(7/6) Verdensnyhed: Brønderslev tester koncentreret solenergi integreret med biomasse

7. juni 2017, kl. 14-16

Energiforum Danmark i Nordjylland inviterer medlemmer og andre interesserede til demonstration og introduktion til CSP-solvarmeanlægget i Brønderslev.

Det er noget nær en verdensnyhed, at Brønderslev Forsyning kan byde på et integreret CSP- og biomasseanlæg, og du kan nu få syn for sagen.

CSP betyder Concentrated Solar Power og handler om, at bruge parabolske trug (buede spejle) til at reflektere og koncentrere solens stråler. Kombinationen af CSP og biomasse er helt unik. Anlægget består af 40 rækker af 125 meter parabolske trug, der opvarmer olie til 330 gr. for derefter at sende det gennem biomasseanlægget til kraftvarmeproduktion. Overskudsvarmen udnyttes i fjernvarmen.

Deltag 7. juni og se og hør mere:

  • Introduktion til projekt og koncepter
  • Teknikken bag CSP
  • Rundvisning på anlægget – husk sikkerhedssko og -hjelm og praktisk tøj.

Se programmet her.

Der er 25 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet, tilmelding sker her:

TILMELDING