Forsyning og VE SKRIV UD

Lilleholt: ”Varmepumpen skal hjælpe os ind i næste fase af omstillingen af vores energisystem”

af: Kasper Elton Jensen, 04-07-2016
Foto: Colourbox

Energistyrelsen har siden maj 2015 arbejdet for at accelerere udbredelsen af eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet fremfor en varmeproduktion via naturgas. Erfaringer viser nemlig at de eldrevne varmepumper er mere rentable, hvis energien leveres fra vedvarende energikilder.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt kunne i slutningen af sidste uge præsentere hovedpunkterne fra den rapport som et rejsehold fra Energistyrelsen har arbejdet på siden maj 2015. Holdet fik til opgave at opsamle viden og informationer om mulighederne for at etablere eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet i stedet for en varmeproduktion baseret på naturgas. Rapporten der nu ligger klar konkluderer, at det er mere rentabelt med store eldrevne varmepumper, fordi det er muligt at udnytte overskydende energi fra vedvarende energikilder. De eldrevne varmepumper kan dog stadig ikke konkurrere med biomasse slår Lars Chr. Lilleholt fast.

”Varmepumpen skal hjælpe os ind i næste fase af omstillingen af vores energisystem, hvor vi bruger den grønne strøm til flere formål. Men som rejseholdets erfaringer også understreger, er det endnu ikke tilstrækkelig rentabelt i forhold til at bruge biomasse. Det ønsker regeringen at gøre noget ved. Derfor har vi foreslået at sænke elprisen ved at flytte PSO-omkostningerne ved omstillingen af energisystemet over på finansloven. Evalueringen af rejseholdets første år understreger behovet for denne prioritering,” siger Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse og forsætter:

”Rejseholdet har været medvirkende til at sætte store varmepumper på dagsordenen gennem sit virke ude i landet. Hermed har rejseholdet fået sat fokus på de mange muligheder, som store varmepumper kan tilbyde fjernvarmebranchen. Det er derfor godt, at der er enighed i energiforligskredsen om at lade varmepumperejseholdet fortsætte.”

Vil du vide mere kan du læse hele Energistyrelsens rapport her.

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.