Arkiv
Emner
Forsyning og VE SKRIV UD
Bred politisk enighed om første led i forsyningsstrategien – bekymring i energibranchen
Mandag nåede regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget frem til en aftale om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne i Danmark. Dermed kan regeringen sætte hak ud for det første punkt i forsyningsstrategien.
Elreguleringsudvalget nåede i 2014 frem til 16 hovedpunkter med anbefalinger til reguleringer af elsektoren, og det var på baggrund af disse anbefalinger, at et bredt flertal i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance og Alternativet, i går kunne nå frem til en ny forsyningsaftale, som skal sikre besparelser på 600 millioner kroner årligt ved at effektivisere elnetvirksomhederne og sænke elregningen for både private husstande og virksomheder.
Aftalen glæder energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), der er stolt over, at et bredt flertal i Folketinget kunne nå til enighed om det første punkt i forsyningsstrategien allerede halvanden måned efter, at strategien blev fremlagt.
”Det er en god dag for de danske elforbrugere, som står til at få sænket elregningen med op til 600 mio. kr. årligt. Der er bred politisk enighed om at indføre en moderne økonomisk regulering af elsektoren med loft over priserne og løbende krav om effektiviseringer og høj forsyningssikkerhed, som regeringen nu vil arbejde videre på at udbrede til andre dele af forsyningssektoren til gavn for forbrugerne og virksomhederne”, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Lars Aagaard, der er adm. direktør i energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, er glad for, at aftalen er blevet indgået af et bredt forlig i Folketinget, men så længe aftalen ligger på et principielt niveau, hvor man kun er blevet enige om rammen for aftalen, lader han sin begejstring vente på sig.
"Der ligger et stort, ja nærmest et bjerg af arbejde foran os med at udfylde rammen, så den kommer både nuværende og fremtidige elkunder til gode. Når en branche på en gang stilles over for både en ny benchmarkingmodel, individuelle krav til selskaberne og nu også som noget helt nyt et generelt krav, bliver vi naturligvis bekymret. Man risikerer at lave dobbeltregulering, og ende med at afkræve selskaberne de samme effektiviseringer flere gange. Det kan man af indlysende årsager ikke", siger Lars Aagaard til nyhedsmediet Altinget.
Benchmarkingmodellen, som Lars Aagaard referer til, giver staten mulighed for at pålægge ineffektive netvirksomheder et individuelt effektiviseringskrav. Det individuelle effektiviseringskrav kan lægges oven i det generelle effektviseringskrav, som svarer til produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark. Det fremgår ligeledes af aftalen, at det ikke er hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling. Det generelle effektiviseringskrav skal fastsættes af Energitilsynet ud fra en beskrevet model i bekendtgørelsen, som først skal til drøftelse i aftalekredsen.
Derudover efterspørger energi- og forsyningssektoren nye effektive teknologier, og med den nye aftale, har Folketinget givet netvirksomhederne grønt lys til at investere i energieffektive løsninger, uden at de løber unødige økonomiske risici, som kan komme til at belaste forbrugerne med højere elpriser.
Før den nye aftale kan føres ud i livet, skal embedsværket i gang med forhandlinger om at omsætte rammerne i aftalen til egentlig lovgivning. Der ligger altså, som Lars Aagaard fra Dansk Energi påpegede, stadig et stykke arbejde foran parterne, før aftalen kan blive til en ny elforsyningslov, som ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal træde i kraft den 1. januar 2018.
Kilde: Altinget
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
