Inspiration SKRIV UD

Teknologisk Institut inviterer til gratis konference om varmepumper og smart grid

af: Kasper Elton Jensen, 01-06-2016
Foto: Teknologisk Institut

Hvis du interesserer dig for varmepumper og smart grid, og godt kunne tænke dig, at høre mere om rammebetingelserne for udbredelsen og udviklingen af koncepter i Danmark, så er Teknologisk Instituts konference d. 15. juni lige noget for dig.

Konferencen er gratis og afholdes på Teknologisk Institut i Aarhus. Her vil du kunne høre mere om effektive rammebetingelser, som er en forudsætning for udbredelsen af varmepumper og udviklingen af smart grid koncepter i Danmark. Rammebetingelserne skal bl.a. støtte de forskellige aktører til en bedre udnyttelse af et fleksibelt elnet og skabe det økonomiske grundlag, som sikrer, at aktørerne udbreder de teknologier mv. som er nødvendige. Fokus vil især være på de rammebetingelser, som er gældende for varmepumper samt strategier og roadmaps på forsknings- og udviklingsområdet.

Det vil på dagen være muligt at høre indlæg fra Dansk Energi, der vil fortælle om afgiftssystemet, og hvordan det er en barriere for udbredelsen af varmepumper. Derudover vil Dansk Fjernvarme fortælle om rammebetingelser og prioriteringer i varmesektoren. Energinet.dk byder ind med deres strategi for inddragelse af elforbruget i fremtidens smart energisystem. Alt dette suppleres af forskellige cases fra virksomheder, som tilbyder varmepumpeløsninger på nye måder.

Lyder dette som noget for dig, så kan du se hele programmet for konferencen her, hvor du også kan tilmelde dig allerede nu.

Kilde: Teknologisk Institut

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.