Inspiration SKRIV UD

Kampagne skal øge kendskabet til elprisguide

af: Kasper Elton Jensen, 08-11-2016
Foto: Colourbox

Energitilsynet gennemfører i hele november en kampagne, der skal medvirke til, at el-kundernes kendskab og brug af elprisguiden, elpris.dk, bliver fastholdt og forhåbentlig også udbygget. Kampagnens centrale omdrejningspunkt er en banner-annonce på forsiden af Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, som er en af landet mest besøgte hjemmesider.

Elprisguiden på elpris.dk har eksisteret siden d. 1. april i år, og har indtil nu været besøgt af ca. 100.000 brugere, der har benyttet sig af muligheden for at tjekke udbud og priser, med henblik på om de kunne spare penge på elregningen.

Energitilsynets seneste undersøgelse af elpriser og el-produkter viser, at en typisk el-kunde i et parcelhus i gennemsnit kunne spare op til 500 kr. på den årlige elregning ved at se sig for og være aktiv på elmarkedet. En parcelhuskunde med en varmepumpe til opvarmning af boligen kunne imidlertid i gennemsnit spare helt op til 1600 kr. om året. Mulighederne for besparelser på elregningen er fremlagt i en undersøgelse, som Energitilsynet har gennemført af 190 el-produkter solgt af ca. 40 el-leverandør-virksomheder til forbrugere landet over i 2015.

Elpris.dk er målrettet forbrugere og mindre virksomheder, der er den kategori af kunder, som har et elforbrug på op til 100.000 kWh. om året. Elpris.dk viser priser og vilkår for ca. 200 el-produkter, der for tiden bliver udbudt på det danske el-marked. Som forbruger kan man være rimelig sikker på, at elpris.dk giver et overblik over priser og produkter på markedet. El-leverandørerne er nemlig forpligtet til at offentliggøre deres produkter og priser på hjemmesiden.

Kampagnen for elprisguiden startede d. 1. november og løber måneden ud.
Du finder elprisguiden på elpris.dk.

Kilde: Energitilsynet

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.