Energibesparelser SKRIV UD

Professor til energisektoren: Forvent stor vækst de kommende år

af: Kasper Elton Jensen, 04-05-2016
Foto: Colorbox

Stigning i antallet af arbejdspladser vil skyldes den stigende opmærksomhed, der er kommet på bæredygtig energi efter klimaaftalen i Paris. Brian Vad Mathiesen mener dog at jobvæksten forudsætter, at Danmark kan bevare den teknologiske førerposition, som vi besidder i dag, hvor ca. 60.000 danskere er i arbejde inden for energi og energiteknologi branchen.

Energisektoren er en af Danmarks største eksportbrancher, og det er især indenfor fremstillingen af produkter og i produktionen samt leveringen af energi til markedet, at Danmark besidder en førerposition.

”Vi har en række løsninger inden for isolering, indeklima, fjernvarmeløsninger og køleløsninger, der vil blive efterspurgt på grund af Paris-aftalen. Der tror jeg, at der kan være rigtig stor vækst i de kommende år”, fortalte Brian Vad Mathiesen til Jyllands-Posten søndag.

Hos Dansk Energi forventer man også at efterspørgslen på den danske ekspertise vil stige som følge af COP21.

”Når så mange lande, der dækker 96 procent af det globale udslip af klimagasser, går i gang med at lave planer for deres fremtidige energisystemer, så trækker det efterspørgsel fra Danmark. Der er ikke mange vækstmarkeder ude i verden, så virksomhederne leder efter områder, der bliver drevet frem. Vi får stor konkurrence, og det betyder, at vi herhjemme skal blive ved med at satse på udviklingsområdet. Vi skal blive ved med at lave ting i det danske system, så vi øver os på at skabe grundlaget for eksportvækst i fremtiden”, siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi til Dansk Energis hjemmeside.

I 2015 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 71,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en niendedel af den samlede vareeksport. Derfor er der med det stigende fokus, stor grund til at satse på energisektoren de kommende år.

Kilde: Dansk Energi

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.