Der spildes hvert år rigtig meget energi på fejl i driften af bygninger. Ventilationsanlæg der er indstillet forkert, snavs i varmerørene og drift af anlæg når bygningerne er tomme. Derfor udbyder Energiforum Danmarks Akademi i efteråret tre kurser der stiller skarpt på energi, drift og fejlfinding. Det handler ikke om, at alle hver især skal blive eksperter i alt fra energistyring til varme- og ventilationsanlæg, men at vi skal blive opmærksomme på de tegn og symptomer der er på, at et anlæg har brug for ”professionel-opmærksomhed”.
Kurserne, der udbydes både øst og vest for Storebælt, ligger inden for temaerne ”Energistyring”, ”Vandbårne-anlæg” og ”ventilation” og de to første kurser er allerede klar til tilmelding.