Politik og regler SKRIV UD

Den grønne ordning udløber 21. februar 2018

af: Ulrik Blaabjerg, 19-07-2017
Foto: Colourbox

EU Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløber 21. februar 2018. Dermed skal tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest den 20. februar 2018.

Med udløbet af statsstøttegodkendelsen betyder det, at selvom Energinet.dk modtager ansøgninger om tilskud senest den 20. februar 2018, vil Energinet.dk meddele afslag, hvis ansøgerne ikke har opnået tilsagn om tilskud inden ordningen er udløbet.

Indtil statsstøttegodkendelsen udløber, vil Energinet.dk desuden behandle alle indkomne ansøgninger i den rækkefølge de indkommer, hvis de er fyldestgørende. Hvis ansøgninger om tilsagn om tilskud ikke er fyldestgørende, vil de ikke blive behandlet, før der er modtaget de oplysninger, der mangler. Ansøgninger bør derfor indsendes i god tid lyder det i pressemeddelesen fra Energistyrelsen. 

Energistyrelsen oplyser nemlig, at den normale sagsbehandlingstid er 6-8 uger, men hvis det viser sig, at der kommer mange ansøgninger, fordi ordningen udløber, vil sagsbehandlingstiden kunne stige væsentligt. Derfor vil det være en god idé at indsende ansøgninger om tilsagn om tilskud hurtigst muligt, og gerne inden den 30. september 2017, da styrelsen ikke kan garantere, at ansøgninger modtaget efter denne dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden den 21. februar 2018.

For tilsagn givet inden den 21. februar 2018 vil det gælde, at der senest den 20. februar 2020 er ansøgt om udbetaling af midler efter ordningen.

Kilde: Energistyrelsen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.