Foto: Colourbox 

Debat: Hvor bæredygtigt er ”bæredygtigt byggeri”?

af: Michael H. Nielsen, seniorrådgiver CONCITO og Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent CONCITO

Byggebranchen har i årevis haft en alt for lemfældige omgang med begrebet bæredygtighed, som skaber en usikkerhed om, hvad der reelt er bæredygtigt eller på vej til at blive det. Nye tiltag og strategier skal højne dokumentationen for bæredygtighed, så nybyggeri og anlæg i fremtiden opføres og drives med stadigt lavere klimabelastning.


Bæredygtige byggematerialer. Bæredygtigt byggeri. Bæredygtig forretning 

Begrebet bæredygtighed bruges i mange markedsføringssammenhænge af byggebranchen.  

Desværre er bæredygtigheden ofte overdrevet, tvivlsom eller udokumenteret.

Det skal et nyt tiltag nu forsøge at rydde op i.  

I januar i år lancerede Forbrugerombudsmanden en ny kvikguide mod greenwashing i byggebranchen, der henviser til Markedsføringsloven.  

Tiltaget betyder, at anvendelsen af ordet bæredygtigtfremover kræver grundig dokumentation for ikke at komme på kant med markedsføringsloven.

Og det er et kærkomment tiltag.  

Det betyder, at bygherrer, som har DGNB-certificeret eller Svanemærket et byggeri, fremover skal være mere varsomme med at kalde byggeriet bæredygtigt udover, hvad dokumentationen kan bære gennem bl.a. en livscyklusvurdering.  

Bæredygtigt byggeri blev lanceret i 2018

Bæredygtighed blev introduceret tilbage i 1987 med FNs rapport Vores fælles fremtid, der også kaldes Brundtlandrapporten.  

Her blev de tre elementer af bæredygtighedsbegrebet lanceret: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.  

I 2015 blev de fulgt op af FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. 

I Danmark tog anvendelsen af begrebet Bæredygtigt byggerifor alvor fart med lancering af et brancheudspil i 2018, hvor bæredygtigt byggeriblev introduceret via ni bæredygtighedsegenskaber.  

Brancheudspillet fandt senere vej til Den frivillige bæredygtighedsklasse, som den daværende minister for byggeri lancerede.  

I forlængelse af folketingsvalget i 2019 blev Klimaloven vedtaget med et nationalt CO2-reduktionsmål på 70 % i 2030.  

For at komme med indspil til opnåelsen af de 70 % blev der nedsat 13 klimapartnerskaber, der skulle præsentere forslag til at reducere drivhusgasudledningen i egne sektorer.  

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren præsenterede mere end 50 initiativer, der til sammen kunne bidrage med 20 p% af det samlede reduktionsmål frem mod 2030.  

Flere af forslagene fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren blev efterfølgende en del af den politiske aftale Strategi for bæredygtigt byggerifra marts 2021.  

Bæredygtighedsbegrebet er utilstrækkeligt

Med afsæt i strategien indføres der nu og i de kommende år en række initiativer og reguleringer, der bidrager til, at nybyggeri og anlæg i fremtiden opføres og drives med stadigt lavere klimabelastning.  

Dette sker gennem kravet i bygningsreglementet fra 2023 om maksimalt CO2-aftryk pr. m2 nybyggeri. 

Strategien sætter især fokus på især den miljø- og klimamæssige del af det vanskelige bæredygtighedsbegreb. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt. 

For kan et byggeri, der kun akkurat lever op til kravene om maksimal CO2-udledning i 2023, kaldes klimamæssigt bæredygtigt, når vi ved, at klimapåvirkningen fra nye bygninger skal reduceres markant om ganske få år? 

Hvordan sikrer vi, at bygningen faktisk også er optimal at bruge, bo eller arbejde i samtidig med, at vi reducerer klimapåvirkningen? 

Hvad med bæredygtigheden af ressourcerne til byggematerialerne, reduktion af affaldsmængder og hele den sociale og økonomiske bæredygtighed 

Og er det reguleringen fx via bygningsreglementet og andre love, der skal drive udviklingen eller er det markedet selv?  

Vi forbruger ressourcer for fire jordkloder

Bæredygtighedsbegrebet er absolut.

Når vi giver et byggeri mærkatet bæredygtigt, skal alt forbrug og påvirkning fra byggeriet ligge inden for de globale grænser, som vores planet er i stand til at genoptage og genskabe. 

I Danmark er vi storforbrugere af ressourcer. Hvis alle brugte ressourcer som vi gør, ville det kræve fire jordkloder.

Problemet er åbenlyst, da vi jo kun har én planet at tage ressourcerne fra. 

Udfordringen med den klimamæssige bæredygtighed kan også illustreres på en anden måde.  

Opgjort ud fra hensynet til den globale absolutte bæredygtighed, så skal vi i Danmark bygge med en klimabelastning på bare 2,5 kg CO2 pr. m2 pr. år for nybyggeri.  

Det er meget lavere end det krav, der træder i kraft via bygningsreglementet 1. januar 2023 på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år for nybyggeri.

Pensionskasserne driver efterspørgelsen

Når vi ser på den hidtidige udvikling inden for, hvad der normalt kaldes bæredygtigt byggeri, så er det interessant at se på, hvordan både efterspørgslen, udbuddet og reguleringen driver udviklingen. 

Efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri har primært været drevet af store professionelle bygherrer typisk af pensionskasserne, der efterspørger bæredygtigt byggeriog gerne en certificering via certificeringsordninger som fx DGNB eller Svanemærket for at sikre værdien af deres investering i fast ejendom.  

På udbudssiden er det primært arkitekter og rådgivere, der har taget bæredygtighed til sig og tilbyder ydelser knyttet til at levere og udvikle et stadigt mere bæredygtigt byggeri. Men også forskellige materialeproducenter har kastet sig ind i at udvikle byggematerialer og byggeløsninger med lavt klimaaftryk og dokumentation af miljøvaredata 

Reguleringen spiller en afgørende rolle, da den sikrer, at alle andre også skal bygge mere bæredygtigt, når byggebranchens frontløbere bygger mere bæredygtigt. 

Lang levetid højner bæredygtigheden

Byggematerialerne udgør mere end 50 % af en ny bygnings klimapåvirkning set i et 50-årigt perspektiv.  

Stiller vi krav til det samlede byggeris klimapåvirkning, stiller vi derfor i stor skala også krav til mere klimavenlige byggematerialer. 

Det fører til nyudvikling både af nye materialer og reduktion af klimapåvirkning fra traditionelle materialer.  

Dertil kommer en til tider indædt diskussion om hvilke byggematerialer, der er mere bæredygtigeend andre. Det klassiske eksempel er debatten om beton eller træ 

Efter vores opfattelse kan der ikke gives et simpelt og entydigt svar på, hvilke materialer, der er tættest på at være bæredygtige. 

Hvor langt et materiale er nået hen mod at kunne kaldes bæredygtigt afhænger af måden, materialet produceres og anvendes på.

Frem for alt afhænger det af levetiden af den bygning, materialet anvendes i. Hertil kommer muligheder for genbrug eller genanvendelse.  

Bygninger med meget lang levetid er generelt tættere på bæredygtighed.

Og ja, det kan betyde lidt højere etableringsomkostninger, hvilket i en række sammenhænge støder ind i sædvanlige økonomiske styringsmodeller. 

En fjerdedel af klimapåvirkningen stammer fra byggepladsen

Hertil kommer klimabelastningen fra de materialer, der spildes i byggefasen, de maskiner vi bruger og den energi, vi benytter på byggepladsen fx til udtørring af bygninger.  

Foreløbige erfaringer viser, at her ligger en klimabelastning på helt op til 25 % at det samlede klimaaftryk for nybyggeri.  

O
g alligevel er byggepladsens forbrug og CO2 belastning ikke omfattet af de nye klimakrav på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. 

Uanset hvordan vi betragter bygninger og ønsket om at bygge stadig mere bæredygtigt, så ser vi ind i en udvikling, der kræver, at byggeriets mange og forskellige aktører tager udfordringerne alvorligt og spiller med i forhold til at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri.  

Det kræver, at byggeriet ikke får markedsført et endnu ikke bæredygtigt byggeri på en måde, som hverken holder i virkeligheden eller i forhold til markedsføringslovgivningen. 

Og jo, det nytter at arbejde med udvikling af et mere bæredygtigt byggeri.  

For selvom vi er et lille land i den store globale klimasammenhæng, så kan de løsninger, vi udvikler i forhold til bæredygtigt byggeri, inspirere og anvendes mange andre steder på kloden. Og det er der brug for!