Politik og regler SKRIV UD

Regeringen vil effektivisere Energitilsynet

af: Ulrik Blaabjerg, 09-11-2016
Foto: Colourbox

Energitilsynet skal effektiviseres hvis det står til regeringen. Her står man nemlig klar med krav om produktionsvækst, nye opgaver og en ny organisering.

I forlængelse af historien fra i går, om aftalen i Folketinget om regulering af forsyningssektoren, har ministeriet også undersøgt mulighederne for at skabe forbedringer i Energitilsynet. Regeringen med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i spidsen, har som en del af regeringens forsyningsstrategi haft Rambøll og Implement til at se nærmere på Energitilsynet.

Tilsynet med energibranchens virksomheder og priser viser, at der er plads til markante forbedringer og konsulenterne bag tilsynet er nået frem til nogle klare konklusioner. Heriblandt konkluderes det nemlig, at Energisynet blandt andet har problemer med sagspukler, lange sagsbehandlingstider samt en produktivitet, der ligger under hvad der forventes af en statslig myndighed.

Regeringen står på denne baggrund klar med et krav til Energitilsynet om en produktivitetsvækst på to procent årligt samt en mere simpel beslutningsproces i tilsynet. Det skal blandt andet ske ved at afskaffe bestyrelsen og erstatte den af en uafhængig direktion.

Om Rambøll og Implements konklusioner på baggrund af tilsynet forklarer Lars Chr. Lilleholt: ”Konklusionerne bekymrer mig. Man skal huske på, at forbrugerne ikke bare kan vælge et andet supermarked, når der er tale om monopoler. Der er derfor behov for et stærkt tilsyn, der kan være vagthund på forbrugernes vegne”.

Hos Energitilsynet kan man dog ikke genkende billedet som tilsynet tegner. I et svar til Altinget skriver Sekretariatet for Energitilsynet således, at antallet af sager, sagsbehandlingstider og omstødelsesprocenter følges nøje, og Lars Chr. Lilleholt anerkender da også, at der en diskussion om opgørelsesmetoderne som Rambøll og Implement har haft anvendt.

Forhandlingerne om Energitilsynets fremtid foregår som en del af forhandlingerne i regeringens forsyningsstrategi. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.