Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) indkalder ansøgninger til en særpulje på 35 mio. kr., der er øremærket tilskud til gennemførelse af projekter, som fremmer teknologiudvikling og demonstration inden for produktion af 2. generations bioethanol til transportsektoren.
Midlerne udmøntes i henhold til EUDP’s generelle formål, støttekriterier og regelsæt, som du kan læse mere om her, hvor du også finder yderligere informationer om særpuljen samt ansøgningsportal.
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 14. september 2016, kl. 15.00, og der forventes en afgørelse om tilsagn eller afslag i primo december 2016.
Kilde: Energistyrelsen