Politik og regler SKRIV UD

Forlig om PSO-afgiften

af: Ulrik Blaabjerg, 18-11-2016
Foto: Colourbox

Torsdag aften blev et bredt flertal på Christiansborg enige om en omlægning af den kritiserede PSO-afgift. Omlægningen betyder at PSO-afgiften gradvist bliver afskaffet frem mod 2022, og i stedet findes finansieringen ved at hæve bundskatten med 0,09 procentpoint. 

Beslutningen om at omlægge PSO-afgiften betyder blandt andet at en række kystnære vindmølle-projekter, som regeringen oprindeligt ville skrotte, alligevel overlever. Med aftalen vil de danske husholdninger i gennemsnit få lettet elregningen med ca. 10 pct, samtidig med at erhvervslivets elregning i gennemsnit lettes med ca. 25 pct., hvilket vil give dansk erhvervsliv de laveste elpriser i EU på niveau med Sverige, Norge og Finland. 

"Jeg er utrolig glad for, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har fået landet en aftale på den meget svære PSO-sag. Løsningen er et godt kompromis med bred politisk opbakning. Det forener partiernes ønsker om at fortsætte den grønne omstilling og afskaffer PSO-afgiften på en måde, der er til at betale for både husholdningerne og erhvervslivet. Og så styrker vi samtidig konkurrenceevnen og får vækst. Det er en god dag for dansk klima- og energipolitik, for ved at afskaffe PSO-afgiften tager vi det næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling og vores mål om at blive uafhængige af fossile brændsler i 2050,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Ifølge Klimarådet vil udfasningen af PSO-afgiften dog også betyde, at virksomhederne vil øge deres CO2-udledning med 1,8 millioner ton i 2020. Der afsættes derfor også 375 millioner kroner til en klimapulje, der skal bruges til initiativer, som trækker den anden vej med CO2-udledningen.

Den nye ordning skal godkendes af EU-Kommissionen.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.