Realdania By & Byg har gennemført istandsættelser og restaureringer af ca. 60 historiske ejendomme. Ved Dyrehave Mølle i Nyborg har Realdania transformeret en gammel garagebygning til to nye boliger til to nye boliger – med store klimagevinster til følge. Credit: Helene Høyer Mikkelsen  

Det gavner klimaet at holde liv i gamle bygninger

af: Pressemeddelelse af Realdania By & Byg

Realdania By & Byg har restaureret eller transformeret en lang række historiske bygninger og har senest gennemført livscyklusanalyser af restaureringernes CO2-belastning. Selskabet deler nu ud af erfaringerne i en ny publikation.


Bygninger, der holder længe, bidrager positivt til klimaregnskabet – og det er klimamæssigt bedre at restaurere eller transformere en gammel bygning end at bygge nyt.  

Sådan lyder den gennemgående konklusion, efter at Realdania By & Byg har gennemført livscyklusvurderinger – LCA – på hovedparten af selskabets ca. 60 istandsættelser af historiske ejendomme. 

Her er de CO2-mæssige konsekvenser af restaureringsvalgene – fra fremstilling af de anvendte materialer til deres bortskaffelse en gang i fremtiden - regnet med, og nu arbejder Realdania By & Byg videre med også at integrere data om løbende vedligehold og opvarmning af bygningerne.  

Metoderne og erfaringerne er netop gjort tilgængelige for bygningsejere og andre interesserede i publikationen Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme.

Skærper fokus på CO2-udledninger

“Med den nye publikation vil vi gerne inspirere andre til at overveje muligheden for at give en gammel bygning et løft frem for at rive ned og bygge nyt – og når man nu skal sætte en bygning i stand, at bruge LCA til at tænke CO2-udledningen ind i det samlede billede og på den måde skærpe klimabevidstheden”, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg. 

Livscyklusvurderingerne er baseret på miljøvaredeklarationer for de anvendte materialer kombineret med Realdania By & Bygs egne arkivalier fra restaureringer og transformationer i de sidste knap tyve år.  

Der er i dag udviklet standarder for LCA i forbindelse med nybyggeri, og ved brug af en justeret model, som Aalborg Universitet BUILD har hjulpet med at tilpasse bygningsrestaurering, er det samlede CO2-aftryk ved hver enkelt istandsættelse beregnet. 

Gevinster og lærepenge illustreres i konkrete cases

I tre interviewartikler i den nye publikation kan man læse om, hvordan Realdania By & Bygs model for LCA på restaureringer er justeret til, hvordan selve arbejdet er udført, og hvordan selskabet nu integrerer livscyklusvurderinger i nye projekter og fremadrettet indarbejder data om løbende vedligehold og opvarmning af ejendommene. 

Derudover præsenteres otte historisk og arkitektonisk betydningsfulde ejendomme, og hvordan de er restaureret eller transformeret.  

Selve livscyklusvurderingerne er en nyere praksis i forbindelse med Realdania By & Bygs handlingsplan for samfundsansvar.

Derfor rummer præsentationerne også mest bagudretterede fleksioner over, hvad der fungerer godt, og hvad der eventuelt kunne have været gjort anderledes. 

Man kan blandt andet læse om, hvordan brugen af genbrugsmursten medførte en CO2-besparelse på Hindsgavl Slot og samtidig bidrog til den historiske atmosfære – eller hvordan en gammel garagebygning ved Dyrehave Mølle i Nyborg er transformeret til to nye boliger og har udløst en gevinst for klimaet sammenlignet med at bygge nye boliger. 

RealDania har restaureret de gamle kostalde på det 800 år gamle byggeri Hindsgavl Slot i Middelfart og transformeret dem til moderne, luksuriøse hotelværelser med rå vægge i grove genbrugstegl, store ølandsfliser og lofter i et bølget hvælv. Credit: Jørgen Jensen

Andre gange koster det lærepenge - også i klimaregnskabet, når man eksperimenterer sig frem, som i restaureringen af arkitekten Edvard Heibergs eget hus.

Her lykkedes et forsøg på at udvikle en prototype til forsatsvinduer i funkishuse ikke efter hensigten, og vinduerne måtte kasseres. 

Realdania By & Bygs LCA’er peger også på, at ikke alting er så enkelt, som det kan lyde.  

På Højgården på Sejerø er der lagt et smukt nyt stråtag, og selvom det havde været utænkeligt at lægge en anden type tag på gården, har Realdania By & Byg alligevel foretaget en teoretisk sammenligning med tegltag.  

Her viser det sig, at stråtag trods naturmaterialet ikke nødvendigvis altid er mest CO2-venligt – særligt ikke, hvis tækkerørene skal importeres fra fjerne lande. 

De øvrige restaureringer, man kan læse om i publikationen, er Marskgården Højergaard, PH’s eget hus i Gentofte, Jørn Utzons Romerhus i Helsingør og statshusmandsbruget i Skovbølling.  

Som alle andre bygninger i Realdania By & Bygs portefølje er de købt, restaureret eller transformeret for herefter at blive lejet ud til nutidig brug på et økonomisk bæredygtigt grundlag. 

Realdania By & Byg udgav i 2021 en publikation om erfaringerne fra energieffektiviseringer af historiske ejendomme, og den nye publikation ligger i umiddelbar forlængelse heraf.