om året, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 270 ton pm året. Det svarer til ca. 1.400 borgeres årlige elforbrug.

Lempelser af lovgivningen skaber optimisme

I 2013 indførte politikerne nye regler for etableringen af nye solcelleanlæg i kommunerne, der spændte ben for udviklingen på området.

I modsætning til staten og regionerne blev kommunerne pålagt at leve op til særregler. De betød, at solcelleanlæggene skulle drives som forsyningsvirksomheder og strømmen skulle sælges til de bygninger, de sad på.

Reglerne forpligtede kommunen til at betales moms og elafgifter til staten og regninger til revisorer. Desuden skulle der sættes tid og penge af til at etablere en bestyrelse og håndtere alt det papirarbejde, som det kræver at drive en virksomhed.

Resultatet var, at kommunerne bl.a. blev pålagt de højeste elafgifter i Danmark, og derfor slog bremserne i ift. at etablere solcelleanlæg.

I december 2020 vedtog Regeringen en bred politisk aftale om ny ensretning af reglerne for opsætning af kommunale og regionale solceller. De talte bl.a. en ny bagudrettet dispensationsordning samt en ny mulighed for at udnytte de kommunale tagflader via tredje-part.

Reglerne medførte også, at identitetskravet delvist blev ophævet, så kommunerne fremadrettet er fritaget for at betale tariffer og strømafgift.

Det er i dag også muligt at opnå dispensation for selskabsudskillelse af solcelleanlæg, når der er tale om nybyggeri eller renoveringer, der er så omfattende, at de kan betragtes som nybyggeri.

I de tilfælde opnås også fritagelse for elafgift, hvilket ikke er muligt i forbindelse med selskabsudskilte solcelleanlæg.

I den sammenhæng vil den simple tilbagebetalingstid for solcelleanlæg typisk være på 10 år eller mindre.

Det konkluderer Kuben Management i en ny analyse på området lavet i samarbejde med advokatfirmaet Horten.

Analysen tager udgangspunkt i både økonomi og jura i en model, hvor 10 mindre eller fem større solcelleanlæg i en kommune drives i eget selskab.

“Med de forudsætninger, der er opstillet i beregningerne, er det muligt for en kommune at etablere et kommunalt solcelleselskab, der etablerer 10 mindre solcelleanlæg på kommunale bygninger, og gøre det med en lille gevinst. Der må dog tages forbehold for, at de opstillede forudsætninger indeholder en stor usikkerhed, da ingen kender prisudvikling på el”, siger Jakob Klint, der har stået bag analysen hos Kuben Management.

Er solcelleanlæggene i kommunerne udskilt i særskilte selskaber drevet af en tredjepart er tilbagebetalingsperioden af investeringsudgifterne med de nuværende elpriser på ca. 24 år.

Det viser en undersøgelse fra Teknik og Miljø i Aarhus, som er lavet efter en forespørgsel fra tre byrådsmedlemmer i marts 2022. 

KL: Nedsættelse af elafgift er et must

10 års tilbagebetalingsperiode vil gøre solcelleanlæg til en langt mere attraktiv investering for kommunerne. Solcelleanlæg har typisk en garanteret effekt i 25 år. Forventningen er, at solceller har en levetid på 35 år i alt.

Men i Kommunernes Landsforening (KL) har Maja Clemmensen fra Center for Klima og Erhverv ikke meget tiltro til, at dispensationer og dermed fritagelse for elafgiften, vil blive en reel løsning på økonomien i etableringen og driften af solcelleanlæg på kommunale tage.

“De eksisterende dispensationer kommer ikke til at flytte på noget for kommunerne. KL og kommunerne ønsker heller ikke en fjernelse af elafgiften, men en nedsættelse af elafgiften for den el, de selv producerer og egenforbruger. Dette vil betyde, at opsætning af solceller på kommunale tage ikke længere er en finansiel underskudsforretning”, siger Maja Clemmensen.

Hun efterspørger derfor en model, hvor solcelleanlæggene ligger i et særskilt selskab med en særskilt økonomi, hvor kommunen har et egenforbrug på 70-90 procent af den producerede el fra anlægget på taget.

“Hvis det kan løbe rundt med et resultat omkring nul, så er vi tilfredse set i et kommunalt perspektiv. Og så vil vi opleve en eksplosiv vækst i taganlæg i den kommunale sektor. Kommunerne har ventet på denne chance siden 2013”, siger Maja Clemmensen.

Det særskilte selskab kan være et ApS., A/S, Kommanditselskab, A.m.b.a., fond, stiftelse m.m. KL peger i den forbindelse på, at der er andre effekter end CO₂-reduktion at høste ved at etablere synlige solcelleanlæg på idrætshaller, skoler og andre egnede kommunale tage.

Batteri lager overskydende solenergi

Formål med kravet om selskabsudskillelse er at sikre en økonomisk adskillelse af opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og kommercielle aktiviteter.

Det problem kan en kommune også slippe for ved at lade en tredje part – et privat firma - etablere og drifte solcelleanlægget med bygningen som aftager af produktionen.

I den kommunale kontekst er det tilfredsstillende, hvis det enkelte anlæg balancerer. Underskud må ikke påvirke den kommunale drift. Omvendt vil et overskud ikke komme kommunekassen til gode.

“El-produktion kan aldrig blive guldrandet for en kommune. Tjener vi et overskud hjem til kommunekassen, bliver det modregnet i statens bloktilskud. Elproduktion bliver således aldrig en forretning for en kommune, selvom der produceres mere end til eget forbrug i bygningen”, siger Maja Clemmensen.

Overskydende energi fra taget har i Aarhus givet ideen til en helt anden løsning end at sende el ud på markedet. På Mårslev Skole er der investeret i et såkaldt flowbatteri.

Siden april 2021 har et flowbatteri opstillet i kælderen under Mårslet Skole således lagret overskydende strøm fra skolens 1.200 m2 solcelleanlæg.

Det 100 kWh store lager betyder, at skolen kan bruge en større andel af sin egenproducerede strøm, og minimere indkøbet af strøm, når prisen er højest. Det giver ifølge batteriproducenten ”Visblue” skolen en besparelse på 30.000 kr. om året.

Batterilevetiden forventes at være mindst 30 år, så selv om batteriet kostede 400.000 kroner, ser økonomien fornuftig ud.

Nu vil Aarhus Kommune udbrede teknologien til fire skoler yderligere, skriver Facilitytech.

Nye benspænd truer udviklingen

Lempelsen i lovgivningen og udsigten til nye forretningsmodeller til etablering af solcelleanlæg i de danske kommuner, kan meget vel skabe et gennembrud for kommunernes energihøst af solens stråler.

Desværre truer en ny tarifmodel for elproducenternes eltariffer i distributionsnettet og transmissionsnettet med at blive et nyt benspænd.

KL har netop afleveret et høringssvar til Energinet og Forsyningstilsynet om et nyt standardtilslutningsbidrag samt en indfødningstarif.

De to nye omkostninger kan ifølge KL sætte en stopper for etableringen af nye solcelleanlæg i kommunalregi, inden de overhovedet er kommet i gang.

“Med den politiske aftale i 2020 om gunstigere regler for egetforbrug og frafald af betaling af distributionstarif og transmissions-, net- og systemtarif for den del af elektriciteten, der egetforbruges, blev det næsten rentabelt at sætte solceller op. Etableringen af solcelleanlæg var dog stadig forbundet med et mindre underskud”, skrev KL i et høringssvar til politikerne.

“Hvis kommunerne igen skal pålægges at betale nye tariffer, bl.a. ny tilslutningstarif og indfødningstarif, vil det sætte en stopper for udbygningen af VE i alle byer i Danmark, på et tidspunkt, hvor en af landets højeste prioriteter er at udbygge med mere vedvarende energi.”