Energidag

12. september 2018, 08-18:00

VI STILLER SKARPT PÅ DET INTEGREREDE ENERGISYSTEM

Danmark har længe været foregangsland inden for grøn energi, og traditionelt set har energibranchen været opdelt i separate systemer uden særligt fokus på integrationen. I dag er der dog skabt et større behov for et integreret energisystem, der skal bidrage til en stabil, bæredygtig og intelligent energiforsyning.

House of Energy og en række samarbejdspartnere inviterer til Energidag – Danmarks nye energikonference d. 12. september, hvor vi samler virksomheder, forsyningsselskaber, offentlige aktører samt vidensinstitutioner og sammentænker de forskellige energikilder. Til Energidagen sætter vi bredt lys på energibranchen og fokuserer på det integrerede energisystem. Energidagen skaber en platform, hvor forskere, virksomheder og beslutningstagere kan stille skarpt på konkrete udfordringer og muligheder.

Du skal deltage fordi:

  • Du får den nyeste viden fra energibranchen leveret direkte fra flere hovedtalere, der bringer skarp viden fra forskning og erhvervsliv.
  • Du får mulighed for at sammensætte dit eget program med udgangspunkt i fire spændende spor inden for energieffektive løsninger, fjernvarme, grønne gasser og vindenergi. Sporene er sammensat og styret af skarpe aktører fra branchen.
  • Energidagen skaber en latform, hvor virksomheder og forskere kan mødes og gå i dialog med hinanden omkring samarbejde.


Program & tilmelding:
Konferencen finder sted onsdag d. 12. september kl. 8-18 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Konferencen er gratis for medlemmer af Energiforum Danmark. Tilmeld dig og se en programoversigt her.