Klima og ressourcer SKRIV UD

Dansk førerposition på eksport af energiteknologi skal fastholdes

af: Maria Rask Hetoft Poulsen 28-04-2016
(Foto: Colourbox)

Opgørelsen over eksporten af energiteknologi i 2015 er lavet i et samarbejde mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, DI Energi og Dansk Energi. Den offentliggøres i forbindelse med DI Energis årsdag i Industriens Hus i København, hvor repræsentanter fra virksomheder, der producerer energiteknologiske løsninger, er samlet for at drøfte, hvordan de kan styrke eksporten.

”Det glæder mig, at Danmark til trods for en lille tilbagegang i eksporten fastholder sin klare førerposition i EU som nr. 1 for så vidt angår eksport af energiteknologi. Eksporttallene minder os om, at vi ikke må hvile på laurbærrene, og derfor vil jeg indlede en dialog med industrien og energibranchen om, hvordan vi i fællesskab kan styrke eksportmulighederne til gavn for klimaet, vækst og danske arbejdspladser”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Eksporten steg sidste år til lande som Tyskland, USA og Kina. Tyskland er langt det største marked, og sidste år sendte virksomhederne energiteknologi for 24,7 milliarder kroner til naboen mod syd.

Der har været en tilbagegang på væsentlige markeder som Sverige og Storbritannien. Nedgangen på disse markeder er med til at forklare, at den samlede eksport af energiteknologi i 2015 er faldet med ca. 4 pct. i forhold til 2014.

”Det er gået ekstraordinært godt i en årrække, og branchen står i dag for en stor del af den danske eksport. Men det kræver en særlig indsats at nå DI Energis pejlemærke om at eksportere for 100 milliarder kroner i 2020. Der er brug for en eksportstrategi, som kan sikre, at vi udnytter potentialet fuldt ud”, siger branchedirektør i DI Energi Troels Ranis.

Den danske energisektor bygger på ekspertise, som er opbygget gennem fire årtier, og har de seneste mange år været blandt de dygtigste i verden.
(Kilde: Energistyrelsen)

Klik her for at læse mere

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.