Politik og regler SKRIV UD

Energikommisionen: Brug for ambitiøs og langsigtet energipolitik allerede fra 2020

af: Ulrik Blaabjerg, 24-04-2017
Foto: Energiforum Danmark

Der er brug for en ambitiøs og langsigtet energipolitik allerede fra 2020, hvis målet om et lavemissionssamfund i 2050 skal nås. Det var hovedbudskaberne i rapporten som formand for Energikommisionen Niels B. Christiansen i dag overdrog til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. 

Ifølge Energikommisionen er der behov for et paradigmeskifte i energipolitikken, hvis Danmark skal sikre sig en effektiv omstilling til grøn vedvarende energi. Energikommissionens rapport består af en række hovedpointer hvoraf hovedbudskaberne er, at energipolitikken i højere grad skal være markedsbaseret og at støtten til vedvarende energi skal udfases i takt med at den bliver konkurrencedygtig.

Desuden påpegede Niels B. Christiansen at et smart energisystem er en forudsætning for, at Danmark kan integrere vedvarende energi i energisystemet, og dermed opretholde en høj forsyningssikkerhed. Hovedbudskabet er ifølge Niels B. Christiansen, at Danmarks indsats mod en grøn omstilling frem mod 2050 bør bygge på en ambitiøs energipolitik allerede fra 2020.

Om arbejdet og det videre forløb siger formand Niels B. Christiansen: ”Efter det senest års arbejde i Energikommissionen står det klart, at der er behov for en ambitiøs energipolitik allerede fra 2020, hvis vi skal nå det langsigtede mål om et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050". 

I rapporten præsenterer Kommisionen også nogle nye tal der skildrer arbejdet med den grønne omstilling af energisektoren, hvor 42% af elforbruget eksempelvis i dag dækkes af vind, ligesom Danmark eksporterer energiteknologi for over 71 mia. kr. om året.

Fremadrettet er der dog stadig behov for et paradigmeskiftet og yderligere politiske handlinger forklarede Niels B. Christiansen på pressemødet i House of Green. Fra en situation med et nationalt fokus og et centralt energisystem som har været brændselsbaseret bør Danmark i stedet fokusere på en udbygning af den vedvarende energi med henblik på bl.a. en elektrificering af energisystemet. 

Blandt de skitserede strategiske valg som Niels B. Christiansen præsenterede, bør Danmark være bevidst omkring at teknologi- og markedsudviklingen i højere grad udnyttes til Danmarks fordel. Samtidig bør afgiftssystemet skævvridning håndteres, ligesom den offentlige støtte til vedvarende energiproduktion skal reduceres og inden for en overskuelig tidshorisont udfases helt. 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.