(27/09) Den nye gassikkerhedslov - Vejle

27. september 2018, 08:00-14:45

Energiforum Danmark præsenterer endnu et godt tilbud fra vores samarbejde med Danvak, som afholder et gassikkerhedskursus torsdag den 27. september i Vejle. 

Den 21. april 2018 trådte en ny lov om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, populært kaldet gassikkerhedsloven, i kraft.

Kom på kursus og få et overblik over, hvad den nye lov betyder for dig som autoriseret gasmester eller vvs’er. Det er nemlig vigtigt, at du kender reglerne, så du kan udføre dit arbejde og vejlede dine kunder i overensstemmelse med loven og dens bekendtgørelser.

Den nye lov er en moderniseret og forenklet udgave af den tidligere, som skal gøre det nemmere og mere fleksibelt at drive sikker vvs-virksomhed i Danmark. Du skal overholde gassikkerhedsloven, fordi den handler om at opretholde den nødvendige sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, så risikoen for forgiftning, eksplosion og brand er minimal.

På dette endagskursus gennemgår vi gassikkerhedslovens fem bekendtgørelser og deres indhold med fokus på nyheder og ændringer i loven:

  • Bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel
  • Bekendtgørelse om gasdistributionsselskaber
  • Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg
  • Bekendtgørelse om gaskvalitet
  • Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer


Medlemmer i Energiforum Danmark kan deltage til medlemspris ved at skrive følgende rabatkode under tilmeldingen; "efdk gas". Læs mere om programmet og tilmeld dig arrangementet her.