Foto: Colourbox 

Lokale samarbejder giver skrald og affald ny værdi

af: Malene Køster Lasthein, Chef for Bæredygtighed og Strategi i Transition og Jonas Åbo Mortensen, specialkonsulent ved Københavns Kommune.

Landets større og mindre byer og kommuner har en afgørende rolle i at understøtte lokale ressourcesamarbejder mellem lokale virksomheder, hvor én virksomheds affald bliver en anden virksomheds ressource. Dette kaldes også for ‘urban symbiose’.


Byer verden over spiller en helt central rolle i den grønne omstilling.

I byerne er der både en høj koncentration af menneskelige ressourcer og innovationskraft og en høj grad af fysiske materialer og affald.

Hver dag transporteres store mængder af forbrugsgoder og produkter ind i byerne, og lige så store mængder affald transporteres til behandling - ofte uden for byerne.

Sådan er dynamikken. Men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan.

Restressourcer skaber nye forretningsmodeller

I disse år vokser nye forretningsmodeller frem, som baserer sig på lokal produktion og forbrug i byerne.

Centralt i denne udvikling står innovative virksomheder, der formår at gøre brug af hinandens restressourcer, som udgangspunkt for lokal produktion.

En måde at genanvende affald på er gennem lokale erhvervsdrivende samarbejder om restressourcerne, hvor én virksomheds restressource bliver en anden virksomheds brugbare ressource.

På den måde indgår virksomhederne i et samarbejde, hvor de er afhængige af hinanden som ressourceleverandører.

Sådan et lokalt samarbejde i byer kaldes en urban symbiose – og dem er der flere gode eksempler på.

For at give inspiration til flere erhverv om, hvad affald kan blive til, har Transition i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet et inspirationskatalog, som viser 40 urbane symbioser-samarbejder.

Alle samarbejderne er baseret på affaldsfraktioner, som typisk findes i byer – fx plastik, glas, madaffald og tekstiler og især madaffald.

Lokale fødevarekredsløb baseret på restprodukter

Store mængder af fødevarer forbruges hver dag i byernes caféer, restauranter, barer, kantiner, bagerier mm.

Derfor er det ingen overraskelse, at der efterhånden findes en række eksempler på urbane symbioser baseret på restprodukter fra fødevarer.

Appelsinskræller, gammelt brød, kaffegrums og andre restprodukter kan danne grobund for alt fra lokal produktion af likør, spiselige svampe, olie til kosmetik og øl.

Det gavner både økonomien i form af lokale arbejdspladser, men også klimaet i form af lokale fødevarekredsløb med mindre madspild, emballageforbrug og transport til følge.

Fra kaffegrums til værdifuld ressource

Et af eksemplerne på en urban symbiose fra inspirationskataloget er virksomheden Kaffe Bueno.

Kaffe Bueno indsamler kaffegrums fra hoteller og kontorer og udvinder olie fra kaffegrumsen.

Olien sælges efterfølgende som en ingrediens, der både indgår i produkter til kosmetik, personlig pleje, nutraceuticals og fødevarer.

Virksomheden Kaffe Bueno forvandler kaffegrums til olie, der bruges som tilsætningsstoffer i alt fra fødevarer til hudplejeprodukter. Credit: Transition.

Stifterne af Kaffe Bueno er oprindelig fra Columbia og har et kendskab til de mange måder, kaffen kan anvendes på.

Kaffe kan blandt andet bruges til pleje af hud og sår eller som næringsstof tilsat i fødevarer, der giver medicinske eller sundhedsmæssige fordele (nutraceutical).

Denne viden var udgangspunkt for at etablere Kaffe Bueno.

Indsamling af kaffegrumsen foregår ved at samarbejdspartnerne opsamler deres kaffegrums i særlige poser til at forhindre mug, som Kaffe Bueno leverer.

Posen placeres i en container udelukkende til kaffegrums, som derefter tømmes og afhentes af en fragtvirksomhed.

Kaffegrumsen sendes til Alfa Laval Innovation House, hvor Kaffe Bueno har deres egne produktionsfaciliteter, hvor processen med at udvinde olien påbegyndes.

Kommunernes muligheder for at understøtte lokale urbane symbioser

I inspirationskataloget peger flere af virksomhederne på tiltag, som har været afgørende for deres succes.

Disse tiltag kan kommuner og byer i hele Danmark lade sig inspirere af for at støtte deres lokale erhverv.

Flere virksomheder i kataloget fortæller, hvordan de er startet med affaldsfraktioner fra større affaldsaktører, f.eks. det lokale affaldsselskab, som har plast, glas, tekstil og metal.

Nogle gange eksisterer samarbejdet stadigvæk. Andre gange var netop adgangen til affaldsfraktionen nok til, at virksomheden kunne teste og udvikle deres produkter, som de nu modtager direkte fra andre erhverv.

Derudover fortæller flere virksomheder, at et godt netværk af ligesindede virksomheder, som samarbejder om at forvandle restressourcer til nye forretningsmodeller, har haft en stor værdi.

Endelig peger flere virksomheder på støtteprogrammer, som har hjulpet dem med at etablere sig.

Der er derfor flere områder, hvor kommunen kan understøtte lokale erhvervsdrivende og samtidig være med til at sørge for at affald bliver til værdifulde ressourcer.