Klima og ressourcer SKRIV UD

Faktadom: Myter om vand og vandforbrug

af: Ulrik Blaabjerg, 19-01-2017

Myter lever et sejlivet liv, og gentager vi dem ofte nok over for hinanden, ender de med at blive opfattet som sandfærdige. Det gælder også vores vandforbrug som er omgærdet af myter, men her kan du få af vide hvad der er sandt og falsk. 

En udbredt myte er blandt andet at man skal lade vandet løbe, inden man skyller frugt og grønt. Da varmt vand indeholder flere bakterier end koldt, samt at der kan gemme sig masser af bakterier i vores vandrør, gør man derfor klogt i at lade hanen løbe lidt, før man tager et glas vand eller skyller sine grøntsager og frugt. Her er altså tale om en myte som man gør god fornuft i at følge.  

En anden myte går på, at vand koster det samme, uanset om det er varmt eller koldt. Men fakta er, at den gennemsnitlige pris for en liter koldt vand ca. 6 øre, mens en liter varmt vand i gennemsnit koster ca. 10 øre.

Spørgsmålet er om den viden vil få folk til stoppe med at vaske hænder i varmt vand som de fleste ynder at gøre. En udbredt myte går nemlig på, at brugen af varmt vand giver renere hænder. Men fakta i den sag er, at det ingen betydning har, om du vasker dine hænder i varmt eller koldt vand, da vand skal være kogende, for at være i stand til at slå bakterier ihjel. Det er derfor mere afgørende at man husker sæben, da det er det som især fjerner bakterierne. 

Mange er vokset op med forældrenes ønske om at skrue ned og ikke mindst sparre på mængden af vandt varmt i forbindelse med bade, og måske det kan få nogle til at overveje at følge dette, efter at fakta kan afsløre at et koldt brusebad har rigtig mange fordele foruden at være billigere. Slutter man eksempelvis sit brusebad af med at skrue ned for temperaturen, er der dokumentation for at du kan du se frem til bedre blodcirkulation, stærkere immunforsvar og en øget forbrænding.

En sejlivet og ikke mindst stærkt udbredt myte er, at man skal drikke mindst to liter vand om dagen. Mens fakta tyder på at denne myte både kan betragtes som sand og falsk, eftersom at det er vigtigt at drikke vand hver dag, afhænger mængden nemlig af blandt andet ens alder, vægt, om man er sund og rask, samt hvor aktiv man er. 

Sidste myte der fældes faktadom over, er myten om at varmt vand koger hurtigere end koldt. Og fakta er da også, at det er helt korrekt. Men selvom at det altså er fristende at skrue helt op for det varme vand, når elkedlen skal fyldes, så det går lidt hurtigere, gør man god idé i ikke, at gøre brug af denne manøvre. Når det i forvejen varme vand koger i en elkedel, kommer vandet kun lige op på kogepunktet, inden elkedlen slukker igen. Det betyder, der er en risiko for, at bakterierne fra det varme vand ikke er kogt væk, og man gør derfor fornuft i at koge koldt vand i stedet. 

Kilde: Vandmedomtanke.dk

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.