Ved årsskiftet træder de nye krav til bygningernes klimapåvirkning i kraft.  

Kravene er nødvendige for at skubbe branchen i gang med at reelt sikre optimering af byggeriets bæredygtighed og reducere den samlede udledningen af CO2 fra byggeriet.  

Men de nye krav har også sine udfordringer.  

I denne artikel forklarer bygningskonstruktør og bæredygtighedskonsulent, Radoy Ugrinov, og marketing- og udviklingsleder indenfor bæredygtighed og innovation, Nikolaj Haaning fra Rambøll, hvorfor de nye krav er så vigtige for udviklingen i byggeriet – og udpeger nogle af de udfordringer, som de nye krav vil medføre.  

Hvilke klimakrav er der tale om?

Overordnet set er der tale om indførelsen af to nye paragraffer i bygningsreglementet (BR23):  

1. § 297 om krav til beregning af klimapåvirkningen i form af en livscyklusanalyse (LCA) ved nybyggeri, og  
   
   
2. § 298 med krav om en CO2-grænseværdi på 12 kg CO2/m2 for nybyggeri over 1.000 m2. 
   
   

Det første krav bestemmer, hvordan LCA-beregningen af bygningens klimapåvirkning skal udarbejdes.  

Herunder indgår hele bygningens livscyklusfaser, som er defineret i den europæiske standard DS/EN15978:2012 fra produktion af materialer, byggeproces, driften af bygningen, vedligehold, til udskiftninger af materialer og endt levetid.

Dette skal opgøres over en beregningsperiode på 50 år.  

Det vil sige, at fra 2023 skal alle nye bygningers klimabelastning fremover vurderes.  

Beregningsværktøjet LCAbyg stiller gratis generisk data til rådighed for at sikre, at alle har samme grundlag og kan levere beregninger med den nødvendige konsistens og kvalitet.  

Det er også muligt at bruge specifikke miljøvaredeklarationer eller i daglig tale såkaldte EPD’er (Environmental Project Declarations) for de specifikke materialer, der er brugt i byggeriet. 

Det er derfor på nuværende tidspunkt et stort fokus hos producenterne at have sådanne EDP’er på de forskellige byggematerialer klar.

Det fortæller Radoy Ugrinov, der er bygningskonstruktør og bæredygtighedskonsulent i Rambøll Byggeri.

”Producenterne har en stor interesse i, at produkternes LCA-data performer blandt de bedste, da det vil være væsentligt for bygherrers og rådgivers valg af byggevarer”, siger han. 

LCA-beregningen skal dokumenteres på byggesagen ved færdigmeldingen af byggeriet.

Men der er en stor fordel i at indarbejde LCA-beregningen i de tidligere faser, eksempelvis som en del af ansøgningen til byggetilladelse. 

“Med en tidlig identifikation af projektets potentialer kan LCA’en anvendes i praksis til at bistå både bygherre, arkitekter, ingeniører og entreprenører, når der skal træffes valg om materialer og systemer”, siger Radoy Ugrinov. 

Det andet krav fastsætter den første CO2-grænseværdi for klimapåvirkningen af større nybyggerier. Fra 2023 er grænseværdien sat til 12 kg CO2/m2/år.  

Fra 2025 vil kravet trinvist indskærpes og yderligere indføres for de mindre byggerier.  

Grænseværdierne vil ifølge aftalen om bæredygtigt byggeri derefter atter blive sænket i 2027 og i 2029.  

Desuden er der en frivillig bæredygtighedsklasse, som det står bygherren frit for at benytte, hvor CO2-græsen bliver sat til 8 kg CO2/m2 i 2023.

Som planen er udformet i dag, vil denne grænse gradvist blive sænket til 5 kg CO2/m2 i 2029. 

Grænsen på 12 kg CO2/m2 er sat på baggrund af en forskningsrapport fra 2020 af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.  

I rapporten vurderes klimapåvirkningen fra 60 forskellige danske bygningscases, lige fra enfamiliehuse til rækkehuse, lejligheder og kontorbygninger opført fra 2013 og frem.  

På baggrund af de 60 bygningscases blev der fastsat en referenceværdi for bygningernes klimaaftryk, som det er besluttet, skal bruges som pejlemærke for fremtidige byggerier.  

På figur 1 nedenfor ses de 60 bygningers klimapåvirkning.

Selvom datagrundlaget fortsat ikke er stort, er det på nuværende tidspunkt det valgte datagrundlag, der er valgt.  

Figur 1. SBi-2020-04 (BUILD) - Bygningers klimapåvirkning og referenceværdier. Klimapåvirkning (GWP) vises per kvadratmeter etageareal og år over en 50-års betragtningsperiode. Credit: BUILD. 

Nikolaj Haaning, marketing- og udviklingsleder hos Rambøll Byggeri, vurderer dog, at ”en lang række bygninger allerede nu overholder kravet om 12 kg CO2/m2. 

Derfor skal klimakravene først og fremmest også ses som en nødvendig start for at gøre opmærksom på, at der er en tredje bundlinje, man nu er forpligtet til at overholde.”  

CO2-krav vil øge efterspørgslen på træ. I Danmark er der mange års tradition og ekspertise i at bygge med beton, og det nye CO2-krav vil uden tvivl skubbe til den måde, vi traditionelt har brugt beton. 

”De kommende CO2-krav forventes samtidig at øge efterspørgslen på byggematerialer med lav klimabelastning, herunder typisk træ", siger Nikolaj Haaning. Har fortsætter:

"Der forventes dog samtidig at være stort fokus på udviklingen af beton og cement med en lavere klimabelastning, da det forventes, at beton fortsat vil spille en væsentlig rolle i byggeriet”. 

Der er fordele og ulemper ved både træ og beton, men det er nødvendigt at se på konsekvenserne ved øget anvendelse af træ i byggeriet.

Globalt set er der nemlig allerede stor efterspørgsel efter træ, både fra byggeri-, energi-, transportbranchen samt papirindustrien. 

På Marmormolen i Københavns Nordhavn er AP Ejendommes erhvervsejendom ved at blive opført, med Rambøll som rådgiver.   

Det nye byggeri på Marmormolen er et godt eksempel på en bygning, der kan reducere CO2-udledningen ved at udskifte til massivtræ. Credit: AP Pension.

Der er behov for eksperter inden for alle faggrupper

Omstillingen, som den danske byggebranche står overfor, kræver, at der findes ekspertgrupper inden for bæredygtighed i alle dele af branchen; hos ingeniørerne, hos arkitekterne, hos entreprenørerne og de specifikke materialeproducenter.  

CO2-kravet er en vigtig parameter i udviklingen af byggeriet.

Bæredygtigheden kan dog kun sikres, hvis vi formår at få styret al den nødvendige ekspertviden i den samme retning.  

Vi står derfor overfor en spændende opgave, som åbner op for at gøre bæredygtigheden mere faktabaseret.  

Det giver os mulighed for at arbejde med en mere business-case-orienteret tilgang og nogle mere objektive kriterier at vurdere ud fra, slår både Nikolaj Haaning og Radoy Ugrinov fast. 

I Danmark har vi gennem de seneste år fået mere erfaring med at imødekomme gennemsigtig CO2-dokumentation, løsninger og implementere bæredygtighed i byggeri, særligt i arbejdet med certificeringsordningerne, som kræver CO2-regnskaber, herunder DGNB.  

”I Rambøll har vi et internt mål om at reducere CO2-aftrykket fra de projekter vi designer. Dertil har vi udviklet en benchmarkingdatabase, som er med til at støtte vores kunder med at fastholde ambitiøse, men realistiske CO2-budgetter tidligere i projektfaserne”, fortæller Radoy Ugrinov,   

Benchmarkværktøjet er baseret på tidligere Rambøll-projekter, som så benyttes til at udarbejde målsætninger for nye projekter i den indledende fase.  

Værktøjet er en stor fordel, da det er en udfordring at opgøre byggeprojektets klimabelastning før det endelige byggeprojekt foreligger. 

Energirammekravet viser, hvor meget vi kan rykke os

Der er samlet set fortsat et nødvendigt oplærings- og strømligningsbehov i hele branchen, for at kunne tage et tiltag, som rent faktisk arbejder efter en tredje bundlinje.  

”Vi har allerede fået gode erfaringer fra både certificeringsordningerne og energiramme-tænkningen” siger Nikolaj Haaning og fortsætter: 

”Vi kan jo erfaringsmæssigt lægge os op ad, hvor meget energirammekravet effektivt har skubbet til branchen – og som har betydet rigtig meget for vores fokus på at designe og opføre energi effektive bygninger.”  

Samtidig vil CO2-kravet i byggeriet få større og større betydning i takt med, at kravene bliver mere ambitiøse over tid.