67 byggerier er tilmeldt til at levere data og dokumentation på deres bæredygtighed inden for de ni punkter, som indgår i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Det er vidt forskellige byggerier fra villaer og etagebyggerier til kontorbyggerier, institutioner til store renoveringsprojekter.

Data fra disse byggerier skulle i en periode fra 2020 til 2022 indsamles og danne grundlag for at gøre kravene til obligatoriske i bygningsreglementet fra 2023.

Målsætningen med bæredygtighedsklassen er at favne de tre dimensioner i bæredygtigt byggeri. Credit: Bolig- og planstyrelsen.

Bolig- og planstyrelsen har midlertidig valgt at udskyde datoen til 2024 for at give branchen mere tid til at teste og få reelle erfaringer med de ni krav.

Det forventes, at data fra over 50 byggerier vil være færdigmeldt inde november 2023.

“25 af byggerier er afsluttede i år, men vi har alene fået dokumentation fra de fire. Resten af de tilmeldte byggerier bliver ikke færdige. Der er derfor ikke tilstrækkeligt data og referencegrundlag. Vi venter hellere et år, så vi får et godt grundlag at træffe beslutninger på baggrund af”, siger chefkonsulent Tinne Faarup fra Bolig- og Planstyrelsens Center for Byggeri.

Nyt krav om klimapåvirkning fra 2023

Ét punkt fra den frivillige bæredygtighedsklasse får den samlede danske byggebranche dog travlt med at sætte sig ind i inden årsskiftet.

Det drejer sig om Livscyklusvurdering (LCA) - bygningens samlede klimapåvirkning. 

Som det eneste punkt vil det indgå i Bygningsreglementet fra årsskiftet.

“Det giver den fordel, at branchens aktører får mulighed for at fokusere på at arbejde med et enkelt nyt krav til byggerier i stedet for ni nye krav på en gang. Livscyklusvurdering kræver en indsats fra tidlig designfase til den endelige færdiggørelse af et byggeri”, siger chefkonsulent Tine Faarup fra Bolig- og Planstyrelsen. Hun fortsætter:

“I vurderingen af klimaaftrykket indgår både byggematerialer, brugsfasen med udskiftninger af byggematerialer og energiforbruget til drift”.

Kravet i 2023 indebærer, at der skal foretages og dokumenteres en beregning af byggeriets klimapåvirkning vha. en livscyklusvurdering for alt nybyggeri uanset størrelse.

Er bygningen større end 1000 m2, må den desuden maksimalt udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

Det gælder nybyg, som også skal overholde reglerne om energiramme ifølge bygningsreglementet.

Desuden indføres der en frivillig CO2-klasse – en såkaldt lavmissionsklasse – på otte kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. 

“Vi ved fra tidligere analyser af LCA, at 90 procent af det nuværende danske byggeri vil kunne leve op til udledningskravet på 12 kg CO2. Med andre ord skal 10 procent af byggeriet performe bedre fra 2023 for at leve op til kravene. Samtidig skal branchen være forberedt på, at der kommer tre stramninger fra politisk side i 2025, 2027 og 2029”, siger Tine Faarup.

Ambitionerne mangler

Ved udgangen af 2023 skal den første stramning vedtages politisk og gælde fra 2025.

Der foreligger endnu ikke vurderinger af, hvor meget kravene strammes. Fra 2025 gælder reglerne også for byggeri under 1.000 kvadratmeter.

Ved færdigmelding af en bygning skal der fra 2023 foreligge en livscyklusvurdering (LCA), som dokumenterer bygningens samlede klimapåvirkning.

I kravet indgår følgende faser:

• Produktfasen (råmaterialer, transport og fremstilling af produkter der indgår i en bygning)
• Brugsfasen (udskiftninger af byggematerialer og energiforbrug til bygningsdrift),
• Endt levetid (forbehandling af affald og bortskaffelse)

Potentiale for genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse opgøres alene som del af dokumentationskrav, men indgår ikke i grænseværdi i 2023.

Afhængigt af, hvordan bygningen udformes, og hvilke materialer der anvendes, kan der således være stor forskel på bygningers klimapåvirkning.

Dette synliggøres ved hjælp af den samlede livscyklusvurdering.

Ingeniør Zeynel Palamutcu arbejder med rådgivning inden for bæredygtigt byggeri i sit firma ZERO Engineering. Han er ikke imponeret over udledningskravet i livscyklusvurdering.

“Kunne man ikke have hævet barren på dette område? Det virker ikke ambitiøst med et udledningskrav på maks. 12 kg CO2, som de fleste byggerier allerede overholder”, siger han.

Med de store klimaudfordringer, vi står over for, har vi ikke råd til at være så uambitiøse, mener Zeynel Palamutcu.

“Jeg er spændt på, hvor meget politikerne strammer skruen med de krav, der venter i 2025, 2027 og 2029”, siger han.

Der skal mere drastiske midler til

Chefrådgiver Hos Kuben Management Ronnie Kroos Piil vurderer også, at vi i Danmark har besluttet os for ikke at gøre det, der er nødvendigt for at styrke klimaet.

For hvis vi rent mente det alvorligt, ville medicinen til det skrantende klima se helt anderledes ud end strammere krav til grænseværdien.

Selve 12 kg-kravet pr. kvadratmeter er dog en god start, som giver branchen mulighed for at øve sig på at beregne og arbejde med LCA i Bygningsreglementet, mener han. 

“Hvis vi skulle starte med strammere krav, kunne man frygte, at nogle aktører ville have for stort incitament til – tilsigtet eller utilsigtet – at få foretaget forkerte beregninger, som efterlever kravet”, siger Ronnie Kroos Piil.

Med 12 kg.-kravet vil mange byggerier kunne leve op til kravene, og så kan vi øve os på at blive enige i branchen om, hvad der skal til for at vi regner rigtigt og regner ens på LCA, mener han.  

“Hvis vi skal nå vores klimaambitioner, tror jeg alligevel at det er helt anderledes og drastiske midler vi skal tage i brug, end grænseværdien på LCA”, siger Ronnie Kroos Piil.

Flaskehalse bekymrer

Kuben Management har arbejdet med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse – herunder LCA-beregninger – på to rækkehus-projekter. De endte omkring 8 og 10 kg i emission uden større tiltag.

“Standard betonbyggeri i etager til boliger med tegltag kan komme under de 12 kg. Jeg tror til gengæld, at vi hurtigt vil se frontløbere i branchen, der går efter at komme under de 8 kg, der er defineret i en lavmissionsklasse”, siger Ronnie Kroos Piil.

Chefrådgiveren forventer også, at der kommer en tillægsramme inden for LCA. Hvis ikke, er der bygninger, som bliver udfordret allerede på 12 kg-kravet.

Det kunne også være et byggeri, der skal sikres imod vibrationer eller har behov for ekstra fundament.

I rådgivningsbranchen er der bekymringer for, om der kommer til at opstå flaskehalse, når det gælder rådgivning om LCA for at overholde Bygningsreglementet.

“Der bliver et stort oplæringsbehov i hele branchen her i starten. Samlet set er der for branchen og myndighederne en række gode grunde til at starte med lave ambitioner for LCA, så alle i branchen kommer godt i gang”, siger Ronnie Kroos Piil fra Kuben Management.