Fjernvarmen er en nøgle i det unikke danske energisystem og vil derfor også levere en stor del af bidraget, når Danmark skal indfri sin klimamålsætning om 70% CO2-reduktioner i 2030.

Som vi har skrevet om tidligere, er det fjernvarmesektorens erklærede målsætning at blive CO2-neutral inden 2030.

En større udbredelse af varmepumper, udbygning af Power-t-X-teknologier samt en reducering af elvarmeafgiften skal hjælpe med at gøre fremtidens fjernvarme endnu grønnere.

Men spørgsmålet er, om disse tiltag er nok?

Ifølge Energistyrelsen producerer affaldsenergisektoren i dag ca. 26-27 % af fjernvarmen i Danmark – altså lidt over en fjerdedel.

Da regeringen den 16. juni 2020 lancerede ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” slog de fast, at affaldsforbrændingskapaciteten skal reduceres med 30% i 2030.

Den aftalte lukning af 30 % af affaldsenergikapaciteten svarer til fjernvarmeforsyning til 140.000 husstande – som altså skal erstattes af andre energikilder.

Det betyder, at der skal findes alternative fjernevarmekilder til ca. 140.000 husstande.

Samtidig vil regeringen have yderligere 200.000 flere husstande koblet på fjernvarmen.

Politikerne griber problemet forkert an

Lukningen af i alt ti planlagte forbrændingsanlæg, udpeget af KL, blev imidlertid skrottet af Energistyrelsen. 

I en rapport fra starten af 2021 skrev Energistyrelsen, at “det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de 10 affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL’s plan, er de mindst effektive anlæg”.

Det betyder, at politikerne på Christiansborg skal tilbage til tegnebrættet for at udstikke fremtiden for landets affaldsforbrændingsanlæg – og i forlængelse deraf tegne deres rolle som energikilde til fjernvarmeforsyningen.

Regeringen arbejder nu for at gennemføre kapacitetsnedbringelsen af affaldsforbrændingsanlæggene ved hjælp af en liberalisering af forbrændingsanlæggene.

Den nødvendige lovgivning til dette forventes at blive sendt i høring senere i år.

Spørger man Tobias Johan Sørensen, der er klimaanalytiker hos CONCITO, griber politikerne dog problemet med affaldsforbrændingsanlæggenes CO2-udledning forkert an.

Han mener, at man skal regulere efter klimapåvirkning og ikke efter kapaciteten på anlæggene.

“Hvis du skruer ned for varmen for affaldsforbrænding og fx øger biomassen som brændsel, så er det uhensigtsmæssigt set ud fra et klimamæssigt perspektiv. Biomasse er ikke CO2-neutralt og et øget forbrug af denne energikilde vil resultere i en øget CO2-udledning”, siger han og fortsætter: 

“Da aftalen blev indgået, var man formentlig ikke  klar over alle muligheder for affaldssektoren – særligt etableringen af såkaldte CCS-teknologier, som tegner til at blive en lovende løsning til at reducere CO2-udledningen for affaldsforbrændingen”.

CO2-fangst og -lagring kan gøre forbrændingsanlæg grønne

CCS står for Carbon Capture and Storage og dækker over metoder til at indfange CO2 og deponere den nede i undergrunden. 

Med klimaaftalen for energi og industri er det fra politisk side blevet besluttet, at fangst og lagring af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål

Klimarådet vurderer, at affaldssektoren samlet udleder 1,8 mio. ton CO2e i 2030 efter Klimarådets korrektion af Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021.  

Dertil kommer omkring 2,2 mio. tons biogen CO2-udledning fra affaldsforbrænding, der dog ikke tæller i klimaregnskabet i henhold til EU og FN’s opgørelsesmetode. 

Rådet regner med, at der vil realiseres reduktioner fra CCS i affaldssektoren på 0,2 mio. ton CO2 i 2025 og 0,45 mio. ton CO2 i 2030. 

Tobias Johan Sørensen og CONCITO ser dog et endnu større potentiale i CCS-teknologierne. 

I udgivelsen ‘Det bæredygtige potentiale for CO2- fangst og lagring’, som CONCITO offentliggjorde i november 2021, står der følgende:

“Der bør planlægges efter at installere CO2-fangst på størstedelen af affaldsforbrændingsanlæggene. CCS af knap 90 % af udledningerne fra forbrændingsanlæg i 2030 kan give en reduktion på ca. 2 mio. tons.”

Tobias Johan Sørensen påpeger, at man allerede har haft succes med at koble CCS-teknologier på flere forbrændingsanlæg i Europa.

Heriblandt i nabolandet Norge, hvor et pilotprojekt med at opsamle CO2-udledning på affaldsforbrændingsanlægget på Klemetsrud har været en stor succes.

Succesen har været så stor, at Norges regering netop har bevilliget 300 millioner kroner til etableringen af et CO2-anlæg i stor skala, der skal fange op mod 400.000 ton CO2 om året fra 2026.

Danmark halter bagefter

Herhjemme går det lidt langsommere med at få kørt CCS-teknologierne i stilling på forbrændingsanlæggene, og det skyldes flere ting, forklarer Tobias Johan Sørensen. 

“Der har ikke tidligere været incitament til at fremme CO2-fangst og -lagring, fordi det ikke har kostet virksomhederne synderligt meget at udlede CO2”, siger han. 

Det har den nye grønne skattereform heldigvis lavet om på, og fra 2025 indfases der en højere CO2-afgift. Derved bliver med reformen dyrere at udlede CO2, især for affaldsforbrændingsanlæg.  

“Det tiltag tror jeg vil bidrage til at give CCS-teknologierne det gennembrud, de mangler herhjemme”, siger Tobias Johan Sørensen. 

Det er dog vigtigt, at politikerne leverer en gulerod sammen med piskeslagene, slår Tobias Johan Sørensen fast.

Afgiften rammer nemlig kun fossil CO2 (fx afbrænding af plastprodukter) og ikke biogent CO2 (fx træaffald og lign). 

“Det kommer til at koste langt mere at udlede fossilt CO2, men samtidig skal politikerne give affaldsforbrændingsanlæggene mulighed for at få økonomisk tilskud til at mindske den biogene CO2-udledning, gennem teknologier som CCS”, siger han.  

Dette skyldes, at hovedparten af CO2-udledningen fra affaldsforbrændingsanlæg er fra biogent affald, og derfor ikke er omfattet af CO2-afgiften.

For at skabe incitament til også at fange og lagre den biogene andel af udledningen, er der derfor umiddelbart behov for et tilskud. 

Vestforbrændingen skal vise vejen

Og noget tyder på, at politikerne allerede har lyttet til CONCITO’s bønner. 

I slutningen af sidste år blev regeringen og et bredt politisk nemlig enige om en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂ i Danmark.

I alt 16 mia. kr. er sat af til kulstoffangst i perioden 2024-2048, og midlerne bliver udbudt i to faser.

Den 12. august blev Vestforbrændingen prækvalificeret af Energistyrelsen til at deltage i det endelige udbud på den første statslige pulje på 8 mia. kr. til fangst-, lagring og udnyttelse af CO2 (CCUS).

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab og Nordeuropas største producent af affaldsbaseret fjernvarme.

Ender virksomheden med at lande tilskuddet, er det planen, at et CCS-anlæg skal stå klar i 2026 til at indfange 500.000 ton CO2 årligt.

Sådan virker et CCS-anlæg

Grafik: GEUS

1. CO2 indfanges fra CO2-kilder som industri- eller energiproduktion. Fangsten sker fra et anlæg, som bygges i tilbygning til affaldsforbrændingsanlægget. Op mod 90 % af den udledte CO2 fra affaldsforbrændingen opfanges af anlægget og omdannes til flydende form gennem en række kemiske processer.
   
   
2. Den flydende CO2 transporteres dernæst med enten rør, lastbiler eller skibe, afhængigt af, hvor forbrændingsanlægget er placeret.
   
   
3. Til sidst pumpes den opfangede CO2 ned i undergrunden. Analyser fra GEUS viser, at der plads til at lagre mellem 12 og 22 milliarder ton CO2 i den danske undergrund. Det svarer til mellem 400 og 700 gange Danmarks årlige CO2-udledninger.