Energibesparelser SKRIV UD

Energi- og CO2-regnskabet vil blive videreudviklet

af: kontorchef Mercan-Ellen Nielsen, Energistyrelsen
Grafik: Karin Winther

Energistyrelsen har sammen med Realdania og KL afsat flere midler til at videreudvikle det nye it-værktøj, der skal hjælpe kommunerne med at opstille et regnskab for deres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser. Dermed har man mulighed for at imødegå flere af de kritikpunkter, som er blevet fremsat siden værktøjets lancering.

I oktober 2016 lancerede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet det nye it-værktøj, Energi- og CO2-regnskabet, som skal hjælpe kommunerne med at opstille et regnskab for, hvor stort energiforbruget og udledningen af drivhusgasser er inden for de enkelte kommuners grænser.

Siden lanceringen har flere aktører kritiseret værktøjet for mangler, blandt andet i en artikel i Energiforum Danmark i januar måned. Da vi lancerede værktøjet i oktober 2016 var det dog vel vidende, at det var en beta-version, som først ville blive fuldt ud funktionsdygtig, når de enkelte kommuner havde haft mulighed for at kvalitetssikre en del af de bagvedliggende data. Det er i det hele taget vigtigt til forståelsen af den slags databaserede værktøjer, at det ikke er som at købe et par bukser, der passer med det samme. Et værktøj som Energi- og CO2-regnskabet færdigudvikles efterhånden, som det bliver taget i brug. Og selvom det også blev fremhævet, skulle vi nok have været endnu mere tydelige omkring det, da vi lancerede værktøjet.

Trods de små bump på vejen, har værktøjet nu været i brug i snart et halvt år. Og det har givet en mærkbar forøgelse af indberetninger fra landets energiselskaber. Det gør, at datagrundlaget allerede nu fremstår væsentlig bedre end ved offentliggørelsen. Og derudover sker der en løbende videreudvikling, så værktøjet bliver til mest mulig gavn for kommunerne.

Data om elforbrug tilføjes til sommer
Et af kritikpunkterne af Energi-og CO2-regnskabet har været, at resultaterne ikke stemmer overens med kommunernes hidtidige CO2-regnskaber. Denne afvigelse skyldes i nogen grad behovet for kvalitetssikring af det bagvedliggende datagrundlag, ligesom kommunerne i den første version af værktøjet selv skulle indføje data for elforbrug og individuelle energianlæg. For mange kommuner har denne opgave vist sig større end først antaget. Det er derfor glædeligt, at det nu er blevet muligt at opdatere Energi- og CO2-regnskabet med elforbrugsdata for årene 2012-15. De nye data vil blive indarbejdet i regnskabet i løbet af foråret. Det er desuden vigtigt at huske, at der altid vil være afvigelser, når man udvikler et fælles værktøj for 98 kommuner, der tidligere har haft forskelligt data- og metodegrundlag.

I styregruppen bag udviklingen af værktøjet er vi helt opmærksomme på, at vi ikke i dag står med et endeligt produkt, der opfylder alle kommunernes behov. Værktøjet giver eksempelvis på nuværende tidspunkt ikke kommunerne adgang til baggrundsdata, som ville kunne hjælpe dem med bedre at forstå, hvordan de aktivt kan arbejde for at mindske energiforbruget og udledningen af drivhusgasser. Men der er heldigvis udsigt til at baggrundsdata bliver tilgængelige for kommunerne.

Nye midler til videreudvikling
Det er nemlig i 2016 og 2017 lykkedes Energistyrelsen i samarbejde med Realdania og KL at finde yderligere og ekstraordinær finansiering til videreudvikling af Energi-og CO2-regnskabet. I energiaftalen fra 2012 blev der kun afsat en begrænset pulje på to millioner kroner frem til 2015 til at udvikle værktøjet, som for længst er brugt.

De nye midler skal i 2017 primært anvendes til at imødekomme kommunernes ønsker om at få adgang til baggrundsdata og til at tilknytte data om elforbrug til regnskabet. Derudover vil det blive muligt at forbedre Danmarkskortet, der har til hensigt at visualisere kommunernes drivhusgasudledninger. Fremadrettet vil det visuelle udtryk blive klarere, og informationerne vil blive opdateret, så eventuelle opdateringer og mangler fremgår tydeligere.

Det har fra starten stået helt klart, at der af budgethensyn måtte prioriteres mellem at udvikle et kortlægnings- og opgørelsesværktøj til kommunerne eller et scenarieværktøj, der kunne bruges til at vurdere effekten af konkrete tiltag. Det har også efter en spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuners klima- og energiplanmedarbejdere samt dybdegående interviews med forskelligartede kommuner stået klart, at kommunerne samlet set prioriterede at få rådighed over et ensartet kortlægnings- og opgørelsesværktøj. Adgang til baggrundsdata vil dog give kommuner mulighed for at analysere effekten af tiltag samt sikre datakvalitet og transparens i værktøjet.

Ønsker tættere samarbejde med kommuner
Generelt er det intentionen, at det nye værktøj løbende vil blive udviklet og tilpasset, så det bedst muligt imødekommer kommunernes behov og ønsker. Styregruppen bag udviklingen af værktøjet arbejder på nuværende tidspunkt på en finansieringsmodel, hvor der vil indgå en delvis kontingentfinansiering af drift og videreudvikling, mens Realdania tilbyder at fortsætte sin delfinansiering. 

Det er forståeligt, at kommunerne har ønsker og kritiske kommentarer til den første version af Energi- og CO2-regnskabet, og at mange kommuner gerne vil inddrage i udviklingsarbejdet. Det hilser Energistyrelsen og den øvrige styregruppe velkomment.

Kommunernes Landsforening har derfor tilbudt at indsamle konstruktive forslag til forbedringer af værktøjet, der kan lette kommunernes arbejde med udarbejdelse af Energi- og CO2-regnskaber. Forslag kan sendes til: brh@kl.dk. Tekniske spørgsmål og kommentarer af mindre karakter kan fortsat sendes til: regnskab@sparenergi.dk.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.