Der findes masser af uudnyttet potentiale for overskudsvarme i den danske bygningsmasse.

Alene dansk erhverv og industri er i stand til at levere yderligere, hvad der svarer til opvarmning af ca. 100.000 parcelhuse.

Kun 40% af overskudsvarmen fra erhverv og industri udnyttes i dag – og den kommer fra relativt få store virksomheder.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll og DI Energi, der stiller skarpt på mulighederne for netop at udnytte overskudsvarmen med gode businesscases.

”I samarbejde med DI Energi har vi samlet de vigtigste anbefalinger og gode råd, som vi håber, kan bidrage til at få sat turbo på at udnytte det enorme overskudsvarmepotentiale og udfase naturgassen” siger Tina Kramer Kristensen, direktør for Energy Systems i Rambøll, og fortsætter:

”De nye afgiftslempelser for overskudsvarme bør give anledning til at genbesøge overskudsvarmeprojekter, der tidligere ikke var rentable.”

Alle typer overskudsvarme kan udnyttes

Analysen af det samlede overskudsvarmepotentiale i Danmark viser, at der er ca. 9.000 GWh at hente om året. 

De 9000 GWh overskydende varme kommer fra komfortkøling, erhvervs- og industrivirksomheder samt renseanlæg og vandværker.

Overskudsvarme kan groft sagt inddeles i fire forskellige typer:

• Erhverv og industri inkluderer brancher, der bortkøler varme på forskellige temperaturniveauer. Højtemperaturvarme udnyttes direkte. Lavtemperaturvarme kan udnyttes med varmepumper. 
  
  
• Komfortkøling er overskudsvarme, der skal bortkøles fra kontorer, indkøbscentre og undervisningslokaler m.v. for at opnå et godt indeklima. Den kan udnyttes med varepumper og grundvandskøling (ATES).
  
  
• Overskudsvarme fra renseanlæg kan udnyttes ved at køle renset spildevand med varmepumper.
  
  
• Drikkevand fra vandværker kan køles med varmepumper, inden det sendes til forbrugerne. Det forbedrer vandkvaliteten, og overskudsvarmen kan udnyttes.
  
  

Tårnby Forsyning tager overskudsvarme alvorligt

Rambøll og DI Energi giver i rapporten et indblik i seks forskellige gode cases, som har til formål at inspirere og motivere til at undersøge egne muligheder for at udnyttet overskudsvarmen. 

De seks cases fordeler sig ud over forskellige dele af Danmark og er forskellige i type – lige fra udnyttelse af overskudsvarme fra industri til spildevand, grundvand, og høj- og lavtemperatur om sommeren. 

På kortet nedenfor ses et overblik over de udvalgte cases.

Figur: Kort med overblik over de udvalgte overskudsvarmecases, som er nævnt i DI Energi rapporten til inspiration.

Når forskellige former for udnyttelse af overskudsvarme kombineres, kan business casen forbedres. Det ses også i flere af de udvalgte cases. 

I Kastrup erhvervsområde har Rambøll som rådgiver været med til at sikre Tårnby Forsynings energieffektiv samproduktion af fjernvarme og fjernkøling i symbiose med spildevand og el, som på sigt skal suppleres med ATES-anlæg.

Via fjernkølenettet udnytter Tårnby Forsynings smarte energicentral med varmepumper overskudsvarmen fra proceskøling til den lokale farmaceutiske virksomhed Ferring. 

Samtidig leverer de komfortkøling til alle kontorbygninger og et hotel i området.

Når der er ledig kølekapacitet, hentes omgivelsesvarme fra det rensede spildevand, inden det ledes ud i Øresund.

Placering er afgørende for potentialet

Fjernvarmen i alle byområder kan udnytte overskudsvarme fra alle virksomheder, store som små.

Store varmepumper som placeres centralt, kan opsamle mange overskudsvarmekilder, hvis overskudsvarmekilderne rørforbindes med fjernvarme og/eller fjernkøling. 

Når bygningerne tilsluttes fjernvarmen og fjernkølingen, øges muligheden for, at bygningerne kan udnytte hinandens overskudsvarme til alles fordel.

”Byernes energiinfrastruktur bør tænkes som et energifælleskab, hvor den enes spildvarme er den andens energiressource” siger Tina Kramer Kristensen. 

Det største overskudsvarmepotentiale ligger i erhverv og industri. Nye overskudsvarmekilder som datacentre, CO2-fangst og PtX-anlæg har dog også et kæmpe potentiale. 

Der vil dog gå meget overskudsvarme tabt, hvis der ikke findes gunstige placeringer for overskudsvarmekilderne. 

Jo længere afstanden er til forbrugerne, desto dårligere er økonomien også for projektet, forklarer Tina Kramer Kristensen.

”Hvis der ikke er fjernvarme eller fjernkøling i nærheden, så kig efter klynger af bygninger eller industrier, der kan sluttes sammen i et overskudsvarme- eller fjernkølenet. Overvej om det kan være en forretningsmodel for jer at drive sådant et net. Det er det man ser på campusområder”, siger hun.

Taskforce skal hjælpe med vejledning

I rapporten fra RAmbøll og DI Energi anbefales det, at virksomheder starter med at afsøge potentialet for udnyttelse af overskudsvarme i samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab. 

Derefter skal de lave et grundigt forarbejde, så de efterfølgende beslutninger træffes på baggrund af et sikkert datagrundlag. 

Desuden er det væsentligt at være opmærksom på, at der er meget forskellige rammevilkår for virksomheder og fjernvarmeselskaber. Det er derfor en fordel at tænke langsigtet i forhold til investeringen.

For at stable et succesfuldt overskudsvarmeprojekt på benene, kræver det dog først og fremmest, at alle parter er villige til at indgå i et samarbejde.

De skal i fællesskab identificere mulighederne, finde frem til den mest bæredygtige løsning for alle og ikke mindst aftale en rimelig fordeling af gevinsten.

Rambøll og DI Energi anbefaler myndighederne, at der nedsættes en national taskforce og et sekretariat, der skal se på, hvordan overskudsvarmen udnyttes bedst muligt.

Taskforcen kan være med til at sikre den nødvendige koordinering på tværs af de statslige myndigheder og hjælpe virksomheder, fjernvarmeselskaber og kommunerne med konkret vejledning.  

Erfaringen viser, at det tager tid at indgå de gode partnerskaber og få det hele på plads. 

Der findes mange gode eksempler, der viser, at det kan lade sig gøre. 

Det er bare at komme i gang – både af hensyn til forsyningssikkerhed og klima.