Smarte teknologier kan spille en vigtig rolle i den grønne og bæredygtige omstilling, hvis vi i Danmark skal nå vores mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Udviklingen af prisbillige og stabile Internet of Things (IoT)-løsninger til bygningsstyring og ejendomsdrift er i hastig vækst.

Alligevel bliver løsningerne ikke implementeret mange steder, og flere bygningsadministratorer, teknikentreprenører og driftsansvarlige tøver, når det kommer til at efterspørge og implementere smarte løsninger.

WE BUILD DENMARK, Danmarks klynge for byggeri og anlæg, står derfor sammen med Teknologisk Institut bag en antropologisk undersøgelse, der afdækker de barrierer, som kan være for at anvende IoT-løsninger i bygninger.

Undersøgelsen kommer også med en række anbefalinger til løsninger, der skal forbedre efterspørgslen og dermed understøtte mere bæredygtig bygningsdrift.

Du kan læse undersøgelsen her.

Manglende viden spænder ben for IoT

Undersøgelsen inddrager aktører fra byggeriets værdikæde – lige fra bygningsejere til elinstallatører, teknologiproducenter og de driftsansvarlige.

Den sætter fokus på, hvilke barrierer de oplever ved brug af IoT i bygninger.

Og det er ikke så lidt endda. Der er flere udfordringer, der skal løses, hvis vi vil bruge smarte teknologier, så de danske bygninger kan bidrage til vores klimamålsætning.

Men hvad er det så for nogle barrierer, som branchen oplever?

Helt overordnet mangler der viden, da der er efterslæb på kompetencer indenfor bygge- og anlægsbranchen, og der er nogle strukturer, som ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Undersøgelsen kommer derfor også med bud på tiltag, der kan iværksættes for at hjælpe branchen videre.

Uklar business case står i vejen for implementering

En af de gennemgående udfordringer, undersøgelsen fandt frem til, er, at det er uklart præcis, hvilken værdi IoT-løsninger skaber.

Der er en oplevelse af, at mange teknologiproducenter fokuserer på selve teknologien i stedet for at tydeliggøre den værdi, den skaber for bygningsejerne.

Derfor oplever flere bygningsejere et sammenstød mellem deres behov, og hvad producenterne tilbyder i deres løsninger.

For mange IoT-løsninger gælder det, at business casen ganske enkelt er uklar.

Det står simpelthen ikke klart for bygningsejeren, hvad de kan opnå af ressourcebesparelser, eller hvordan teknologien kan gøre det nemmere at drive bygningerne.

Som en anonym ejendomsadministrator formulerede det:

”Når folk vil sælge, mangler de ofte en god case – det er ikke nok at sige, at det er godt for miljøet.”

På den anden side har mange bygningsejere ikke en egentlig strategi for anvendelse og implementering af IoT i deres bygninger.

Mange er ikke skarpe på, hvad de vil med IoT-området.

Og hvis du som bygningsejer er uklar omkring, hvad du vil have af teknologier, så er det svært for bygge- og anlægsbranchen at levere ind til det.

Bygningsdrift er kompleks

Der er ikke én rigtig måde at drifte en bygning på. Og hvis man som teknologiproducent ikke forstår sine kunders behov og hverdag, så kan kompleksiteten ved bygningsdrift nemt undervurderes.

Anvendelsen af IoT indenfor bygningsdrift er et ungt marked, hvor en del teknologiproducenter altså stadig er ved at afprøve nye løsninger.

Når der så samtidig er uklare business cases, så kan potentielle kunder have svært ved at forstå virksomhedernes berettigelse.

Risikoen er her, at flere potentielle kunder spørger sig selv, om de ikke bare selv kan udvikle og implementere IoT-løsninger.

Det resulterer ofte i dyre løsninger og dårlige erfaringer, som skaber mistillid til IoT-løsninger generelt – måske bedst eksemplificeret af denne anonyme teknikentreprenør:

 ”Virkeligheden er kompliceret. Vi havde et eksempel med en pedel, der driftede bygningen fra tre forskellige computere, fordi den blev opført i tre faser”.

Derfor er der også behov for, at teknologiproducenterne får en forståelse for, hvad det faktisk vil sige at drifte en bygning – en forståelse for, hvordan kundens hverdag ser ud – inden de leverer deres løsning.

Abonnement er den største udfordring

Undersøgelsen fandt også, at der er grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad der bliver købt, og hvad der bliver solgt.

Ofte betragter leverandørerne af IoT-løsninger sig primært som software-virksomheder. Sensorerne er et middel til at indhente den nødvendige data.

 For kunderne derimod er det generelt selve sensorerne, der opfattes som produktet

Det betyder, at et årligt abonnement til en platform og datahåndtering betragtes som et unødvendigt irritationsmoment og altså ikke kerneydelsen.

Det er en af de større barrierer, markedet står overfor.

Som en teknologiproducent, vi talte med, slog fast:

”Abonnement er den største forhindring. Kunderne har svært ved at forstå, at cloud, server, support og brugerflade koster. Det er nyt. En ny type driftsomkostninger. Businesscasen er uklar”.

Nye kompetencer i hele kæden

Udbredelsen af IoT indenfor bygningsdrift kræver kompetenceudvikling.

Når de rette kompetencer ikke er til stede, forstærkes det fragmenterede marked og den uklare ansvarsfordeling.

Der skal derfor etableres et uvildigt, troværdigt vidensgrundlag, som kan bidrage til at skabe overblik i et uigennemskueligt marked.

Vi skal have fokus på formålet, ikke teknologien og på den gode business case.

”I WE BUILD DENMARK vil vi tilbyde kompetencerettede initiativer, der skal hjælpe til at løfte området.

Undersøgelsen pegede på, at der skal udvikles kompetenceudviklingsaktiviteter inden for blandt andet energioptimering, indeklima, bygningsfysik, udbudsprocesser, finansielle forhold, datahåndtering, datavisualisering, bygningsdrift og brugsmønstre.

Vi bør derfor alvorligt overveje at gøre op med forståelsen af IoT til bygningsdrift som en nem og ukompliceret løsning, og i langt højere grad formidle behovet for særlige kompetencer. Det er ikke sandsynligt, at potentialet ellers kan realiseres.

Derfor vil vi i WE BUILD DENMARK fremadrettet arbejde for at skabe vækst for branchen og forløse potentialet ved brug af IoT og smart teknologier i bygninger.