Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Er du vores nye studentermedhjælp

af: Dorte Nørregaard Larsen, 04-08-2017
Foto: colorbox

Vores dygtige studentermedhjælp Kasper blev kandidat i juli og derfor søger Energiforum Danmark en ny studentermedhjælper. 
Vi søger en studerende med en hurtig og skarp pen, der interesserer sig for energi og klima, som er systematisk og analytisk og kan lide at arbejde med organisationsarbejde, formidling og hjemmesider. 

Stillingen er placeret i Energiforum Danmarks sekretariat i Glostrup og dine nærmeste kollegaer bliver studentermedhjælp Ulrik Ingerslev Blaabjerg og sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen. Energiforum Danmark har en administrationsaftale med TEKNIQ (Installatørernes brancheorganisation) om drift og bemanding af foreningens sekretariat, hvorfor din ansættelse formelt set bliver i TEKNIQ.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver i Energiforum Danmark vil være:
- Koordinere vores nyhedsflow på hjemmeside, i app og magasin og på sociale medier
- Finde og skrive nyheder
- Fact-finding i forbindelse med høringssvar, artikler m.v.
- Facilitere lokale arrangementer
- Organisatorisk arbejde, herunder medlemsdatabase, medlemsforsendelser m.v.
- Drift af vores hjemmeside, Linkedin-grupper og Facebookside, alle med stærk nyheds- og vidensformidlingsprofil
- Udarbejdelse og bearbejdning af mindre survey-undersøgelser

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er:
• 2-3 år inde i studiet – gerne inden for retningerne formidling, kommunikation eller medievidenskab eller tekniske studieretninger kombineret med formidling
• Stærk i formidling og kommunikation
• Analytisk
• God til at omsætte tekniske og faglige termer til almindelig dansk
• Fleksibel, serviceorienteret og god til at samarbejde
• Erfaring med html-kodning, adobe indesign og animate vil være en fordel, men er ikke et krav

Vi tilbyder
• Ansættelse ca. 15 timer om ugen
• Placering af arbejdstid afhængig af dine undervisningsplaner, dog to faste dage inden for alm. arbejdstid fra 7.30 – 16.30
• Løn efter kvalifikationer

Lidt om os
Energiforum Danmark er et netværk for ildsjæle der arbejder professionelt med energieffektivisering. Vores mål er at bidrage til et renere miljø gennem videndeling og åben debat om reduktion af energiforbruget. Vi er Danmarks mest erfarne professionelle netværk for viden om energiløsninger. (http://www.energiforumdanmark.dk/)

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til sekretariatsleder for Energiforum Danmark Dorte Nørregaard Larsen 38 34 30 40 eller sende en e-mail til info@energiforumdanmark.dk
Send os din ansøgning hurtigst muligt – men senest den 18. august 2017

Ansøgningen mærket ”studentermedhjælp” sendes til info@energiforumdanmark.dk eller Energiforum Danmark, Att.: Dorte Nørregaard Larsen, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.