Forsyning og VE SKRIV UD

Danmarks grønne vækstpotentiale kan medføre milliardgevinster

af: Ulrik Blaabjerg, 16-05-2017
Foto: Colourbox

Danmarks samlede omsætning inden for grønne løsninger kan potentielt eksplodere fra knap 200 mia. kr. i dag til over 460 mia. kr. i 2035. Det viser en ny rapport fra konsulenthuset Damvad. 

Hvis de danske virksomheder formår at fastholde deres globale markedsandele inden for grønne teknologier, ligger der ifølge rapporten et eksplosivt vækstpotentiale og venter rundt om hjørnet. Årsagen skyldes, at det samlede globale marked for grønne løsninger står foran en eksplosiv vækst på op mod 140 procent over de næste 20 år. 

Ifølge Damvads rapport kan det altså potentielt sende 271 mia. kr. i lommen på danske leverandører af grønne løsninger og samtidig skabe yderligere 95.000 nye, grønne job i Danmark. Rapporten fastslår desuden at Danmark som udgangspunkt har et godt afsæt for at udbygge sin grønne økonomi. Omsætningen der i øjeblikket ligger i omegnen af 200 mia. kr. årligt, hvoraf 70 mia. kr. stammer fra eksport, er primært varer og tjenester, som bidrager til enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. 

Den største andel af omsætningen udgøres af vindenergi. To tredjedele af Danmarks grønne omsætning udgøres nemlig af vindenergi, ligesom tre fjerdedele af den grønne eksport er energirelateret. Danmark er dermed førende for hvad angår eksport af energiteknologi, som står for knap 12 procent af den samlede vareeksport.

Steen Christiansen, formand for Gate 21-partnerskabet og socialdemokratisk borgmester i Albertslund er derfor ovenud tilfreds med udviklingen som den grønne omsætning har taget: "Hvis man kigger på det omfang, som den grønne sektor har i Danmark i dag, må man konstatere, at vi har skabt et system i verdensklasse". Han ser derfor af samme grund gode muligheder for at øge den grønne økonomi endnu mere: "Det synes jeg den her rapport dokumenter, at der fuldt ud er basis for", lyder det fra Steen Christiansen. 

Rapporten peger på fem grønne teknologiområder, hvor Danmark i dag står stærkt i den internationale konkurrence og dermed har gode muligheder for at fastholde sine markedsandele og indfri det globale vækstpotentiale. De fem grønne teknologiområder er vindenergi, vandteknologi, fjernvarme, energieffektivitet samt bioenergi og biobrændstoffer. Heraf fremhæves især vækstpotentialet inden for vindenergi, hvor danske virksomheder har en global markedsandel på mere end 20 procent af den nyetablerede vindenergi. 

De øvrige udpegede styrkeområder har ligeledes markante potentialer for omsætnings- og jobvækst, men for at potentialer kan indfries, forudsætter det ifølge rapporten, at Danmark ikke falder bagud i den tiltagende globale konkurrence om grønne løsninger. I den sammenhæng skildrer rapporten, at det heller ikke tilstrækkeligt alene at fastholde status quo. 

Kilde: Mandag Morgen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.