Politik og regler SKRIV UD

Energispareordningen frem mod 2020 på plads

af: Kasper Elton Jensen, 16-12-2016
Foto: Jeppe B. Nielsen

Aftalen om en energispareordning frem mod 2020 ser endelig ud til at være plads. En aftale som har været længe undervejs, men her til eftermiddag forventes energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, at sætte det sidste punktum i sagen, når han underskriver aftalen.

Rammerne for den nye aftale indeholder blandt andet et lavere energisparemål, hvilket betyder at omkostningerne formegentlig vil blive nedbragt. Til gengæld skriver Dansk Energi, at ordningen skal give tilskud til aktiviteter, som ville blive gennemført under alle omstændigheder. Analyser fra Tænketanken Grøn Energi viser eksempelvis, at kollektive solvarmeanlæg, der er blevet inkluderet, ville blive etableret uanset en energispareordning, ligesom ledningsoptimering ikke er et initiativ, der reelt bidrager til at reducere energiforbruget. Dette er et negativt aspekt ved den nye aftale, men Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, bakker dog stadig op om den nye aftale.

”Vi har trods det valgt at imødekomme ministerens stærke ønske om at komme videre med sin energispareordning, da processen har været så lang, at der er behov for afklaring. Både for kundernes skyld, men også for elnetselskaber, rådgivere og håndværkere, der bidrager til at levere besparelser”, siger Lars Aagaard til Dansk Energis hjemmeside.

Lars Aagaard påpeger også positive elementer ved energispareordningen, der også indeholder generelle opstramninger af reglerne på energispareområdet.
 
”I hele forløbet har vi fokuseret på, at myndighederne reelt påtager sig det ansvar, der følger med ordningen. Det er politisk besluttet, at netselskaberne skal løfte denne opgave. Vi vil derfor blive ved med at presse på for, at minister og ministerium tager politisk ansvar for ordningen og følger op, hvor det er nødvendigt”, afslutter Lars Aagaard. 

Kilde: Dansk Energi

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.