Energibesparelser SKRIV UD

Gentofte Kommune sparer penge på open source i energi-styringen

af: Ulrik Blaabjerg, 20-07-2017
Foto: Colourbox

Fremover kan ejendomsafdelingen i Gentofte Kommune efterspørge reservedele hos 15 leverandører i stedet for to. Kommunen vil fremover benytte et hjemmeudviklet såkaldt CTS-system som overvåger og styrer belysning, opvarmning, køling og ventilation. 

Det er Allan Ebert, projektleder i Gentofte Ejendomme, der ved sin tiltræden for to år siden bemærkede, at det nu daværende CTS-system, kommunen havde, formentlig var 15 år gammelt. Da han samtidig havde erfaring med bedre CTS-systemer hos sin tidligere arbejdsgiver, gik han i gang med at finde en anden løsning. Kommunen var på daværende tidspunkt låst til at bruge to forskellige leverandører, også i forhold til driften. 

Allan Ebert påbegyndte derfor arbejdet med at finde sit eget system, så han kunne udfordre leverandørerne: "Ved at bygge det selv, kunne jeg få prisen ned på 19.000 kr. for ét anlæg. Samtidig fik det mine øjne op for, at det var muligt at gøre det selv. Vi har 130 anlæg i kommunen, så det bliver til en stor besparelse", fortæller Allan Ebert til Dagens Byggeri. Han understreger samtidig, at man ikke er utilfreds med leverandørerne, som stadig yder en god service.

Ud over at der dermed er tale om en god besparelse, betyder den nye open source anlægstype samtidig, at kommunen ikke låser sig til én bestemt leverandør. Det er en stor fordel forklarer Jovanco Dimovsk ifølge Dagens Byggeri, der er leder af Vedligehold i Gentofte Ejendomme. Han påpeger nemlig at det betyder, at man slipper for den sårbarhed, der ligger i at være låst til faste leverandører samt at man på sigt vil kunne spare penge: "Nu kan vi gå ud til 15 forskellige leverandører og forhøre os om en pris på reservedele i stedet for kun at gå til to, som vi gjorde tidligere. Vores besparelse her er på omkring 30 procent. Vi kommer også til at spare på driftsservicen af anlæggene, hvor vi nu betaler 650 kr. i timen mod 800 kr. tidligere – og vi køber cirka 300 timer om året", forklarer Jovanco Dimovski.

Besparelsen på udskiftningen af anlæg løber op i cirka to mio. kr., og medfører fremadrettet en besparelse på 45.000 kr. om året i forhold til driftsservicen.

Kilde: Dagens Byggeri

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.