Arkiv
Emner
Energibesparelser SKRIV UD
Effektiv energiledelse bag ministeriers energireduktion
Flere ministerier i Danmark havde allerede i 2016 opnået målsætningen for reduktionen af energiforbruget i statens bygninger, som blev fastlagt i 2006. Målsætningen blev opnået fire år før tid, og successen skyldes primært en god strategisk energiplanlægning.
En midtvejsevaluering, som blev offentliggjort i efteråret 2016, viste, at størstedelen af ministerierne i Danmark allerede har formået at reducere energiforbruget med 14 procent siden 2006, hvilket er ministeriernes 2020-målsætning. Årsagen til de flotte resultater skyldes blandt andet et tæt samarbejde mellem Bygningsstyrelsen og de fem ministerier, der til dagligt huserer på Slotsholmen i København.
Fem ministerier – én plan
I bygningerne på Slotsholmsgade 2-12 ligger Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø-og Fødevareministeriet, og Udlændinge- og Integrationsministeriet og for seks år siden gik de fem ministerier sammen om en fælles plan for, at reducere energiforbruget i deres fællesbygninger. Ministerierne dannede en fælles energiledelsesgruppe, som fik til opgave at kortlægge el-, vand og varmeforbruget i bygningerne og ud fra dette sætte konkrete mål og udarbejde en handlingsplan for den ønskede reduktion af forbruget. Resultaterne taler for sig selv, hvor de fem ministerier har opnået markante besparelser på både el- og varmeforbruget. Alene på elforbruget har ministerierne i perioden 2011 til 2016 formået at opnå besparelser på 37 pct., hvilket svarer til 1.200.000 kr. ekskl. moms. Derudover har man opnået en besparelse på 31 pct. svarende til 1.163.000 kr. ekskl. moms på varmeforbruget.
Størstedelen af besparelsen gemte sig om natten
Rent praktisk valgte energiledelsesgruppen som noget af det første at kortlægge elforbruget i bygningerne, hvor de især søgte det de kalder det uhensigtsmæssige forbrug – altså det forbrug som egentlig bare er spild. Det var især om natten, at der blev afsløret uhensigtsmæssigt forbrug i form af blandt andet tændte printere og kaffemaskiner samt unødvendig belysning og ventilation. Kortlægningen viste tilmed, at det uhensigtsmæssige forbrug udgjorde over halvdelen af elforbruget på Slotsholmen, og at det primært lå uden for den normale arbejdstid. En stor del af det usete forbrug blev sporet til at være standbyforbrug, og derfor valgte man at indføre driftsafbrydere på de apparater, som før havde haft et unødigt strømforbrug, og så blev der installeret et tomgangs-system, som bliver styret af bygningens CTS-anlæg, og som sørger for at slukke for det unødige forbrug, der ligger uden for den normale arbejdstid.
I forlængelse af dette valgte energiledelsesgruppen at investere i et nyt solcelleanlæg, ventilations- og belysningsanlæg, opsætning af PIR-sensorer og indkøb af A-mærkede hårde hvidevarer, og dertil blev der ændret i driftstiderne for ventilations- og udsugningsanlæggene, så der ikke længere blev ventileret uhensigtsmæssigt.
For at kunne følge op på de opnået resultater, har man på Slotsholmen også valgt at etablere et målerhierarki, hvori elforbruget på samtlige etager i bygningen og data fra ventilationsanlæggene indgår. Dermed har man nu mulighed for at logge samtlige data på månedsbasis, og dermed få analyseret og illustreret forbruget, så man fremover kan afsløre uhensigtsmæssigt forbrug løbende og derefter justere i forbruget.
Resultaterne talte for sig selv – investeringerne medførte, ifølge et notat fra Bygningsstyrelsen, at elforbruget på Slotsholmsgade blev nedbragt, og har haft stor betydning for, at ministerierne netop har nået målet om at reducere energiforbruget med 14 procent siden 2006.
Også besparelser at hente på vand- og varmeforbruget
Selvom de fleste tiltag og de største besparelser gemte sig i elforbruget, så afslørede kortlægningen af energiforbruget på Slotsholmsgade, at der også var besparelser at hente på vand- og varmeforbruget.
Bygningsstyrelsen beskriver tiltagene som traditionelle, hvor der er blevet foretaget efterisoleringer, tætning af bygningens vinduer og udskiftning af glas i forsatsrammer til 1 lags energiglas. Derudover har man valgt at renovere varmecentralerne og etableret en styring af temperaturen, så den sænkes om natten. Afslutningsvis har man installeret varmepumper, som udnytter overskudsvarmen fra UPS-anlægget til varmtvandsproduktion.
Vandforbruget er blevet nedbragt ved, at man har nedlagt en af de store vandslugere, nemlig Slotsholmens springvand, der tidligere var placeret i gården. Derudover har man etableret regnvandsopsamling til havevanding, som bliver tidsstyret, hvilket betyder, at man har sikret et mere fornuftigt vandforbrug end tidligere. For at undgå vandspild indendørs valgte energiledelsesgruppen at udskifte alle armaturer i bygningen, så der nu er nye vandbesparende og automatiske armaturer i hele bygningen.
Nye tiltag søges stadig
Selvom de fem ministerier allerede sidste år havde opnået målsætningen om at reducere energiforbruget med 14 procent, så får det ikke energiledelsesgruppen til at trække i håndbremsen, når det gælder energieffektiviseringer. Energiledelsesgruppen søger nemlig hele tiden efter nye muligheder for, at nedbringe energiforbruget på Slotsholmsgade. Lige nu arbejder Bygningsstyrelsen og energiledelsesgruppen blandt andet på, at udskifte belysningen i alle kontorlokalerne på Slotsholmen til udelukkende at være LED-belysning.
Parterne oplyser, at de ofte diskuterer nye ideer og metoder til, hvordan energiforbruget på Slotsholmsgade 2-12 kan nedbringes yderligere, og håber at de hidtidige tiltag kan være til inspiration for de øvrige ministerier.
Kilde: Bygningsstyrelsen
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
