Energibesparelser SKRIV UD

Københavns ejendomme nomineret til fornem pris for energistyringsprojekt

af: Pressemeddelelse fra Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune

Hvert år uddeler C40 en række priser, ”C40 Cities Bloomberg Philanthropies Awards”, der hylder de byer, som er mest fremme i skoene i forhold til at mindske udledningen af CO2.

I år er København blandt de seks finalister i kategorien "Cities4Energy: recognising excellence in building energy efficiency and clean energy". De øvrige finalister i kategorien er de amerikanske storbyer Austin, Knoxville og Chicago, den canadiske storby Vancouver og den kinesiske storby Qingdao.

Det er Energi & Tekniksektionen i Københavns Ejendomme & Indkøb, som har skrevet en indstilling til C40 om deres arbejde med strategisk energiovervågning, -styring og -renovering i kommunens ejendomme. På den baggrund har C40 nomineret København til prisen.

”Jeg er stolt over, at vi er nomineret til en C40 pris, og at vi betragtes som én af verdens frontløbere, når det gælder om at gøre offentlige bygninger energieffektive og klimavenlige. Og så er jeg glad for, at vi på bygningsområdet kan bidrage til målet om København som verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025,” siger konstitueret direktør i Københavns Ejendomme & Indkøb Helge Vagn Jacobsen.

Hjørnestenen i indsatsen er, at Københavns Ejendomme & Indkøb næsten er i hus med at installere et overvågningssystem (EnergyKey) på alle kommunens ejendomme, som aflæser forbruget af el, vand og varme på timebasis. Med systemet kan Københavns Ejendomme & Indkøb følge forbruget, benchmarke og opsætte alarmer, hvis forbruget afviger på en række parametre.

Det gør det muligt at arbejde strategisk med energiområdet i forhold til kommunens ejendomme – og samtidig tage aktion på akut opståede problemer. Det kan for eksempel være at indregulere varmeanlæg, der ikke kører optimalt, få repareret defekte vandledninger eller uddanne kommunens tekniske personale i at drifte anlæggene på en energirigtig måde.

Vinderne af ”C40 Cities Bloomberg Philanthropies Awards 2017” vil blive offentliggjort på det Nordamerikanske klimatopmøde, som holdes i efteråret 2017.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.