Det skal koste flere penge, at udlede CO2 indenfor EU's grænser. Det vedtog Europa-Parlamentet i går da de fastlagde deres holdning til reform af EU’s CO2-kvotehandelssystem. Europa-Parlamentets holdning har givet energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mod på, at kæmpe videre for et sundere CO2-kvotehandelssystem.
I fremtiden skal investeringer i grøn teknologi belønnes, hvis det står til den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Derfor rejser ministeren i slutningen af februar til Bruxelles for at deltage i EU’s Ministerrådsmøde for at forhandle videre på Europa-Parlamentets holdning til CO2-kvotehandelssystemet.
”Jeg er glad for, at Europa-Parlamentet i dag sender et stærkt signal om, at CO2-kvotehandelssystemet skal styrkes for at fremme EU’s klimaindsats. Det flugter fuldstændigt med regeringens ønsker. Jeg arbejder i EU for en strukturel reform af CO2-kvotehandelssystemet, så det bliver dyrere at skade klimaet. Markedet skal i højere udstrækning end i dag drive den grønne omstilling i stedet for nationale støttesystemer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.
I dag er prisen for CO2-kvoter under 35 kr., hvilket er langt under det forventede niveau, som blev fastsat ved kvotehandelssystemets opstart i 2008. Dengang forventede EU et prisniveau i 2020 på ca. 225 kr. og den store forskel skyldes ifølge ministeren, at systemet i dag er udfordret af et stort overskud af CO2-kvoter, som først skal reduceres.
”EU har et ambitiøst mål om en reduktion af drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Derudover har regeringen sat en ambitiøs målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030. Det er afgørende, at vi får kvotehandelssystemet til at virke, så det understøtter disse mål og den grønne omstilling,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Europa-Parlamentet har den 15. februar fastlagt sin holdning til reform af EU’s CO2-kvotehandelssystem. EU’s Ministerråd forventes at blive enige om sin holdning på miljørådsmødet den 28. februar. Herefter kan forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet gå i gang.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet