Frederiksberg Kommunes energirådgiver Esmir Maslesa kalder med et glimt i øjet sig selv for en én-mands-hær i kampen mod energispild i kommunens 277 ejendomme.

Normalt opnår små hære ikke store sejre, men den ihærdige energirådgiver har egenhændigt fået etableret central overvågning af al forbrug ved hjælp af mere end 1.000 målere i bygningsmassen.

Næste skridt er at høste udbyttet med det energiteam, som kommunens driftsenhed nu har etableret.

I den fase oplever Frederiksberg Kommune, at visualiseringer af energidata er vejen frem imod at skabe resultater af indsatsen.

Synliggørelse af energiforbruget giver nemlig fokus på energiforbruget og energispild.

På Frederiksberg er der seks grupper af kilder til energidata, som er interessante for forbruget i bygninger og installationer. I en nøgleposition sidder energikonsulenten og sikrer effekten.

Derfor planlægger kommunen nu at visualisere data for forskellige relevante grupper: Teknisk personale, lærere, elever, borgere og politikere.

“Vi har flere initiativer i gang. Vi vil visualisere energidata for brugerne igennem energirapporter tilpasset den enkelte målgruppe. Et andet middel er informationsskærme, som eksempelvis kan hænges op ude på skolerne og vise forbrug og besparelser for alle”, siger Esmir Maslesa.

Data fra målerne indrapporteres via fjernaflæsning hver time og sikrer i et nyt energistyringssystem, at der kan reageres på helt aktuelle begivenheder. Det tekniske personale på eksempelvis skolerne får direkte adgang til disse data.

Forbruget overvåges time for time

Med energistyringssystemet kan kommunen se, hvor meget de enkelte bygninger forbruger – og sammenligne forbrug for at se forskellene.

Derved kan teknikerne se potentialet for energibesparelser, identificere egentligt energispild og følge op på, om forventede energibesparelser også bliver realiserede.

“Når vi kan følge forbruget fra time til time på en graf, så kan vi også se, hvis der eksempelvis er et vandforbrug i nattetimerne i en mennesketom bygning. Så gælder det om at finde årsagen, handle og stoppe spildet”, siger Esmir Maslesa.

Data kan dog også bruges på andre niveauer.

På sigt er der planer om at dele eksempelvis skolernes energidata med lærere og elever.

På den måde kan data på forskellig vis indgå i undervisning og være med til at illustrere emner inden for energi, effektivisering og besparelser. Det kan bruges i undervisning inden for matematik, fysik og naturfag.

Indsamlet energidata kan skabe værdi på flere måder. På Frederiksberg Kommune har man lavet denne model med fire grupper. Visualiseringsgruppen er afgørende for effekten.

Rådhusets IT-køleanlæg slugte store mængder energi

Overvågningen på hovedmålere viste også, at det kan være uhensigtsmæssigt med for få målere i nogle store bygninger.

Rådhuset på Frederiksberg havde således oprindeligt kun én elmåler.

Den er nu blevet suppleret med 64 bimålere, der skal afdække årsagerne til et højt standby elforbrug igennem nattetimerne, hvor huset er uden aktivitet.

De foreløbige data fra bi-målerne indikerer, at en mulig årsag til det høje standby-forbrug kan være køleanlægget til IT-servere på rådhuset.

Teknologien er ved at være forældet – og anlægget er formentlig overdimensioneret.

Derved har den nye overvågning resulteret i nye indsigter omkring fordeling af elforbruget i rådhuset, herunder hvor stor andel af det samlede elforbrug går til ventilation, belysning, IT-køleanlæg samt almindeligt forbrug.